Den danske kulturminister skriver i sin seneste Kulturpolitiske Redegørelse, at, ”hvis Danmark skal have et stærkt kulturliv, skal vi kende de vilkår, kulturlivet arbejder indenfor.” Vi kan kun være enige. Konkret ønsker musikkens kunstnere via deres organisationer, en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvordan vi sikrer kunstnernes rettigheder og en fair og gennemsigtig streamingøkonomi

 

Debatindlæg af Sara Indrio – Forperson i Dansk Artist Forbund, Tobias Stenkjær – Forperson i Danske Populær Autorer, Lasse Matthiesen – Forperson i Autor, Thomas Sandberg – Forperson i Dansk Musiker Forbund, Juliana Hodkinson – Forperson i Dansk Komponistforening, Ole Dreyer – Bestyrelsesleder i Musikforlæggerne, Loui Törnqvist – Forperson i Koda -bragt i Kulturmonitor 17. december 2024

Inden Kulturminister Jakob Engel-Schmidt gik på barsel, annoncerede han etableringen af en arbejdsgruppe for litteraturen, der skulle kigge på den lave afregning til forfattere og andre inden for det digitale bogområde. Det viser både ansvarlighed og fremsyn, at Kulturministeren aktivt vælger at kigge på kunstens vilkår i en digitaliseret virkelighed.

Sådan en arbejdsgruppe, synes vi også ministeren skal nedsætte for musikken.

Musikken har i over ti år været kanariefuglen i den digitale guldmine, hvor streaming har skabt en digital udbytning af de professionelle artister, sangskrivere og musikere, som skaber musikken.

Seneste tal viser, at Spotify kommer ud af 2024 tredje kvartal med et overskud på 484 millioner Euro, hvilket skyldes 21 millioner nye betalende abonnenter i samspil med den såkaldte bundling, som skruer betalingen til kunstnerne ned med godt fem procent. (link: Spotify Reports Third Quarter 2024 Earnings — Spotify). Bundling-modellen er benyttet i USA, men vi må formode at Spotify vil overføre forretningsmodellen til det europæiske marked.

Så mens brugerne strømmer ind på musikstreamingtjenesterne, så er betalingen for det enkelte streamede musiknummer blevet for lav. Derfor vil det kræve et tæt samarbejde og mere viden om de globale markedsmekanismer og forretningsmodeller, hvis vi aktivt skal vende denne markedsudvikling.

Nye rapporter viser med tydelighed behovet

Tidligere i år viste en rapport fra det nordiske forvaltningssamarbejde Polaris, at streaming er forbrugernes foretrukne platform for at finde og lytte til musik. 95 procent af alle brugere på tværs af Norden streamer musik (Link: PowerPoint Presentation) Størstedelen foretrækker de gratis abonnementer på platforme som YouTube og Spotify Free. Det har selvfølgelig en negativ indflydelse på kunstnernes indtægt.

I en ny rapport fra den internationale artist-organisation IAO (link Streams & Dreams: The Impact of the DSM Directive on EU Artists and Musicians PART 2, 2024 – IAO Music) har man spurgt omkring 10.000 af musikkens kunstnere i Europa om deres tilfredshed med streaming. Her svarer over 90 procent, at de er utilfredse med betalingen og med den indsigt, de får i data omkring salg og tilgængelighed. Det på trods af, at EU har lavet et nyt direktiv, som skal sikre det selvsamme.

Det er med andre ord ikke en bæredygtig musikbranche, når stort set al musiklytning foregår et sted, hvor dem der skaber musikken hverken har indsigt i pengestrømmene og ikke får en fair betaling.

Et demokratisk problem for fremtidens fans og fællesskaber

Musikken er et afgørende parameter for diversitet, inklusion og social mobilitet. Det er den mest brugte og mest udøvede af kunstarterne, der indgår som en afgørende hjørnesten i vores liv og fællesskaber. Derfor er det helt urimeligt, når en grundlæggende uholdbar digital industri, får lov at udsulte den musikalske fødekæde. Det er et fælles ansvar at sikre et alsidigt musiktilbud, som er tilgængeligt for alle i fremtiden. Denne opgave tager big tech og streamingtjenester for nuværende langt fra på sig.

Der er brug for en arbejdsgruppe, som undersøger, hvordan den nye lovgivning fra EU-direktivet bliver implementeret i praksis, og der er brug for mere viden om, hvordan vi kan regulere streamingmarkedet med henblik på at give mere rimelige og bæredygtige forhold for musikkens kunstnere. Den viden er afgørende for, at dansk musiks fremtid er bæredygtig – og ikke bliver afgjort i Los Angeles af tech-virksomheder.