Et vægmaleri af den irske artist Sinead O’Connor i Dublin, Irland. Maleriet er skabt af Emmalene Blake.

Initiativet har fået stor opbakning: Over 17.000 irske kunstnere har ansøgt i 2025, efter at forsøgsperioden har løbet i tre år. 2000 kunstnere kan nu se frem til at modtage en basisløn fra Irlands regering på omkring €1400 om måneden svarende til omkring 10.500 danske kroner.  

Prøveperioden for basisindkomst for kunstnere havde til formål at anerkende den kunstneriske praksis og kunstnernes bidrag til samfundet, samt at afhjælpe usikre indkomstforhold for kunstnere og hindre dem i at forlade den kunstneriske sektor af økonomiske årsager. Sådan lyder det fra Department of Culture, Communication and Sport i en pressemeddelelse om den ordning, der nu skal være permanent.  

Forsøget med basisindkomst viste vigtige resultater 

Prøveperioden på BIA – Basic Income of The Arts – løb fra 2022-2025 og er blevet forlænget til februar 2026. På baggrund af de tre års prøveperiode er der blevet indhentet data på de 2000 BIA-modtagere, samt 1000 ansøgere, der ikke blev optaget i programmet.  

Rapporten viser, at ordningen nedsætter BIA-modtagernes symptomer på angst og depression, samtidigt med at basislønnen frigav 2,3 timer om ugen til research i deres kunstneriske virke. Derudover brugte kunstnerne i gennemsnit 333 euros mere om måneden på udstyr til deres kunstneriske praksis.  

Særligt er det værd at fremhæve, at kunstnere under ordningen oplevede en generel stigning i indkomst på kunstnerisk arbejde på over 500 euro om måneden, mens deres indkomst fra arbejde, der ikke er relateret til kunstnerisk arbejde, faldt med 280 euro om måneden. 

Ordningen bidrager til samfundets økonomi 

Den samfundsøkonomiske analyse bag forsøget viser, at hver euro, den irske stat investerede i BIA-ordningen, skabte en samlet værdi på 1,39 euro for samfundet. Analysen inddrager både de økonomiske, kulturelle og sociale gevinster ved ordningen.  

Den peger blandt andet på, at kunstnernes øgede indtjening fra kunstnerisk arbejde og deres investeringer i materialer og produktion bidrog til økonomisk aktivitet, mens de lavere indkomster fra andre erhverv afspejler, at flere kunne hellige sig kunsten på fuld tid.  

En væsentlig del af gevinsten kom dog fra forbedret psykisk trivsel blandt deltagerne – en faktor, der ifølge rapporten havde den største samfundsmæssige værdi. 

Selvom Irland og Danmark på mange måder adskiller sig fra hinanden i deres kulturstøttesystem og økonomi, så bliver den nye basisløn til kunstnerne og den følgende afrapportering spændende at følge, siger Sara Indrio, forperson i Dansk Artist Forbund:

“Den irske basisindkomst for kunstnere er særlig interessant, fordi afrapporteringen på prøveperioden direkte har vist, at der udover øget trivsel blandt kunstnerne både kommer et større output på kunst, en større indtjening for deres arbejde til kunstnerne, flere geninvesteringer og salg af kulturoplevelser. Vi følger med for at se, hvordan ordningen virker på sigt,” siger hun.

Du kan læse den samlede analyse af ‘Basic Income for the Arts’ fra 2025 her.  

Finansiel stress blandt musikkens kunstnere 

Selvom der er mange forskelle på forholdene for danske og irske kunstnere, er de problematikker, som basislønnen i Irland er med til at løse, også relevante herhjemme.

Økonomisk usikkerhed og ustabile indkomstforhold er blandt de største kilder til angst og stress i musikbranchen i Danmark. Det konkluderer rapporten ‘When Music Speaks’ fra 2024 i en undersøgelse af de danske musikeres mentale sundhed.  

Undersøgelsen peger på, at næsten halvdelen af de adspurgte af musikkens kunstnere oplever unormalt høje niveauer af angst, og at de ustabile ansættelsesforhold i musikbranchen i sig selv er en væsentlig årsag til det forskerne kalder ‘finansiel stress’. 

Hele rapporten kan læses her. 

Kriterierne for deltagelse i BIA

Ansøgerne til BIA, den irske basisløn for kunstnere, skal opfylde nogle kriterier, blandt andet dokumentation af deres kunstneriske praksis, eventuelt certifikat fra relevant uddannelse eller indkomst fra deltagelse i feltet.

Så snart en ansøger vurderes som kvalificeret, anonymiseres de og kommer i puljen til lodtrækning via en software, som har til opgave at udtrække en tilfældig, repræsentativ del af ansøgerne. Der er derfor ikke tale om bedømmelse af selve det kunstneriske arbejde eller det artistiske udtryk, og på den måde ligner basislønnen ikke noget, vi har i Danmark. 

Arbejdslegat for danske kunstnere 

I Danmark uddeler Statens Kunstfond hvert år et millionbeløb i arbejdslegater til kunstnere på tværs af kunstarterne, herunder komponister, musikere, arkitekter, filminstruktører, billedkunstnere, designere, dansere, performancekunstnere mm.  

I 2025 fik 1252 kunstnere godt 108 millioner kroner tilsammen. 

Det indgår i de 500 millioner kroner, der fra Statens Kunstfond bliver givet til projekter indenfor kunsten i Danmark.  

Sara Indrio, forperson i Dansk Artist Forbund, glæder sig til at kigge ind i, hvad den permanente ordning får af betydning for både kunstnernes output, men også de samfundsmæssige fordele ved at investere i kunsten:  

“Afrapporteringen fra Irland peger ind i, at vi fortsat bør investere mere i kunstnernes arbejde, fordi det afspejler sig positivt for både kunsterne, kulturlivet og økonomien. Det åbner også for spørgsmålet, om vi skal investere mere direkte til kunstnerne selv,” siger hun.  

Du kan finde alle modtagerne af Statens Kunstfonds arbejdslegat fra 2025 her. 

Tekst af fagjournalist Alberte Silberbrandt