Søg om showcase på SPOT frem til 20/11

Er du og bandet klar til det næste store skridt i karrieren, så kan SPOT Festival være en afgørende platform.
Der er åbent for ansøgninger til festivalen der hvert år tiltrækker et stort opbud af nationale og internationale musikbranchefolk.

Solister, bands og producere kan søge
SPOT Festivalen finder sted i Aarhus 2. – 4. maj, og frem til den 20. november kan nordiske bands, solister, producere og deres repræsen-tanter, ansøge om en showcase på festivalen. 

Festival åben for ansøgning frem til 20/11
En ansøgning skal indeholde musik og billeder samt en motivation for at præsentere en showcase på SPOT. Læs mere og ansøg. Bemærk at tidligere optræden på SPOT ikke diskvalificerer et band eller en artist fra at ansøge.
SPOT er et vigtigt udstillingsvindue for bands og artister, og formålet med SPOT er at understøtte karrieremæssig udvikling og derfor skal ansøgningen motiveres.

Lyttejury udvælger blandt ansøgere
Musikprogrammet til SPOT bliver udvalgt af en lyttejury bestående af en række fagpersoner og sekretariatet bag SPOT. Hovedprogrammet vil bestå af debutanter og af bands og solister, som er med til at tegne den aktuelle danske og nordiske musikscene lige nu – samt bands og artister valgt ud fra international interesse og efterspørgsel.

Næsten 300 show-casekoncerter
SPOT tiltrækker hvert år den samlede danske musikbranche og presse, samt flere hundrede udenlandske medie- og branchefolk fra hovedsageligt Europa og Nord- og Sydamerika. I 2018 præsenterede festivalen showcases med 283 bands, orkestre og solister.

Bag SPOT
står de to organisationer ROSA – Dansk Rock Samråd og MXD – Music Export Denmark, og begge bruger festivalen som et vigtigt værktøj til at styrke dansk musik i udlandet.

Dansk Artist Forbund støtter SPOT festivalen. Hvis du er medlem af Dansk Artist forbund og ikke skal optræde, kan du blive akkrediteret til SPOT festivalen og få rabat på din indgang, når billetkøbet åbner i november.

Foto: Kim Matthai Leland

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS