Vi er glade for igen at kunne tilbyde en eksklusiv workshop med den amerikanske sangerinde og underviser Rhiannon, hvor der arbejdes med vokalimprovisation i et musikalsk legerum med uanede muligheder.
Innovativ vokalimprovisation
Rhiannon er en af verdens mest erfarne vokalimprovi-satører og har siden 1980’erne arbejdet tæt sammen og turneret med Bobby McFerrin. Hun har udviklet og beskrevet de metoder, som de sammen har arbejdet med i acapellaensemblet Voicestra og gruppen Gimme5. Som internationalt anerkendt performer og inspirerende underviser har hun en stærk vision om, at musik og vokalimprovisation skal være drivkraften til
innovation, healing, transformation og social forandring.
Improvisationens utallige muligheder
I løbet af kursets 3 dage dykker vi dybere ned i arbejdet med stemmen og dens muligheder gennem improvisation, sang-form, musikalsk-tekniske elementer, intuitiv udvikling af musik og lyrik samt circlesong-værktøjer. Øvelser og redskaber, der også kan give inspiration til dit kompositoriske virke.
Dagsprogram
Kl. 10 - 13 Opvarmning og improvisations-øvelser/circle songs
Kl. 13 - 14 Frokostpause
Kl. 14 - 16 Improvisations-øvelser/circle songs
Forudsætninger
Kurset henvender sig til professionelle sangere med god intonation, stabil time, dedikation og åbenhed. Undervisningen foregår på engelsk.
Tilmelding
Tilmelding foregår via onlineformular på www.artisten.dk med en kort beskrivelse af dig selv, din baggrund/uddannelse og erfaring som sanger samt link til din hjemmeside eller lignende, hvor man kan høre dig medvirke som solist.
Holdsammensætning
I udvælgelsen af kursets deltagere vil der blive lagt vægt på, at du er professionel sanger.