Se alle nominerede til DMA Jazz 2017

Artisten Live Foyn Friis er nomineret til Årets Vokal Jazz udgivelse sammen med Aarhus Jazz Orchestra (DME)
Snart skal det bedste fra den danske jazz-scene hyldes og listen af DMA Jazz nominerede viser både bredde og kvalitet i det forløbne års produktioner.

Prisfesten finder sted den 4. december på Bremen i København og her skal der uddeles fem Danish Music Award Jazz-statuetter i showets hovedkategorier. Dertil kommer prisen for årets livejazz-arrangør samt P8 Jazz-prisen. Børnejazzprisen uddeles i ugen op til showet, og vinderen bliver fejret samme aften. 

Udvalgt blandt 140 udgivelser
De nominerede artister og orkestre er udvalgt af et akademi bestående af 18 musikere og branchefolk fra ind- og udland. De har hver især lyttet knap 140 udgivelser igennem og derefter stemt på deres favoritter over flere omgange. Akademiets sammensætningen offentliggøres først under prisfesten.

Flere artister i flere kategorier
Bassisten Nicolai Munch-Hansen, som sammen med digteren Peter Laugesen udgav det melodiske album 'Det flimrende lys over Brabrand Sø' blot tre måneder før sin tragiske død, er topscorer med nomineringer i hele fire kategorier. Sangerinden Kira Skov er sammen med saxofonisten Maria Faust også flot repræsenteret med nomineringer i tre kategorier. Deres udgivelse 'In the Beginning' er et storværk indspillet i en forladt Estisk kirke.

Om showets
Prisuddelingens værter er Master Fatman og sangerinden Birgitte Soojin. JazzDanmark, som står bag Danis Music Award Jazz 2017, lover musikalske indslag der spænder over nykomponeret musik med bigband, og nye musikalske bekendtskaber og musik der udforsker grænserne for jazzens væsen. Der er efterfølgende afterparty med DJ Ras Money. Se programmet her  

Awardshow live og i radio og tv
Der kan købes billetter til Danish Music Awards Jazz 2017.
Showet kan også opleves live på DR P8 Jazz eller på tv, når TV 2 Lorry efterfølgende distribuerer prisuddelingen til nogle af landets regionale kanaler. 
 

De nominerede til Danish Music Awards Jazz 2017 er:

Årets Danske Jazzudgivelse

Benita Haastrup: Going North (Gateway)
Jeppe Zeeberg: The Four Seasons (Barefoot Records)
Kira Skov og Maria Faust: In the Beginning (Stunt Records)
The KutiMangoes: Made in Africa (Tramp Records)
Nicolai Munch-Hansen og Peter Laugesen: Det flimrende lys over Brabrand Sø (Stunt Records)

Årets Danske Komponist

Benita Haastrup og Jens Skou Olsen for Benita Haastrup: Going North (Gateway)
Emil De Waal, Niclas Knudsen, Jens Berents Christiansen, Mikael Elkjær for Kalaha: Masala (Rump Recordings)
Kira Skov og Maria Faust for Kira Skov og Maria Faust: In the Beginning (Stunt Records)
Nicolai Munch-Hansen for Nicolai Munch-Hansen og Peter Laugesen: Det flimrende lys over Brabrand Sø (Stunt Records)
Jasper Høiby, Anton Eger og Ivo Neame for Phronesis, Julian Argüelles, Frankfurt Big Band: The Behemoth (Edition Records)

Årets Danske Særudgivelse

Jeppe Zeeberg: The Four Seasons (Barefoot Records)
Kalaha: Masala (Rump Recordings)
The KutiMangoes: Made in Africa (Tramp Records)
Nicolai Munch-Hansen og Peter Laugesen: Det flimrende lys over Brabrand Sø (Stunt Records)
Shitney: Earth Core (ILK)

Årets Danske Vokaljazzudgivelse

Birgitte Soojin og Per Møllehøj: Pergitte (HighLow Records)
Emil de Waal + Old News: Gamle Nyheder (EDW/DME)
Kira Skov og Maria Faust: In the Beginning (Stunt Records)
Live Foyn Friis: With Aarhus Jazz Orchestra (DME)
Nicolai Munch-Hansen og Peter Laugesen: Det flimrende lys over Brabrand Sø (Stunt Records)
 

Årets Nye Danske Jazznavn

Jacob Artved: Wax Up (Unity Records)
Sonja LaBianca: About Rooms/Room to be/Rooms (Eget Værelse)
Zier Romme Larsen: Fiol Sessions (Fiol Optik)

Børnejazzprisen

En kort, en lang (v. Jesper Bauder og Thomas Boas)
Tilbage til fremtiden v. Rumpistol (v. Jens Berents Christiansen)
Æsken (v. Sidsel Bech Kiilerich, Lasse Bech Kiilerich)

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677
Søgemaskineoptimering og CMS