30 år med protest og kærlighed

Portræt af Stig Møller – blev bragt i fagbladet Artisten september 2012 i forbindelse med Stig Møllers 30 års jubilæum på Skanderborg festival,

Teltet bugner af mange hundrede smil og dobbelt så mange hænder over hovederne. De første fem rækker mennesker har sat sig ned og rokker overkroppen fra side til side. Flere har lukkede øjne, mens de synger: “Du gør mig varm, ja du gør mig varm”. Fra scenen læner en gråhåret mand i grå joggingbukser sig tilbage i stolen og skyder et kæmpe smil retur til publikum. Stig Møller har 30 års jubilæum på Skanderborg festival, og det er meget svært ikke at elske den gamle hippie, når han får hele teltet til at tro på sine enkle budskaber om at elske hinanden og være glade for livet.

I 1982 spillede Stig Møller første gang på den dengang kun to år gamle festival med kun et par tusinde gæster på hele festivalen. I år havde Skanderborg 25.000 betalende gæster og Stig Møller spillede på gratisscenen Blusen og spillede med hans egen jubilæumskoncert søndag eftermiddag på Bøgescenen, hvor gæstemusikere hyldede Danmarks nationalhippie.

Indtil i år havde Stig sin egen lille “Møllers scene” ved siden af hovedindgangen til festival-pladsen, hvor han spillede morgenkoncerter for de tømmermændsramte festivalgæster. I år er Møllers scene blevet nedlagt i forbindelse med en større omlægning af festivalpladsen, og det er ikke noget, der falder i god jord hos jubilaren. Han har godt nok fået lovning på at spille på de etablerede scener på festivalen de næste mange år, men han vil hellere spille på helt små scener, hvor han har øjenkontakt og kan snakke med publikum.

Manden bag det hele

I en sofa bag scenen nyder Stig solen og de mange fans i alle aldre, der kommer med tændte joints eller klapper ham på ryggen med et “Hva´så Møller”. Mange af de yngste skal lige have en sludder om tiden med Steppeulvene, syretrips eller rejserne til Østen. Lydmanden tripper forbi og vil gerne have styr på, hvordan der skal stilles op til koncerten.

“Jamen altså, jeg sidder på en stol til højre, Hans Fagt sidder i Midten, og Jens og Peter er ude til venstre”, siger han og vender tilbage til samtalen i sofaen.

Stig Møller smiler til de lyttende sofagæster og proklamerer pludselig, at han i sin tid startede hele Skanderborg Festival. I 1980 tiltrak hans koncerter på værtshuset Marius Øltapper i Skanderborg så mange mennesker, at de måtte sidde ude på gaden.

“Og så var det jo, vi snakkede om at lave noget nede i skoven”, husker han og springer videre til historierne om, hvordan han også startede Roskilde Festival, lavede Danmarks første pornofilm og fik Niels Skousen i gang med at skrive sange igen til comebackpladen “Dobbeltsyn”.

Protesten kommer mellem numrene

“Sikken dejlig dag det er i dag” lyder det i Stig Mølles største hit, der siden 2009 har gjort den gamle hippie til folkeeje og flittigt bliver spillet side og side med dansktop hits i radioen.

Og selvom teksterne minder mere om Kandis end Syrerock, ligger den gamle protest mod borgerligheden, politikerne og bankerne hele tiden under overfladen og stikker hovedet frem i form af kommentarer mellem numrene eller til tilfældige tilhørere bag scenen på den unægteligt dejlige dag på Skanderborg Festival.

“Det er fandme svært at hjælpe de røvhuller der, men jeg prøver at se dem som små børn i børnehaven. Så kan man ligesom bedre forstå, hvorfor de er sådan nogle idioter. For de er åbenbart blevet mishandlet et eller andet sted”, siger han.

Han fortsætter opsangen mellem numrene på scenen, men publikum lader ikke til at tage det ind og smiler i stedet overbærende, mens de venter på næste glædesfix. Det er smilet og kærligheden, de kommer for. Samhørigheden. To sjæle en tanke, kan få et hjerte til at banke.

Stig Møller har en enkelt gang forsøgt sig med den samfundskritiske sang “Arbeit macht frei”. Men den finder ikke vej til setlisten til koncerten på Skanderborg Festival, fordi bassist Peter Ingemann ifølge Stig ikke syntes, den passer ind.

“Jeg er åbenbart for direkte og for rå til at lave protestsange, så Peter er bange for det”, fortæller han.

Blev banket og afvist

Selv blev Stig banket som barn og har kæmpet hele sit liv med at blive afvist. Af mor, far og kærester. Siden har han fået vendt vreden til noget positivt ved at meditere.

“Altså det er lidt far out, hvad du kan opnå ved at elske alting. Prøv at se den sky der. Hvis du hopper ind i skyen og nærmest elsker den ihjel, så får du simpelthen al dens energi tilbage. Forstår du?”, spørger han.

Det gør jeg ikke helt, men jeg begynder at forstå hans ukuelige optimistiske tro på, at tingene nok skal løse sig, hvis du bare tror nok på det og sender positive tanker i den rigtige retning.

Peter Ingemann fortæller, at han engang var blevet lidt bekymret for Stig, der havde nogle problemer med noget dagpengeaktivering. Men Stig forklarede, at han allerede havde lavet et meditationsprogram, som ville løse problemerne.

Peter var dog stadig lidt bekymret og begyndte derfor at ringe rundt for at booke nogle spillejobs. Bagefter ringede han til Stig og bad ham notere, hvornår de skulle ud og spille, hvortil Stig slog en stor latter op:  “Der kan du se, hvad jeg sagde. Så virkede det jo”.

De unge har taget Stig Møller til sig

“Samba, samba, samba”, synger Stig fra scenen. “Kusse, kusse, kusse”, skråler hele teltet i kor. En ung mand har skrevet “Stig Møller er gud” på T-shirten og vækker minder om Poul Kjøllers comeback i 1990´erne.

Nede blandt de forreste rækker til koncerten hælder en kvinde i 50´erne the i en kop fra en medbragt termokande. Ved siden af svømmer to 18-årige piger med armen om hinanden væk i musikken.

Stig Møller har de senere år fået en ny fanskare blandt de helt unge 15-25-årige. Den første mandag i hver måned er spillestedet Drop Inn i København proppet med unge mennesker, når Stig Møller, Peter Ingemann og Hans Fagt spiller de gamle sange. Det er blandt andet her de mange forunderlige publikumskorstykker er opstået.

Til koncerten på Skanderborg er det også de helt unge, der har fundet vej til sidepladserne på gulvet helt oppe foran scenen. Peter Ingemann fortæller, at mange af deres jævnaldrene musikere kun spiller for folk på deres egen alder, mens de har fået det privilegium at spille for de unge, der går i byen for at møde hinanden.

“På en måde er vores koncerter jo blevet sådan en slags parringsritual”, fortæller han.

Peter Ingemann har spillet med Stig helt tilbage til før Steppeulvene og har også spillet med blandt andet Kim Larsen og Sebastian. Han mener, at både det unge og gamle publikum bliver ved med at komme til Stigs koncerter, fordi de får en solist uden filter.

“Det er jo en kolossal udfordring at spille med Stig, fordi han på en måde starter forfra hver gang. Der er ikke nogen klicheer eller billige tricks, de får ham bare 100 procent hver gang”, fortæller han og husker tilbage på en lang række af meget forskellige koncerter med Stig, hvor det hver gang ender med, at folk sidder med blanke øjne og har fået en kæmpe oplevelse.

Tilbage i sofaen tænker Stig videre over, hvorfor protesterne ikke finder vej til sangene.

“Altså jeg kan jo lave hvad som helst, men det handler om, hvad der er brug for. Og som det er nu, har jeg ikke noget stort behov for at være andet end glad i låget”.

Fakta

Stig Møller spillede på Skanderborg festival torsdag d. 9. august. Med sig på scenen havde han Peter Ingemann på bas (Kim Larsen, Sebastian, Røde Mor m.fl.), Hans Fagt på trommer (Kim Larsen & Bellami, Blast m.fl.) og Jens Haack på saxofon (Tøsedrengene, Sanne Salomonsen, Laid Back m.fl.)

Søndag rykkede orkestret ind på festivalens store scene med gæsteoptræden fra Erik Clausen, Skousen & Ingemann, Christian Siewert, Flemming Quist Møller, Moussa Diallo, Peter Belli, Rasmus Nøhr og Søs Fenger.

Stig Møller startede karrieren tilbage i 60´er med at spille i kopiorkestrene Blackbeat og Les Rivals. Var senere guitarist i det legendariske Steppeulvene med pladeikonet “Hip” fra 1967.

Spillede første gang på Skanderborg Festival for 30 år siden, og har optrådt på festivalen stort se hvert år til i dag.

Tekst og foto: Jesper Kjems