Alle har ret til orlov i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption. Orlovsperioden i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption er sammensat på følgende måde:
Graviditetsorlov: 4 uger før fødslen (moder)
Barselsorlov: 14 uger efter fødslen (moder)
Fædreorlov: 2 uger efter fødsel (fader)
Forældreorlov: både moderen og faderen kan holde hver 32 ugers orlov.
Et forældrepar har samlet ret til mindst 52 ugers orlov. Herudover kan forældreorloven yderligere forlænges efter ønske mellem forældrene, dog ikke med barselsdagpenge. Læs mere om orlovsreglerne og hvordan orlovsperioden kan deles mellem forældrene på borger.dk
Som lønmodtager skal den kommende mor varsle sin arbejdsgiver om graviditeten senest 3 måneder før termin. Faren skal varsle sin arbejdsgiver om fædreorloven senest 4 uger før orlovens start.