”I Danmark har vi en lang, stolt tradition for tryl”, fortæller Mikkel Knudsen, chef for Cirkusmuseet. Tryllefaget har i årtier været en markant genre i underholdningsbranchen, og umiddelbart efter 2. Verdenskrig gjorde Danmarks sig for alvor gældende med flere verdensmestre. Samtidig organiserede miljøet sig i de trylleklubber, der stadig udgør et solidt fundament for kunstarten.

I dag har vi fortsat særdeles dygtige tryllekunstnere og mange af dem udfolder sig også andre steder end på den traditionelle scene. Det skyldes blandt andet, at der ikke er så mange offentlige scener som i fx Tyskland, hvor varietetraditionen fortsat er en levende del af underholdnings-landskabet. Så et liv som live scenetryllekunstner indebærer, som for de fleste andre artister, international turne.

Mortenn Christiansen (tv) er både dansk, nordisk og verdensmester i Close Up. Rune Klan (th) kombinerer tryl med sjov om livets dilemmaer i showet ‘Idiot’. Pressefoto.

Det kræver træning

Det er dog Mikkel Knudsens oplevelse, at der stadig er et godt miljø og jobs at få for tryllerne. ”Det er en kendt genre og kunstnere som Rune Klan har vist, at det kan kombineres med standup, hvilket skaber et større marked for fx firmafester”, fortæller han, og nævner også, at tryllekunstnerne er gode til at forhandle løn og til at skabe kunstnerisk udvikling ved at sparre med hinanden.

”De deler gerne deres hemmeligheder, for det væsentligste er, hvordan man bygger sit show originalt op. Der er kun et vist antal tricks, så dem må man skalere og twiste. Og så handler det – som for alle artister – om at have vilje, om at træne enormt meget og gå det ekstra skridt”, pointerer han og nævner som eksempel på det sidste Mortenn Christiansen, der er verdensmester i comedy-tryl, og som har lært sit show på spansk for at udvide antallet af lande, han kan optræde i.

Mortenn Christiansen har som mange andre tryllet, siden han var helt ung. På vejen til verdensmesterskabet i comedy-tryl er han blevet både national og nordisk mester i disciplinen Close Up Trylleri, hvor trylleren bevæger sig tæt på publikum. En fingerfærdig genre, der ligesom comedy-tryl er populær til de erhvervsarrangementer, hvor mange tryllere henter en væsentlig del af deres indkomst.

Som både tryllekunstner og skuespiller blander David Tholander tryl med andre former for scenekunst


Global inspiration og genreblandinger

De danske tryllere som globalt orienterede med shows, der henter inspiration i både historien og udlandet, forklarer Mikkel Knudsen. ”Rune Klan er inspireret af den amerikanske David Balines tidlige shows, der også involverede komik. Subgenren, der kaldes speakmagic, har altid været der, men Rune tager originalt skridtet videre med danske temaer.”.

Trylleren David Tholander, der også er uddannet i fysisk teater fra l’École Internationale du Théâtre Jacques Lecoq i Paris og del af det fransk baserede teaterkompagni The Krumple, arbejder i den genre, der blander tryl med andre former for scenekunst. ”Tryl er stadig det, der ligger mit hjerte nærmest, men jeg udforsker mere et magisk univers, hvor tryl blander sig med andre visuelle former for scenekunst. Det skaber et poetisk sprog, hvor tryl bliver brugt som et dramaturgisk værktøj,” forklarer han, der ser det som en generel tendens, at trylleri ses som mere end teknik.

”Ren teknik kan være æstetisk smukt og intelligent, men tryl handler ikke kun om, hvordan man gør, men også om det kunstneriske. Hvad fortæller det og hvordan får det os til at føle? Tryl er at vise ting, der synes umulige, men ikke er det, og kan være en effektfuld måde at åbne hjerte og sind, for nye følelser, tanker og perspektiver på verden, der omgiver os, og vores plads i den,” fortæller David.

Gammel teknik i nye fortællinger

I sin kommende forestilling Hvorfor bliver det nat skabt af hans Ærøbaserede kompagni Korbo er tryl således et af flere fortælleværktøjer.

”Forestillingen tager udgangspunkt i en gammel skabelsesmyte om, hvordan lyset gives tilbage til en verden i mørke, hvor vi blandt andet laver nedslag i de magiske steder fortællingen. Når jeg starter med at skabe magiske billeder, tænker jeg ikke teknik, men forestiller mig, hvad der kan ske, hvis alt var muligt. Fx hvordan verdens lys kan repræsenteres af et lys, der flyver over publikum og så bliver fanget i et fiskenet. Så tester jeg de metoder, jeg kender, og problemløser, til det virker. Et nummer består typisk af en række hemmeligheder, der kombineres. Oftest med udgangspunkt i en eksisterende teknik, som jeg sætter ind i en ny fortælling eller univers,” forklarer David Tholander.

Han tror, at blandingsmodellen er på vej frem i Danmark. ”Det er ligesom nycirkus, men denne udvikling inden for tryllekunsten kom først rigtigt 20 års senere. Der er dog mange retninger for tiden, også med de digitale muligheder. En genre som mentaltrylleri har også haft en stor udvikling og appel til publikum. Det sætter spor på de nye tryllere, for når man ser noget fedt, inspirerer det selvfølgelig.”

Kompagniet Korbo arbejder med tryl og illusionskunst – som også kan opleves på festivalen Allo Korbo.

Mentalisme rokker ved verdenssyn

Mentaltrylleri er en meget gammel subgenre, der også er kendt under navne som tankelæsning og spiritualisme. En tryller som Jan Hellesøe har gjort genren populær gennem sit aktuelle tv-show, Hjernen på stjernen, hvor han skaber anderledes, underholdende portrætter af kendte danskere gennem hypnose.

”Mentalisme rokker endnu mere ved vores verdenssyn på hvad der kan lade sig gøre, end når noget fx trylles væk. Det er en gråzone, der leger med det mulige. Det at læse tanker virker mere muligt end at få et objekt til at forsvinde. I cirkus skubber de fleste discipliner til det mulige for at komme tæt på det umulige. Tryl går typisk efter det helt umulige, men tankelæsning er et interessant grænseområde, som intuitivt nærmer sig det mulige,” mener David Tholander og uddyber:

”I dag ser vi med AI-prompts ting, der er helt umulige, på skærmen. Det giver en usikkerhed om, hvad man skal tro på online, og derfor bliver en delt, live oplevelse endnu mere autentisk. Måske trumfer virkeligheden nettet på et tidspunkt, fordi det at opleve noget, der forekommer at være umuligt, i samme rum på samme tid – den følelse er mere visceral, dvs. går direkte i maven og kan give oplevelsen af at blive forbundet med livets store mysterier.”

Andreas Brunsborg (tv) blander psykologisk manipulation med comedy og tryl. Sunny Cagara (th) optræder med magi, tankelæsning og standup-tryl .


Fremtiden er både kunst og håndværk

Trylleriets kerneingredienser kan også bruges mere operationelt med et personligt eller organisatorisk sigte om at skabe udvikling eller indsigt. Det kan være anvendelsen af hypnose ved rygestop, men også i foredrag, der kombinerer trylleri med psykologi til at afdække den menneskelige perception og kognition.

Atter andre tryllere finder som andre kunstnere jobs som konsulenter i erhvervslivet, hvor leg med illusioner og evnen til koncentration kan bruges i både udviklingsprocesser og konkret design. Det kan være i form af workshops, der sætter fokus på storytelling, kreativ problemløsning eller improvisation, og er i sig selv en kreativ brug af håndværket, der leger med hjernens forestillingsevner.

David Tholander bliver også ofte hyret til at opfinde magi til musik- eller i scenekunstproduktioner, hvor han underviser enten teknikere eller skuespillere til at skabe magiske billeder. Han oplever, at tryl i stigende grad bliver opfattet og støttes som scenekunst.

”Jeg håber og tror, teatrene får endnu mere øjnene op for det, så det bliver lettere for tryllere at være med til at skabe værker, der går i dialog med andre genrer, så et bredere publikum kan opleve en bredere palet af tryl. Vi står selv for festivalen Allo Korbo på Ærø, og der er Illusions i Horsens, der er med til at udvikle publikum, kunstnere og formater,” fortæller han og peger til sidst på, at uddannelse også spiller en rolle.

”Vi har ingen uddannelse her og derfor ikke et naturligt netværk i Danmark, som forbinder os med scenekunstinstitutionerne. Måske et forløb på scenekunstskolen ville gøre distancen mellem genrerne – og afstanden til scenerne – mindre,” afrunder han sit perspektiv på den danske tryllescene, som han generelt opfatter et livligt miljø med mange genrer, der får ny energi med en stærk ung generation.

Overraskende blikfang fra iLLUS!ONS Festival 2024. Foto: Lise Kokholm

Nordens største magiske festival i Horsens

Den magiske festival iLLUS!ONS bringer alle former for trylleri til Horsens. Festivalen viser hvordan den klassiske kunstform trylleri også er relevant i en opdateret og nutidig udgave. I efterårsferien afvikles festivalen for tredje gang.

Artikelserie om artister, der er specialiseret i cirkusgenrerne

I løbet af 2025 sætter Dansk Artist Forbund spot på artister i cirkusgenrerne. I en række artikler kan du følge med i de kunstneriske udtryk som artister, som f.eks. klovne, entertainere, tryllekunstnere, akrobater, luftartister eller jonglører, bringer ud på de danske scener.

Tekst: Freelance-journalist Anne Liisberg