Gratis sikkerhedsnet
til dig som nyuddannet
Som nyuddannet fra en kunstnerisk uddannelse kan du få 3 måneders gratis medlemskab af Dansk Artist Forbund og vores specialiserede a-kasseafdeling af AJKS.
Du har en særlig ret til dagpenge som nyuddannet og medlem af en a-kasse.
For at få det gode tilbud, skal du melde dig ind i a-kassen SENEST 2 UGER efter din sidste eksamen.
Hvornår har jeg ret til dagpenge?
Som nyuddannet har du ret til dagpenge, hvis du er medlem af en a-kasse og bliver ledig. Der er ingen optjeningsperiode, men en karensperiode for nye medlemmer på 1 måned.
Du har ret til dagpenge fra 1. dag som ledig, hvis du har været gratis a-kassemedlem i mindst 1 år under din uddannelse.
Hvor meget får jeg i dagpenge?
Er du under 30 år får du kr. 15.081,00 pr. måned de første 3 måneder. Derefter falder satsen til kr. 10.371,00 for dem under 30 år og kr. 13.100,00 over 30 år.
Er du forsøger, er satsen kr.16.694,00. Nyuddannede forsørgere får samme sats uanset alder og beløbet ændrer sig ikke.
Hvor længe har jeg ret til dagpenge?
Retten til dagpenge som nyuddannet gælder i et år – eller, det, der svarer til 1924 timer.
Hvornår skal jeg melde mig ind?
Den unikke ret til dagpenge uden optjening, kræver at du melder dig ind senest 14 efter sidste eksamensdato. Melder du dig ind senere, skal du først optjene retten til dagpenge, og du mister de særlige rettigheder som nyuddannet.