Sommerferie med fri adgang til sang, leg og arbejderhistorie

Som medlem af Dansk Artist Forbund har du og en ledsager gratis adgang til Arbejdermuseet. I sommerferien kan du blandt andet opleve skærmfri sommer for børn og en ny udstilling om Arbejdersangbogen.
I sommerferien byder museet blandt andet på Skærmfri sommer, hvor tiden skrues tilbage til dengang, sommerferien foregik uden skærme. Her kan børn og familier lege sanglege, spille brætspil, sende postkort og vaske tøj i baljer i Børnenes Baggård. Aktiviteten løber fra 29. juni til 9. august.
Som medlem af Dansk Artist Forbund har du og en ledsager gratis adgang. Tag børn under 18 år gratis med.
Ny udstilling om sang, kamp og fællesskab
Museet har også åbnet udstillingen Alting begynder med en sang, der markerer Arbejdersangbogens 100-årige historie.
Den viser at sang og fællessang er en levende del af demokratiske bevægelser, fællesskaber og sociale forandringer.
Udstillingen fortæller om den røde sangbog og den sangkultur, der gennem generationer har givet stemme til håb, kamp og fællesskab. Fra arbejderbevægelsens begyndelse har sangen været en del af kampen for bedre arbejdsvilkår – fra blokadevagter og strejker til kvindekamp og fredsbevægelser.
Det kan du opleve
Skærmfri sommer
29. juni – 9. august
Sommerferieaktiviteter for børn og familier i Børnenes Baggård
Alting begynder med en sang
Fra 5. juni
Udstilling om Arbejdersangbogen, fællessang og sangens rolle i arbejderhistorien
Det er bare et arbejde
Åbner 3. oktober
Kommende udstilling på Arbejdermuseet
Som medlem af Dansk Artist Forbund har du og en ledsager gratis adgang til Arbejdermuseet. Børn under 18 år har gratis adgang.
Læs mere om sommerens program på Arbejdermuseets hjemmeside here.
