I løbet af denne 2-dages workshop får du inspiration og nye metoder til at arbejde med børn og unge, hvor de selv er medskabende. Hvordan får man en gruppe af børn med forskellige indgange til performance (teater, cirkus, dans etc.) til at arbejde sammen om et fælles performanceprojekt? Hvordan får vi børnene på banen med deres egne ideer? Hvordan arbejder du som iscenesætter videre med børnenes egne idéer?
I løbet af workshoppen vil der også være input omkring forskellen på at arbejde
med børn i skolen eller møde børnene i deres fritid, og hvad lange og korte forløb kan betyde, produktorienteret eller ej.
Underviser på workshoppen er Anamet Magven som er freelancedanser,
koreograf og dansepædagog.