Myndighederne kan kigge med i artisternes offentlige liv

Dansk Artist Forbund har fået henvendelser fra artister, der har oplevet, at artikler eller videoer, hvor de medvirker, enten er nævnt eller er indgået i myndighedernes sagsbehandling. Denne artikel undersøger, i hvilket omfang myndigheder må benytte materialet, og hvad du som artist skal være opmærksom på, når du deler oplysninger om dig selv i dit arbejde som kunstner.

Det kom som noget af et chok for Hannah, da sagsbehandleren, som Hannah ellers havde haft en god dialog med, fortalte, at hun havde været inde på Hannahs sociale medier. Hannah havde lagt en video op, hvor hun danser i et lyskryds til sin single. 
 
Under sin stresssygemelding søgte Hannah et PR-legat, som skulle bruges til at hyre en, der kunne hjælpe hende med at lægge videoer op på de sociale medier – en opgave, hun følte sig for syg til selv at udføre. 
 
“Jeg oplevede en stor begrænsning i, hvad jeg kunne. Jeg havde ikke overskud til noget som helst. Samtidigt er man som artist uden fastansættelse nødt til at holde det kørende udadtil, hvis man vil have noget at komme tilbage til,” fortæller Hannah, som på det tidspunkt havde været sygemeldt omkring et år.  
 
Hannah husker, at hun havde lagt vægt på behovet for hjælp i sin ansøgning om PR-legatet og at den pågældende video, som sagsbehandleren bragte op under mødet, var filmet en dag, hvor hun havde lidt mere overskud.  
 
Hannah fortæller, at hun havde været ude at filme i to timer. Resten af arbejdet med videoen stod en SoMe-konsulent for. Hannah, som ikke havde fået noget at vide om, at hun ikke måtte være aktiv på sociale medier, blev meget chokeret, da sagsbehandleren gav hende klar besked.  
 
“Hun sagde, at det i sidste instans kunne blive betragtet som socialt bedrageri, og at man ikke kan danse på gaden, hvis man er syg,” fortæller hun og tilføjer, at chokket – udover det følelsesmæssige – lå i, at hendes forsøg på at holde hjulene i gang var modstridende med reglerne i systemet. 
 
I de følgende dage oplevede Hannah en enorm ængstelse, og det hun beskriver som “depressive symptomer”. Sagsbehandlerens besked føltes som endnu en indgriben i muligheden for at komme tilbage til sit felt.  
 
“I jobcenteret har jeg flere gange oplevet at blive mødt med en idé om, at jeg burde skifte branche, fordi musik blev set som noget, der i sig selv kunne give stress eller noget som slet ikke var en mulighed. Det har føltes ret grænseoverskridende, fordi det bliver et forsøg på at flytte mig væk fra musik, der både er mit arbejde, min uddannelse og min identitet,” fortæller Hannah. 
 
Hun oplevede jobcenterets manglende forståelse og anerkendelse af musikbranchen som en reel og legitim levevej som en forstærkende faktor i hendes stresssygemelding.

Offentlige informationer bruges i sagsbehandling

Som en del af det kunstneriske arbejde udtaler artister sig offentligt om deres kunst og deres arbejdsproces. Det kan være i medierne eller fra scenen, men også på sociale medier, som ifølge en undersøgelse lavet af Dansk Artist Forbund er et fast arbejdsvilkår for kunstnere. 
 
Men hvor meget må det offentlige system benytte de informationer, der kommer fra artistens arbejde rundt om kunsten, hvis artisten selv har offentliggjort informationerne på nettet? 

Sten Schaumburg-Müller, professor i medieret på Juridisk Fakultet på Syddansk Universitet, fortæller, myndighederne må benytte informationerne i en sagsbehandling, hvis de er offentligt tilgængelige på en åben profil:

“Fordi informationerne ligger offentligt tilgængeligt, må myndighederne gerne referere til det,” siger han og understreger, at myndigheder ikke må benytte skjulte metoder til at tilegne sig informationer på nettet:

“De må altså ikke sende en venneanmodning til dig, for at få adgang til relevante oplysninger,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Han understreger, at de offentlige myndigheder ikke kan benytte informationerne, som de vil, og at informationer skal have relevans i den konkrete sag. Og dét er måske sværere for den enkelte sagsbehandler, når de skal bedømme sager på det kunstneriske arbejdsmarked:

”Vurderingen skal ske i forhold til, hvad der gælder for den enkelte, og det kan nok være sværere i forhold til artister. Det er muligt, at de aktuelle regler er uhensigtsmæssige i forhold til artister, men det ville kræve en noget dyberegående undersøgelse,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Dialogen med systemet er væsentlig

Når en borger modtager en offentlig ydelse, er det som kompensation for tabt indtægt. Hvad man har lov til i den forbindelse, skal man gå dialog med den udbetalende myndighed om.

Sådan lyder det fra Dorthe Korfitzen, der er arbejdsmarkedskonsulent i Dansk Artist Forbund. 

“Man må som udgangspunkt ikke arbejde, hvis du modtager sygedagpenge. Man modtager den ydelse, fordi man er for syg til at arbejde. Men hvis man har aftalt med sin sagsbehandler, at man arbejder i et vist omfang, så må man godt,” siger Dorthe Korfitzen. 

Det er sagsbehandleren, der, i samspil med lægen, vurderer, om en arbejdsopgave risikerer at forlænge sygdomsperioden, eller om det kan bidrage til at komme tilbage til sit arbejde. 

“I sygedagpengesystemet ser man jo egentlig gerne, at folk begynder så småt at genoptage deres arbejde, hvis de kan, men det skal aftales med sagsbehandleren. Så er man sikker på, at man ikke kommer i problemer med kommunen eller ens arbejdsgiver,” siger Dorthe Korfitzen.

Hun tilføjer, at det er en god idé at kontakte sit fagforbund, hvis der opstår tvivl eller spørgsmål i dialogen med myndighederne.

Viden om det kunstneriske arbejdsmarked 

Det er ikke nyt for Dansk Artist Forbund at hjælpe med “oversættelsesarbejdet”, når det gælder forståelsen for kunstnerisk virke hos offentlige myndigheder. 

Sådan lyder det fra forperson, Sara Indrio, der påpeger, at forbundet senest har lavet et stort arbejde, som omhandler problemstillinger ved at beregne barselsydelse, når man arbejder i et sammensat arbejdsliv. Også under Corona-pandemien blev forbundets viden helt afgørende for grundlaget for kompensationsordningerne.

“Meget tyder på, at myndighederne generelt mangler viden om den virkelighed, kunstnerne arbejder under. De mange og omskiftelige arbejdsforhold er en betingelse for os kunstnere, og i mødet med de offentlige myndigheder kunne vi godt tænke os, at den bevidsthed var til stede på et mere strukturelt niveau,” siger Sara Indrio. 

Tal fra Danmarks Statistisk viser, at det gennemsnitlige antal indkomstkilder for kunstnere i 2024 lå på syv. Den type “kluddetæppeøkonomi”, og de vilkår, der følger med det prekære arbejdsmarked, bør systemet være mere bekendt med, mener hun: 

“Det er i forvejen for mange en usikker tilværelse, og jeg kunne godt ønske mig, et særligt fokus på at opgradere den viden, der er hos SKAT, jobcentrene og andre instanser, der skal møde og hjælpe kunstnere.”

På spørgsmålet om, hvordan Jobcenter København forholder sig til Hannahs oplevelser, svarer Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen i Københavns Kommune skriftligt, at de ingen kommentarer har til borgeres konkrete forløb i jobcentret.  
 
Derudover skriver de, at ”jobcentrets fokus ifølge Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er at vejlede borgerne i de retninger, hvor de hurtigst muligt opnår beskæftigelse og dermed hel eller delvis selvforsørgelse.”

Psykisk sårbarhed på nettet

Lisa havde gjort sig mange overvejelser om, hvad det betød at stille op til interviews i forbindelse med sit nye album.

Det var vigtigt for hende at bryde den stigmatisering om psykisk sygdom, som hun selv havde oplevet at blive mødt af i mødet med sygehusvæsenet og de offentlige myndigheder. Selve albummet havde afsæt i Lisas ungdom – en tid, som var præget af alkohol, fester og en vild tilværelse i musikbranchen. Men det var også før, at hun vidste, at hun havde ADHD.

I den periode dykkede hun ned i sangskrivningen og i den dystre del af rockmusikken. Her brugte hun sig selv i historierne, men skabte også nye fortællinger ud fra de følelser, der fyldte i hende. 

“For mig var det en måde at dreje ordene og fortællingerne og få krænget nogle følelser ud. Man tager fra egen brønd og puster fortællingerne op,” siger hun.

Med sine erfaringer fra psykiatrien blev hendes album og de interviews, som hun stillede op til, særligt vigtige for hende.

“Jeg havde behov for at markere, at ens villighed til at tale om udfordringerne med diagnoser, også indbefatter, at man tager ansvar for sin egen situation. Og at man ikke nødvendigvis er helt udenfor rækkevidde, fordi man går i psykiatrisk behandling. Men sådan kan man godt nogle gange blive behandlet,” siger Lisa. 

Hun tilføjer, at kunstnere og musikere har en unik mulighed for at komme tæt på publikum, hvor mange forskellige mennesker oplever at få et talerør gennem en kunstner eller artist: 

“Historierne i musikken bliver fælles, fordi folk får noget at spejle sig i. Det bliver alt andet end sengeafsnit E på Hvidovre Hospital. Og det, tror jeg, giver håb,” siger hun. 

Lisa havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at hun flere år senere skulle havne i Familieretshuset i en sag mod sin ekspartner om deres fælles barns bopæl. Men hvad der for hende har været helt ubegribeligt, er, at udtalelserne fra artiklerne indgik i en faglig underretning, der ligger hos kommunen.  

I underretningen har en psykolog, som Lisas ekspartner har talt med, nævnt artiklerne. De bruges til at underbygge, at Lisa selv er bevidst om sine psykiske udfordringer og har talt åbent om det i en række artikler grundet sit arbejde. 

Har du fortrudt at du har udtalt dig om din helbredssituation offentligt i forbindelse med udgivelsen?

“At folk i frygt for konsekvenserne afholder sig fra at italesætte vigtige emner, det er jo indbegrebet af det, vi skal til livs,” siger Lisa og tilføjer: 

“Men på den anden side har hele det her forløb kostet mig og mine børn helt enormt. Og det giver mig lyst til at svare ja på det spørgsmål,” siger hun.  

Det, der bekymrer Lisa mest, er muligheden for, at historierne fra hendes levede liv, som indgår i artiklerne, bliver brugt ude af kontekst. Selvom hun gerne vil have tiltro til, at systemet udøver en fair behandling, og kun bruger relevante oplysninger, så fylder frygten stadig meget i mødet med systemet.   

“Det med hele tiden at sidde og være bange for, om informationer fra artiklerne kommer til at farve blikket på mig, det har været helt enormt opslidende,” fortæller Lisa.

Familieretshuset kan ikke kommentere på den konkrete sag, men siger følgende i et skriftligt svar:

“Det centrale, når Familieretshuset behandler ansøgninger om samvær, bopæl eller forældre, er at få belyst de faktorer i sagen, der har betydning for barnets situation, herunder f.eks. vold, misbrug eller psykisk sygdom.  Derfor indhenter Familieretshuset oplysninger fra relevante myndigheder og aktører fx daginstitution, skole, læge, politi, sygehus, kommune etc. Det er denne type af oplysninger, der indgår i en sags afgørelse. I vores afgørelser lægger vi ikke vægt på omtaler på fx sociale medier eller andre medier.”

Frygten for myndighederne bør ikke fylde

Den kunstneriske tilværelse kommer i forvejen med en del mistrivsel. Det viser flere undersøgelser, heriblandt When Music Speaks Pt 1, som kortlægger, at andelen af de adspurgte musikere, der viser moderat eller høj mistrivsel i tilværelsen, er større end for danskerne generelt. Her er det særligt for musikerne under 40 år, at forskellen kan ses tydeligt. 

Ifølge Sara Indrio, forperson i Dansk Artist Forbund, skal vi tænke over at gøre det tiltrækkende for nye talenter at vælge kunsten til, og der har det stor betydning, hvordan velfærdssystemerne forholder sig til kunsterne:  

“Jeg forholder mig ikke til den konkrete sagsbehandling men til princippet om, at man ved at tale frit i og om sin kunst kan risikere, at det bliver brugt mod én i en sagsbehandling,” siger Sara Indrio, forperson i Dansk Artist Forbund. 

Hun understreger, at kunstneren arbejder ud fra en indre nødvendighed og ikke i den kreative fase skal behøve at tænke på, hvad udtrykket kan få af konsekvenser. 

“Vi må ikke komme ud i en situation, hvor den frie kunst og personlige hensyn i enkelte sager er modstridende. Og det er en fælles opgave,” siger Sara Indrio. 

Er det ikke en rimelig præmis, at den, der udtaler sig offentligt, selv har gjort sig overvejelser om, at der kan være konsekvenser ved at offentliggøre informationer?

“Det vil måske være rimeligt, hvis kunstneren på forhånd havde kendt til den risiko. I det mindste skal der være samme beskyttelse for kunstneren som for andre borgere, og det kræver bedre kendskab til vores arbejdsmarked,” siger Sara Indrio.

Saglig forvaltning og pligt til at belyse sagen 

Ligesom oplysninger på åbne profiler på Facebook og TikTok kan myndighederne også læse med, når man som artist eller kunster udtaler sig i medierne.

Om oplysningerne må veje tungt i en afgørelse, er dog en anden sag, siger Sten Schaumburg-Müller, professor i medieret på Juridisk Fakultet på Syddansk Universitet.

“Fordi informationerne ligger offentligt tilgængeligt, må myndighederne, såvel som modparten i en sag om barnets bopæl, gerne referere til det. Men når vi kigger på betydningen af informationerne, så er det en anden vurdering, som den gældende forvaltning skal foretage,” siger han.

Han understreger, at oplysninger skal være relevante for den sag, de bliver brugt i, og at den offentlige myndighed skal leve op til flere hensyn.

“På den ene side har myndighed en generel saglighedsforpligtelse, hvor forvaltningen skal foregå sagligt og ordentligt. På den anden har de en forpligtelse til at belyse en sag, hvor de skal træffe en afgørelse. Og hvis de kan tilgå offentlige oplysninger, så må de gerne bruges – men kun hvis de er relevante,” siger Sten Schaumburg-Müller, professor i medieret på Juridisk Fakultet på Syddansk Universitet.