fagligt fællesskab og professionelt forbund for musisk og fysisk scenekunst
fagligt fællesskab og professionelt forbund for musisk og fysisk scenekunst
fagligt fællesskab og professionelt forbund for musisk og fysisk scenekunst

Kursus-
puljen

Søg støtte til videreuddannelse

Som medlem af Dansk Artist Forbund kan du søge vores kursuspulje og få støtte til relevante, artistrelaterede og kompetencegivende kurser. Har du planer om at deltage i et kompetencegivende kursus, der ikke findes blandt forbundets egne kursustilbud, kan du altså søge om tilskud til kursusudgifterne.

Tilskuddet kan dække undervisning, men ikke logi eller rejse. Puljen kan ikke yde tilskud til en-til-en undervisning, eller til kurser uden for de områder som Dansk Artist Forbunds workshops og kurser dækker.

Få refunderet op til halvdelen af kursusudgiften

Hvis du bliver tildelt støtte fra kursuspuljen, vil du efter fremvisning af dokumentation få refunderet 50% af udgifterne – dog maksimalt 4.000 kroner.

Beløbet vil blive oplyst til SKAT og du bør således kunne søge om fradrag for relevante kursusudgifter på din selvangivelse.

Bemærk at behandlingstiden er på cirka fire uger.