Undersøgelse af arbejdsvilkår i musikbranchen

For første gang nogensinde bliver arbejdsforhold og økonomiske vilkår for musikkens kunstnere undersøgt.

Medlemmer af DAF og andre musik-organisationer har for nyligt fået et længere spørgeskema om arbejdsforhold og økonomi ind i mailboksen. De indkomne svar skal være med til at dokumentere de indtægter, musikkens kunstnere har, og hvordan den enkelte sammensætter sit virke.

Artisternes formand Sara Indrio ser frem at få et klarere overblik på tværs af faggrupperne:

”Alle, der arbejder i kulturlivets organisationer, mærker behovet for mere fakta om vores medlemmers arbejdsliv. De store erhverv bruger det til at skabe lydhørhed og få indflydelse. Når vi får konkrete spørgsmål fra politikere og medier om vores område, må det gerne blive lidt nemmere at besvare dem, så vi kan komme et skridt videre i forhold til vores status på arbejdsmarkedet. Denne undersøgelse kan forhåbentlig give os et bedre afsæt for det. Ikke kun som enkelte organisationer, men som samlet felt.”

Spørgeskemaet handler både om tiden før Corona og om den akutte situation, hvor Covid-19 restriktionerne ændrer arbejdsvilkårene radikalt. 

Se spørgeskemaet her

Undersøgelsen lukker 6. oktober.

Fakta om undersøgelsen

•    Spørgeskemaet er sendt til ca. 8.000 musikudøvere og skabere i DK
•    Alle svar er anonyme og behandles af Tænketanken Mandag Morgen
•    Undersøgelsen skal tydeliggøre arbejdsliv og ansættelsesforhold i musikbranchen og resultaterne bliver offentliggjort i slutningen af 2020.

Bemærk! Artister eller sangskrivere/komponister der er medlem af flere organisationer, får undersøgelsen tilsendt fra begge organisationer, men skal kun besvare et skema.

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS