Glædelig 1. maj!

I dag kan vi tage et gammelt ord frem, støve klicheen af det, og huske på hvad det egentlig betyder: ’Solidaritet’

I vores faglige fællesskaber bør vi i 2025 skrive det over et regnbuefarvet flag som solidaritet med kønsminoriteter og kvinder rundt om i verden, der stadig kæmper for basale rettigheder. Eller over blåt med stjerner på for det europæiske fællesskabs demokratiske lande, som nu skal stå sin ultimative test. Ikke mindst kan vi skrive det over den grønne farve for klimaet, når både dyr og mennesker lider under menneskets ukloge forbrug af ressourcer.

Big Tech har i dag fået en global magt, som er kendetegnede ved, at de i store træk ikke kan drages til ansvar hverken økonomisk eller moralsk. De kan ikke stemmes på, deres bagvedliggende algoritmer er hemmelige, og end ikke lovgivning og regulering kan nå dem på globalt niveau.

Big Tech betaler slet ikke, eller betaler meget dårligt, hvad enten kunstnerisk indhold er primær eller sekundært for platformen. AI udgør en fundamental trussel mod hele vores rettighedssystem og i kombination er de to en trussel mod kulturen og grundlæggende principper om fairness og transparens. Solidarisk fællesskab kan meget vel blive det stærkeste værn mod en stor ulighed og uretfærdighed, ligesom det også altid har været det.

De fleste af os kunstnere har desværre erfaringer med, hvordan den danske model har svært ved at rumme vores arbejdsliv. Fagbevægelsen generelt har været privilegieblind, og mangler at se ind i fremtiden præget af teknologi, nye behov for os og vores moderne familier og kravet om bæredygtig omstilling.

Men det er vigtigt, vi kunstnere stadig tror på, at det er værd at sætte ind på at forbedringerne sker inde fra i demokratiske fællesskaber, selvom processen kan være besværlig, tidskrævende – og dyr. Viden er vigtigere end nogensinde, og det at skaffe viden som grundlag for vores valg og vores magtkritik er kritisk vigtigt. For som Pier Paolo Passolini sagde, er ikke al udvikling fremskridt.

Derfor skal der lyde tak til dig, som har mulighed for at bidrage, selvom det nogle gange er på trods. Tak for at du i din daglige praksis tænker på dine kollegaer, og hvordan vi kan hjælpe hinanden til at værne om fælles arbejdsvilkår via dit medlemskab af Dansk Artist Forbund.

Det findes, selvom det ikke er set på sociale medier. Dansk Artist Forbund bidrager for eksempel med økonomisk hjælp til vores kollegaer i Ukraine, og har gjort det siden krigens start. Hvert år gennemgår vi næste 800 kontrakter og har hundrede procents succesrate med at hjælpe til barsel, når vi får henvendelserne i god tid. Vi forhandler overenskomster og rammeaftaler og laver handleguides.

Fagligt fællesskab bliver en social og nærværende ting, når Hospitalsklovne, artister i musik og scenekunst, musikere, entertainere, DJs, dansere, performere alle bidrager, selv når de selv oplever knaphed. Solidariteten viser sig her – ikke kun langt væk i krigsramte områder – men også for en stressramt kollega, eller når sygdom rammer, og man ikke kan møde på arbejde på scenen eller i studiet. Vi kan ikke tage det for givet. Det oplever kollegaer nu tæt på i USA og i enkelte europæiske lande, hvor især det yderlige højre truer ytringsfrihed, organisationsfrihed og offentlige tilskud til kulturen.

Værn din stand, frem din kunst, lyder Dansk Artist Forbunds gamle motto. Nogle ting går ikke af mode, selvom de ord, der beskriver dem gør.