Kandidater
til forbundets bestyrelse
Brian Risberg Enggaard Clausen stiller op til bestyrelsen
Etableret sanger/sangskriver indenfor engelsksproget pop under kunstnernavnet Bryan Rice.
Brian har de sidste 20 år udgivet en lang række soloalbummer og hit-singler i ind- og udland. Han er selvlært DIY-artist med eget label og musik-iværksætter, der gerne involverer og ytrer sig. Uddannet fra DMJX i Social Medie strategi, samt fra CBS i spansk og engelsk.
Motivation
Jeg har siddet i DAFs bestyrelse siden 2020 og har et stort ønske om at blive genvalgt og fortsætte det intensive arbejde for et bedre, samtidigt og mere styrket forbund.
Brian er Næstforperson i Spil Dansk og har fået tildelt en 4-årig plads i Københavns Kommunes musikudvalg samt udpeget til Statens Kunstfonds Repræsentantskab.
Viola Faye Ellehammer Dasseville stiller op som suppleant til bestyrelsen
Viola er interdisciplinær kunstner, facilitator og skuespiller.
Hun er udannet gennem en række forløb indenfor scenekunst, har en Master I facilitering hos ISFO og er nyligt hjemvendt med en bachelor fra Glasgow School of Art.
De sidste ti år har hun arbejdet freelance i branchen, og interesserer sig for tværæstetiske projekter.
Motivation
Jeg stiller op til bestyrelsen fordi jeg gerne vil bruge mine kunstneriske og faglige kompetencer i et fagligt fællesskab, som jeg finder vigtigt. I perioder har jeg med min spraglede baggrund haft svært ved at finde min plads i branchen, og er flere gange vokset ind i en ro omkring min faglighed i kraft af mit medlemskab i Dansk Artist Forbund. Jeg ønsker at være med til at styrke den retning som forbundet er på vej i, og være med til at tydeliggøre kvaliteterne ved det at være medlem af at forbund. Det faglige fællesskab har gavnet mig meget henimod at blive mere og mere professionel i mit virke, og jeg er nysgerrig på hvordan flere nyuddannede, mesterlærte og selvlærte får smag for at deltage i et fagligt fællesskab. Når vi står sammen kan vi skabe forandringer som både gavner os artister og alle dem vi er i berøring med.