Foto: Cosmin Cirstea

2025 blev tredje gang, at det kreative cirkusfællesskab Dynamo i samarbejde med Odense Film Festival afholdt den særlige visning af cirkuskortfilm produceret og instrueret af cirkusartister. Ti film med stort kunstneriske potentiale og unik storytelling blev udvalgt til konkurrencen. 

Konkurrencen giver artister i cirkusgenrerne mulighed for at bruge deres felt som udtryksform i et skarpt filmformat med en varighed på kun 60 sekunder.  

Årets vinder 

Det blev filmen Like a fish on dry land, instrueret af Josa Kölbel, der d. 31. august 2025 stak af med prisen på Odense International Film Festival.

Udover en pengepræmie og en statuette modtog hun et ‘residency’ hos Dynamo Workspace med mulighed for at arbejde i 2-3 uger i deres scenerum, samt sparring og deltagelse på Dynamos program.

Se vinderfilmen Like a fish on dry land her: 

Skal du være med i konkurrencen? 

Dynamo Workspace forventer at lave et open call til næste års konkurrence i løbet af marts 2026. Følg med på deres hjemmeside her