Arbejdsmiljøsager kræver ekspertise fremfor mediestorme

Dårligt psykosocialt arbejdsmiljø kan ramme hårdt. Forslagene til løsninger kommer fra flere kanter, og har det tilfælles, at de sætter spot på et voksende behov for hjælp til at løse arbejdsmiljøproblemer på kulturområdet, så den enkelte ikke står tilbage uden hjælp. Det bakker vi i Dansk Artist Forbund op om, men vi savner et genbesøg af solidariske principper, der burde være en fælles forpligtigelse på tværs af musik- og scenekunstmiljøerne

Kunst- og kulturområdet myldrer med freelance og små selvstændige, opgaver og ansvar flytter mellem mennesker fra dag til dag, og ofte er samarbejdsrelationer ikke forankret i en fælles forståelse af hvem der måtte være ansat af hvem, eller om der overhovedet er et ansættelsesforhold.

Konsekvenser af dette er, at hjælp og løsninger på arbejdsmiljøproblemer ofte kræver en meget indgående forståelse og analyse af arbejdsrelationen og den kontekst, at der mange steder slet ingen organisering er om det forebyggende arbejdsmiljøarbejde endsige nogen faglig viden om det.

Det er vigtigt at sige, at alle, ifølge loven, grundlæggende har et ansvar for det psykosociale arbejdsmiljø. Og at man ikke kommer ret langt med at forebygge og forbedre, hvis man tror det alene handler om onde arbejdsgivere på den ene side og særligt sensitive kunstnere på den anden side. Mediehistorier og debatindlæg løser derfor ikke noget i sig selv. Sådan er det især fordi, det handler om mellemmenneskelige relationer, hvor oplevelser kan være meget forskellige af den samme situation.

Trygt arbejdsmiljø kræver en stor indsats i de fleste tilfælde og en specialviden der, som nævnt, kun findes i dele af kunst- og kulturlivet. Ud over, at vi mangler de tryghedsskabende strukturer, som skal til for både at gribe og forebygge, så mangler vi at få løsningsarbejdet derhen, hvor der er handlemuligheder og ballast.

Arbejdsmiljø er komplekst, tidskrævende og kræver specifik faglighed
Er du med i en fagforening, er du med i et fællesskab, som betaler for faglig hjælp og ekspertise, også med arbejdsmiljøproblematikker. Men det er samtidig vigtigt at få sagt, at fagforeningen ikke rykker ind og fikser det hele. Det hverken kan eller skal vi. Men vi kan gøre opmærksom på problemer, som ingen ellers tør stå frem med og hjælper også gerne med, hvordan en ledelse kan gribe arbejdet an med at forbedre arbejdsmiljøet, hvis de ønsker det. Vi kan også hjælpe de enkelte med at håndtere egne udfordringer eller henvise til Arbejdstilsynet – eller politiet i særlige grelle tilfælde. Den ekspertviden er essentiel og de henvisningsmuligheder tager vi i brug.

I solidaritet giver vi rådgivning til alle
I Dansk Artist Forbund har vi i halvandet år haft en åben arbejdsmiljørådgivning for alle i musik- og scenekunstbranchen, selvom de ikke er medlemmer. Det har bestyrelsen valgt at prioritere i en erkendelse af, at der helt generelt er brug for et løft af hele branchen på det område. En slags hjælp til selvhjælp, på den lange bane.

Efter halvandet år tegner der sig et tydeligt mønster: Der er brug for den viden og hjælp, vi tilbyder, der er brug for meget mod derude til at stå frem, og der er brug for at flere melder sig ind i fagforeningerne, så vi kan løfte dette område endnu mere. Det giver nemlig god mening, at rådgivningen er nært knyttet med fagforeningernes øvrige arbejde via overenskomster, rammeaftaler med videre, og at vi kan hente god effekt mellem de specialområder, arbejdsmiljø sager ofte berører på tværs af faglighed og ansatte.

Medlemskab giver indflydelse
Tendensen til lavere tilslutning til fagforeningerne er generel i hele verden og også debatten om arbejdsmiljøsager peger på, at vi trænger til at forny samtalen om, hvorfor fagforeningerne findes, og hvad vi er sat i verden til. Det har Dansk Artist Forbund blandt andet gjort i dette indlæg.

Der er grundlæggende ikke noget i vejen med, at arbejdsmiljøsager kommer i medierne, tværtimod. Det har skubbet til vigtige dagsordner på samfundsniveau, at enkeltpersoner har talt højt om dårligt psykosocialt arbejdsmiljø. Men vi skal være opmærksomme på, at det er svært at tage til genmæle på sociale medier, at der ofte under sagerne ligger viden og kompleksitet, som ikke kommer frem selv i et grundigt journalistisk produkt, og at nogle aktører – som for eksempel fagforeningerne – er bundet af principper om tavshedspligt, proportionalitet og jura, som grundlæggende skal virke som beskyttelse begge veje.

Dertil kommer, at offentlige debatter sjældent løser det grundlæggende problem i sig selv, for det kræver et helt andet arbejde i et langt sejt træk. Behovet for at bevare anonymitet, samtidig med man ikke er organiseret, gør det svært for os at løfte opgaven med respekt for de principper.

Kulturforandringer og strukturforandringer er ikke helt det samme
Kunstnernes egne fagforeninger er drevet af kunstnere og styret af et medlemsdemokrati. Vi opfordrer alle om at melde sig ind og dermed præge, bidrage til og bruge fællesskabet, så ingen skal stå alene.

Vi er klar til at udvide rådgivningen om arbejdsmiljø, hvis flere aktører melder sig på banen med økonomi til at løfte den endnu bredere ud og med flere tilbud.

Hvis man fra politisk- og brancheniveau vil hjælpe fagforeningerne og kunstnerne generelt i arbejdet for bedre arbejdsmiljø, kan første skridt være midler til uddannelse af mellemledere indenfor kulturen, herunder kunstnerne selv. Det er, i vores erfaring, viden om lovgivning, ansvar og ledelse, som bredt set mangler.