Dit solidariske fællesskab gennem hele arbejdslivet
Dit solidariske fællesskab gennem hele arbejdslivet
Dit solidariske fællesskab gennem hele arbejdslivet

Presse-
rådgivning og håndtering

Presserådgivning og pressehåndtering

Som medlem af Dansk Artist Forbund kan du få professionel hjælp til dit pressearbejde i forbindelse med din udgivelse, projekt, show eller turné. Du kan vælge mellem hjælp til selvhjælp-rådgivning, hvor du selv står for pressearbejdet med sparring fra en presseekspert, eller aktiv hjælp til pressehåndtering, hvor en presseekspert håndterer udvalgte dele af pressearbejdet for dig.

Der er to typer tilbud:

Hjælp til selvhjælp-rådgivning

Du får en række konsultationer med en presseekspert, som giver dig et overordnet indblik i, hvordan den danske musikbranche og medierne arbejder.

Du får sparring på, hvordan du selv kan arbejde med pressen omkring din udgivelse, forestilling mv. Forløbet indeholder bl.a. målrettet sparring på den gode pressevinkel, input til pressemeddelelsen samt relevante og direkte kontakter til pressefolk og medier. Du står selv for den efterfølgende pressehåndtering.

Aktiv hjælp til pressehåndtering

Du får rådgivning fra en af vores presseeksperter, som hjælper med at lægge en plan for og håndtere udvalgte dele af pressearbejdet i forbindelse med din udgivelse eller forestilling.

Rådgivningen er målrettet dit projekt og kan eksempelvis omfatte pressevinkel, pressemeddelelse, plugging til radio og medier samt prioritering af presseindsatsen.

Der er tale om et afgrænset, individuelt forløb, hvor det aftales, hvilke dele af pressearbejdet rådgiveren håndterer.

OBS: SoMe er ikke en del af pressehåndteringen.

Ansøg i god tid

Du ansøger om hjælp til selvhjælp-rådgivning eller aktiv hjælp til pressehåndtering med en beskrivelse af dit projekt. Det er en forudsætning, at du ansøger i god tid og har kendskab til tidspunktet for, hvornår dit projekt skal offentliggøres.

Vi anbefaler, at du søger minimum 3-4 måneder inden release/showstart. Det giver bedst mulighed for at planlægge presseindsatsen og komme i betragtning til long lead-presse.

Bemærk, at der i forbindelse med musikudgivelser altid skal linkes til to musikeksempler, der relaterer sig til udgivelsen. Alt materiale behandles fortroligt.

Desværre kan vi ikke imødekomme alle ansøgere, og derfor vurderer vi ansøgningerne måned for måned.

Forvent en behandlingstid på mellem én og fire uger fra Dansk Artist Forbund modtager din ansøgning.

Pris

Prisen for pressehåndtering er 3000 kroner inkl. moms for medlemmer og 14.000 inkl. moms kroner for ikke-medlemmer

Prisen for presserådgivning er 3000 kroner inkl. moms for medlemmer og 14000 inkl. moms for ikke medlemmer.

Beløbet vil blive opkrævet, når du er blevet bevilget et presseforløb og skal betales inden pressearbejdet begynder.

Rådgiverne

Vores professionelle konsulenter er erfarne på flere forskellige artistområder. Læs mere om dem herunder.

Har du nogle generelle spørgsmål til muligheden for presserhåndtering af din udgivelse eller projekt kan du kontakte forbundet.

 

Konsulenter

Vores professionelle pressekonsulenter er erfarne på flere forskellige artistområder. Læs mere om dem herunder.

Har du nogle generelle spørgsmål til muligheden for presserådgivning eller pressehåndtering kan du kontakte forbundet.