Sundhed er vigtigt for et godt musikerliv

Forskere præsenterer ny viden om sundhed i musikken. Billedet: Neuroscientist Marko Siivonen (FI) fremlægger Senso Coaching.

REPORTAGE: I musikhuset Odeon, centralt beliggende i Odense, summer det af engagerede mennesker i ivrig samtale. Stemmerne klinger på mange forskellige sprog, når man bevæger sig rundt mellem velkomst-receptionens caféborde og buffet med bobler og snacks. Her er nord-mænd, og der er englændere, en højlydt amerikaner, belgiere – som taler engelsk med fransk accent, tyskere – der har udskiftet boblerne med ølglas, en stilfærdig polak og naturligvis værtslandets repræsentanter. The Musicians’ Health & Performance – 5th Nordic Conference 2025 er skudt i gang.

Sundhed er afgørende for at kunne præstere hele livet

Planlægningskomitéens mål er at bygge bro mellem forskning, behandling og uddannelse. ”Vi vil dele viden om udfordringer og skabe mere åbenhed på området,” fortæller Karen Søgaard, konferencearrangør og professor i sundhedsvidenskab ved SDU. Hun er travlt beskæftiget med at hænge analoge konferenceprogrammer op.

Som del af Musiklivets Partnerskab bakker Fagforeningen Musiker og Musikunderviser og Dansk Artist Forbund op om den dagsorden. Øget sundhed og bæredygtighed i musikbranchen er vigtigt. Sandheden er, at sundhed er en afgørende faktor for, om man kan præstere og mestre sit fag – sit instrument – fysisk og psykisk hele livet.

Her i Odeon er MM, DAF, forskere, læger, terapeuter, musikundervisere, ledere, brancheorganisationer, musikere, studerende og uddannelsesinstitutioner samlet om netop denne vigtige dagsorden.

Konservatoriet lægger hus til

Syddansk Musikkonservatorium (SDMK) danner ramme om konferencen med rektor Claus Skjold Larsen som medarrangør. Budskabet i hans åbningstale i konservatoriets koncertsal tidligere på eftermiddagen var klart: Musikersundhed skal kobles direkte til musikuddannelserne.

Alt for mange musikere og musikundervisere oplever i løbet af deres karriere udfordringer med bevægeapparat, hørelse, angst eller stress. ”For den enkelte kan det føles som et angreb på fagidentiteten og være forbundet med både tabu og selvbebrejdelser. Mange tier stille af frygt for at blive opfattet som uanvendelige,” fortalte Claus Skjold Larsen tilhørerne på engelsk.

”Therefore, it is crucial to focus on the fact, that work-related health challenges are far more widespread, than is often thought – and that you are not alone.”

Meget kan både forebygges og behandles mener SDMK’s rektor.

Han ser en stor udfordring, men også en mulighed, i at ændre synet på øvning. Konservatorier har tradition for at kræve meget øvetid, mens læger advarer om, at netop overdreven belastning giver skader. Blandt andet derfor har Klinik for musikersundhed ved OUH og SDMK indledt et samarbejde. Klinik for musikersundhed står for behandlings- og forebyggelsesindsatser baseret på nyeste forskning, og dén viden formidles via musikkonservatoriet til de studerende – fremtidens musikere og musikundervisere.

Musikersundhed i alle livsfaser

Konferencens dag nr. to begynder med keynotespeaker Jane Ginsborg. Oprindeligt er hun uddannet operasanger, men som forsker har hun arbejdet for at øge musikersundheden på Englands ni musikkonservatorier. Med mere en 25 års forskning bag sig peger Jane Ginsborg på, at der er et skævt fokus, når det drejer sig om musikeres forskellige livsfaser.

Sanger og forsker Jane Ginsborg – Professor Emerita of Music Psychology

Hendes budskab er, at musikersundhed skal forbedres hos musikere i alle livsfaser. Hvornår stopper musikere fx deres karriere, hvorfor, og hvad sker der bagefter?

”Ser man på sportens verden, fx på dansere, stopper mange allerede i 30-erne, modsat musikere, der bliver ved langt op i 60-erne, ja selv længere. Det er de samme præstationsprægede jobs, så hvad skyldes det, at man bliver ved?” spørger forsker Jane Ginsborg konferencedeltagerne og fortsætter: Er det meningen i arbejdet? Skyldes det freelancearbejde uden pension? Eller handler det meget mere om vores identitet som musikere?

Konferencedeltager og AMR, Anne Cathrine Kielland Lund, mener efter oplægget, at: “det var særligt spændende at høre om de mange udfordringer, vi støder på i det livslange forløb som musikere, og hvordan vi kan gå på pension uden at miste hele vores identitet.”

De to musikere, musikundervisere og arbejdsmiljørepræsentanter Jacob Djursaa og Anne Cathrine Kielland Lund deltog i konferencen.

Skaderne kommer senere

Senere, efter formiddagskaffen, handler det om musikeres konkrete sundhedsudfordringer. De skader, man oftest ser, er led- og muskelproblemer. I Danmark udgør det ca. 85 procent af det samlede antal skader.

Et forskningsstudie af nordmanden Bjørn Hilt viser, at smerter er et vilkår for 85 procent af de norske orkestermusikeres daglige arbejdsliv. Et andet norsk studie, ved Irem Eliassen, viser, at 8 ud af 10 orkestermusikere med smerter får dårligere søvn og ringere mentalt helbred som følgevirkninger.

Dansk forskning i musikersundhed ved professor og institutleder Lars Brandt viser, at det er aldersgruppen 40-59 år, der oftest rammes af skader herhjemme. Ud over orkesterinstrumenter er det pianister og guitarister, der oftest får skader. Erhvervsmæssigt er musikerne med flest skader beskæftiget i enten symfoniorkestre, er freelancere eller arbejder på musikskoler. Det viser de seneste tal fra Klinik for musikersundhed ved OUH.

”Forskningen viser, at mange og især mandlige musikere kommer til Klinikken alt for sent, når problemet har bidt sig fast,” afslutter professor Lars Brandt formiddagens oplæg.

Deltager Anne Cathrine Kielland Lund, som er AMR på Kulturskolen Kolding, har selv oplevet, hvad det vil sige at få en alvorlig fysisk arbejdsskade på egen krop. ”Jeg blev opereret for karpaltunnelsyndrom i begge håndled tilbage i 1994. Det var i mine sidste år på konservatoriet, mens jeg havde fast kontrakt som janitshar i Prinsens Musikkorps. Det blev til to vellykkede operationer.”

Work-life balance er vigtigt for freelancere

”Jeg oplever lidt, at konferencens mest veldokumenterede forskning handler om orkestermusikere, og i mindre grad om freelancere og musikundervisere,” siger musiker og musikunderviser, Jacob Djursaa under frokosten.

Hos Fagforeningen Musikere og Musikundervisere og Dansk Artist Forbund ser man et arbejdsmarked, der er under store forandringer. Freelancere, musikundervisere og kunstnere har et sammensat arbejdsliv, der kun er blevet mere krævende og komplekst at agere i. Work-life-balance er vigtigt i dette ofte selvledende arbejdsliv.

Musiker og musikunderviser Anne Cathrine Kielland Lund nikker genkendende til det høje arbejdspræs som mangeårig musiker/dirigent i flere orkestre samt musikskole- og MGK-undervisning. ”Jeg arbejder hele tiden,” siger hun.

Musiker Ida Trøborg afprøver Senso Coachings metoder i workshop.

Det skal ikke gøre ondt, før det bliver godt

”Senso Coaching as Support for Musicians’ Health – det er Erja Joukamo-Ampuja og Marko Siivonen fra Finland. Helt fantastisk, – det skal I opleve!” Et velkomment tip fra konferencedeltager og symfoniorkestermusiker Tone Sundgård Anker til eftermiddagens konferenceprogram.

I workshoplokalet sidder forsøgsperson og fløjtenist Ida Trøjgaard klar, mens sportscoach Marko Siivonen forklarer workshoppens deltagere om baggrunden for Senso Coaching. ”De samme instruktioner i kropsholdning og fx grebet om instrumentet fungerer ikke lige godt for alle.” Så tager Erja Joukamo-Ampuja, underviser på Sibelius Akademiet, over. ”Jeg bruger Senso Coaching til at hjælpe de studerende med at finde og forfine deres optimale spillestilling. Det resulterer i effektiv støtte og mere afslappet vejrtrækning,” siger hun.

Målet er at sænke risikoen for skader. Man reducerer den fysiske belastning gennem en mere individuelt tilpasset kropsholdning, hvilket muliggør hurtigere restitution.

MGK-studerende Ida Trøjgaard spiller først musik i sin vante siddestilling. Herefter justerer Erja Joukamo-Ampuja musikerens kropsholdning ud fra en personlig testprofil af Ida Trøjgaard, som hun har foretaget tidligere.

Ida spiller igen, og nu er klang og musikalsk udtryk på magisk vis forandret. Klangen er blevet flottere med flere nuancer og mere åben. Musikken flyder samtidig mere ubesværet. Ida Trøjgaard forklarer bagefter, at fløjtenister arbejder med noget, de kalder ”en varm kartoffel”. ”Vi gør det for at åbne mere op for luftstrømmen,” forklarer hun. I sin gamle kropsholdning oplevede Ida, at hun brugte flere kræfter på at presse luftstrømmen frem. ”Nu er det mere som om, at luftstrømmen bare strømmer ud af mig”

Mere musikersundhed på dagsordenen

Konferencens anden dag er ved at være slut og Jacob Djursaa kan konkludere, at musikersundhed er noget, man skal have mere fokus på lokalt. ”Man kan jo starte med at sætte det på dagsordenen på et lærermøde.” Jacob Djursaa er samtidig optaget af, hvordan man kan sætte fokus på fællesskab og dermed mental sundhed i musikskolen.

”Jeg var særligt optaget af Marko Siivonen, neuroscientist, og hornist Erja Joukamo-Ampujas arbejde. Det var både spændende og banebrydende,” siger Anne Cathrine Kielland Lund.

Konferencen har styrket hendes forståelse for, hvor vigtigt det er, at man passer på hele mennesket bag musikeren. ”Allerede fra den tidlige musikundervisning i musikskolen skal vi gøre vores elever endnu mere bevidste og inddrage kroppen. ”Den gamle floskel om, at “det skal gøre ondt, før det bliver godt” skal ikke have lov at leve videre!”