Stor streamingspiller med i kønskampen

Musikorganisationer som DAF og dens medlemmer har længe arbejdet for at styrke kvinder i musikken og nu melder en af de rigtigt store spillere sig også på banen.

Spotify vil ikke gå glip af 50 procent af talentmassen og igangsætter Equalizer Project, som skal skabe bedre netværksmuligheder for kvinder i den danske musikbranche.

 ”Selvom den danske musikscene oplever kæmpe succes i disse år, er succesen ikke ligeligt fordelt, hvis man kigger på tallene. Det er for dårligt, da vi som branche mister 50 % af talentmassen. Derfor skal der gøres noget nu”, siger Spotify’s nordiske Managing Director Jenny Hermanson i en pressemeddelelse. 
 
Kommer efter indsats i miljøer og organisationer
Spotify’s ide kommer i kølvandet af et stort isbryderarbejde lavet af organisationerne i musikbranchen
og ikke mindst artisterne selv. Nogle af de mest synlige initiativer er HUN SOLO og Fallulah’s
Hej Søster playliste, som startede på Spotify.
 
Jeg glad for, at jeg nu sammen med Spotify kan tage de næste skridt. Vi er ikke en feministisk modstandsbevægelse, der skal bekrige mændene i branchen,” udtaler Fallulah i forbindelse med initiativet, som hun også deltog i.
 
"Der har de senere år været flere eksempler på initiativer, som bærer frugt - både for synligheden i musikalsk mængde og bredde, men også for fødekæden", siger Lena Brostrøm Dideriksen,
formand for Dansk Artist forbund, som tidligere har efterlyst at musiktjenesterne gik med.
 
Det er positivt, at Spotify har fået øjnene op for, at de går glip af en masse, hvis ikke de er med til at fokusere mere målrettet på at skabe bedre muligheder for kvindelige artister i Danmark,” siger hun. 

Succes er baseret på relationer
Ideen bag Equalizer Project er, at styrke kvindernes netværk, da succes i musikbranchen ofte
er baseret på relationer. Det er derfor kvindelige rollemodeller i branchen, der skal hjælpe nye, kvindelige professionelle i musikindustrien, hedder det i Spotify’s pressemeddelelse. 
 
“Min drøm er at nedbryde nogle af de gamle og negative mønstre mange kvinder har om, at vi er
bange for at rose hinanden. I stedet for at være misundelig på andre kvinder, skal vi være bedre til at hjælpe og bede om hjælp fra kvinde
r,” siger Fallulah.
 
På et tørt sted
Tallene Spotify henviser til taler deres eget sprog om, at det er nødvendigt at handle. På top 50 er det under 15 procent, der er kvindelige sangskrivere, og på producersiden var der 0 kvinder sidste år. 
 
Det vil give en flot bevægelse, hvis artisterne selv, organisationerne og nu også det kommercielle felt, herunder musiktjenesterne, er med til at løfte denne problemstilling,” siger Lena Brostrøm.
 
The Equalizer Project lanceres i Danmark den 4. december, men Spotify forventer, at man i løbet af 2020 kickstarter projektet på samme måde, som man har gjort i Norge og Sverige. Ud over samarbejder med Hej Søster og She can Play kigger Spotify på andre partnerskaber i både musik- og mediebranchen for at sætte yderligere fokus på problematikken. 
 
FAKTA
Spotify introducerede tilbage i 2017 The Equalizer Project i Sverige, et initiativ dedikeret til at skabe muligheder for kvinder og ikke-binære fagfolk i den nordiske musikindustri. Projekt ruller i Sverige på tredje år med en række forskellige initiativer, der tæller producer camps, podcasts, netværksmøder og events. I 2019 ramte The Equalizer Project Norge og udrulles nu også i Danmark med en række projekter i 2020.
 
Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS