The board of directors of
Danish Artist Association
Here is an overview of the board of the Danish Artist Federation.
The chairperson is elected by the association's members and the board is constituted after the annual general meeting in May.
Sara Indrio
Solist, uddannet som percussionist fra RMC i København, samt erfaren session-musiker og solist.
Har udgivet fem albums som musiker, producer og sanger/sangskriver og skrevet musik til film, TV serier og teater-forestillinger.
Er en erfaren formidler med et personligt fagpolitisk engagement og er vicebestyrelsesleder i Gramex.
Marianne Lewandowski
Musiker og uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium.
Marianne arbejder som musisk artist for en række danske og udenlandske artister, samt med egne projekter. Hun kan skrive både percussionist, keyboardspiller, guitarist, trommeslager og sanger på cv’et. Marianne har også erfaring med undervisning, session-arbejde og børneteater. Hun har desuden startet og administrerer dagligt Facebook-siden “Musikere i Danmark”.
Medlem af DAFs forretningsudvalg.
Peter Nørgaard
Professionel bugtaler, musicalperformer og CEO i produktionsvirksomheden SHOWAGENT.
Peter har arbejdet med scenekunst i flere årtier, hvor han blandt andet har berørt tryllekunst, cirkus og musicals. I dag er han succesfuld bugtaler, der optræder både nationalt og internationalt.
Peter er oprindelig uddannet fra Fredericia Musicalakademi, og har været et engageret medlem af Dansk Artist Forbund gennem 22 år.
Brian Risberg Enggaard Clausen
Etableret sanger/sangskriver indenfor engelsksproget pop.
Brian har udgivet en lang række soloalbummer og hit-singler i ind- og udland. Han er selvlært DIY-artist med eget label og musik-iværksætter, der gerne involverer og ytrer sig. Uddannet fra DMJX i Social Medie strategi, samt fra CBS i spansk og engelsk.
Brian er medlem af bestyrelsen i Spil Dansk og har fået tildelt en 4-årig plads i Københavns Kommunes musikudvalg.
Markus Artved
Komponist, sangskriver, musikproducer og musiker. Uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i iscenesættelse med speciale i Lyd.
Har senest skrevet musik og sange til forestillingen Den Lille Havfrue på Det Kongelige teater og medvirker som kapelmester og musiker i forestillingen. Har til teater bl.a. tidligere været komponist og lyddesigner på flere forestillinger. Som musiker, sangskriver og musikproducer har han arbejdet sammen men en lang række, danske og internationale popnavne, bl.a. Lukas Graham, og lancerede i 2023 sit eget kunstneriske projekt.
Betina Følleslev
Sanger og sangskriver i duoen Strawberry Blonde, i soloprojektet SOLSORT, samt børnemusiktrioen Bjørnetjenesten.
Hun har udgivet fire album og en børnebog. Betina er uddannet cand. mag. i designledelse og har fokus på brobygning mellem kreative fag/processer og forretningsudvikling. Betina arbejder desuden med kreative pop-up workshops, kulturel konceptudvikling og festivalledelse.
Medlem af DAF’s forretningsudvalg.
Gry Møller Lambertsen
Artist og producent indenfor nycirkus og medstifter af produktionshuset ”DYNAMO” i Odense.
Arbejder for anerkendelse og kendskab til nycirkus-genren, etablering af øvelokaler, scenerum og samarbejde på tværs af scenekunstneriske genrer og lande.
Medlem af DAFs forretningsudvalg.
Helle Henning
Sanger, sangskriver og forfatter, samt uddannet på RMC i København.
Helle er sanger i BLAST, Singers og Helle Henning Kvartet, og har stor live-erfaring fra både DK og mange turneer i udlandet. Med-opfinder af skriveværktøjet “Ordstormer”. Hun har også et ben i undervisningsverdenen som hvor hun underviser i sang, sangskrivning og pædagogik på Syddansk Musikkonservatorium.
Helle har udgivet fire album i eget navn og er medforfatter på Gyldendal med udgivelsen “MOR – om at have en og være en”.
Troels Skjærbæk
Bassist og kapelmester.
Troels har arbejdet professionelt med musik i mere end 30 år og optrådt på scener i ind- og udland. Han har både arbejdet som kapelmester og haft bandet Inside The Whale, men hans primære virke har været som freelance bassist for etablerede navne som Poul Krebs, Michael Falch og Niels Hausgaard.
Troels har tidligere arbejdet hos ROSA og som turnébooker.
Medlem af DAFs fordelingudvalg.
Kajsa Bohlin
Akrobat, cirkusartist, performer og poet (pt. på barsel).
Kajsa er født i Sverige, hvor hun allerede som barn blev elev hos den velkendte svenske cirkusartist Reino og senere blev uddannet cirkusartist fra University of Dance and Circus i Stockholm.
Kajsa har arbejdet professionelt med alt fra skuespil og poesi til dans og akrobatik i mere end 20 år, og er lige nu ved at uddanne sig som hospitalsklovn i Danmark.