Trusler og had mod artister er helt uacceptabelt

At artist og børneunderholder Mads Geertsen – manden bag den populære figur Onkel Reje – har været nødsaget til at sygemelde sig på grund af grove trusler er helt uacceptabelt. 

Forperson Sara Indrio tager skarpt afstand mod trusler på sociale medier.

”Det er helt uacceptabelt at en artist bliver truet og angrebet på de sociale medier. Alle skal kunne gå trygt på arbejde, også når man optræder som Onkel Reje, og jobbet er er mere synligt end de flestes. Trusler og hadefulde beskeder er meget ødelæggende og har meget store omkostninger for den enkelte kunstner. Derudover har det også dybe konsekvenser for vores åbne samfund, at nogen vil undertrykke kunstneriske udtryk med trusler og angreb.”

Efter en periode med grove trusler på de sociale medier har Mads Geertsen været tvunget til at sygemelde i følge Berlingske.

Hadbeskeder spiller en stigende rolle hos flere artister, viser Dansk Artist Forbund undersøgelse, og en stor andel oplever hadbeskederne som noget, der følger med arbejdet som artist. Sådan bør det ikke være, lyder det fra forperson Sara Indrio.

“Det er dejligt at publikum følger os som artister, også på de sociale medier. Men at modtage hadefulde beskeder skal aldrig være en del af jobbet. Det er ikke til diskussion. Artister skal kunne indtage scenen med hele deres kunstneriske udtryk, uden at blive truet.”

Dansk Artist Forbund undersøgte omfanget af hadbeskeder blandt artister inden for musik, underholdning og scenekunst.
De fleste modtager hadbeskeder på Facebook, men beskederne kommer også via platforme som Messenger og Instagram. Kun meget få oplever i dag at få tilråb i “den virkelige verden.

Tal for Dansk Artist Forbunds undersøgelse

- 74 procent oplever hadbeskeder som noget, der følger med arbejdet som artist.  

- 53 procent bliver negativt påvirket af hadbeskeder


LÆS OGSÅ: Artister står bag stophadbeskederhadbeskeder

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS