Fra parkour til specialiseret akrobatik – cirkus er populært blandt børn og unge

Mange børn og unge er aktive indenfor cirkuskunsten i foreninger og klubber over hele landet. Over 150 foreninger, klubber, studios og børnecirkus tilbyder både træning og undervisning i specialiseret performance indenfor cirkus.  Discipliner i relaterede performanceområder som parkour, poledancing eller springgymnastik, får også unge interesseret i at fortsætte professionelt med cirkus.

Tallene kommer fra Dansk Artist Forbunds kortlægning, der viser, at unge talenter i hele landet fortsætter med at dygtiggøre sig ind i cirkusgenrerne – bare på fortrinsvis private tilbud eller i udlandet. Samme opgørelsen viser også hvor kæden knækker, nemlig omkring gymnasieårene og i den videregående uddannelse. Og det bliver til et tab for det danske samfund, siger artisternes forperson, Sara Indrio:

”Forældrene følger dem til træning, de unge bruger mange, mange timer på at dygtiggøre sig. Og i stedet for at vi som samfund belønner med en mulighed for, på linje med de tilbud der er for musik, drama og billedkunst i gymnasierne, at få plads i skemaet til at fortsætte mens man tager en grunduddannelse, så bliver man enten tvunget ud af skolesystemet eller ud af cirkusdrømmen. Og i sidste ende – for de få vedholdende, der fortsætter på trods – helt ud af Danmark til fx Sverige,” siger hun.  


Dansk Artist Forbunds kortlægning er kun første skridt

Dansk Artist Forbund har udarbejdet en kortlægning af alle de steder hvor børn, unge og unge voksne kan dygtiggøre sig indenfor cirkus. Den viser et alvorligt knæk i uddannelseskæden, som ses af overstående tegning. Det kræver politisk involvering at få cirkus fra ren folkelig underholdning på kommercielle vilkår, til at blive anerkendt som kunst- og udtryksform, ligesom det er det i andre europæiske lande. Noget er det vigtigste er tal og viden om hele området.

Dansk Artist Forbund arbejder for at styrke beskæftigelsen og arbejdsvilkårene for danske artister og kompagnier. Forbundets indsatser har fokus på at styrke cirkusgenes fødekæde, og indsamle viden om beskæftigelse, faglighed, publikum og publikumsudvikling, der kan komme hele til gode.

”Vi har brug for hjælp til det ærinde i form af opbakning fra hele scenekunstmiljøet miljøet, scenekunsten generelt og så de engagerede dygtige politikere, som ligesom os kan se potentialet her,” siger Sara Indrio og tilføjer:

”En nationalscene, et videnscenter, uddannelsesmuligheder for talenterne og synergi mellem klassisk og ny cirkus – så kan jeg sætte flueben ved hele ønskelisten.”


Cirkustalenter går til private skoler eller uddannelser i udlandet

Allerede efter kultur- og efterskolerne, forsvinder cirkusgenrerne helt ud af de akkrediterede uddannelsestilbud. Der findes hverken ungdoms- eller videregående uddannelser der dækker kunstformen i Danmark.

Danske talenter indenfor cirkus og fysisk performance kan kun komme videre gennem private eller delvist private skoler og forløb, heriblandt Copenhagen Contemporary Circus College, AFUK, Comedia Del Arte, Hospitalsklovneuddannelsen, eller ved at rejse til udlandet og søge om optagelse på cirkusgymnasier- eller erhvervsskoler.

”Vi oplever en stigende efterspørgsel på højt niveau, som det simpelthen er svært at levere på,” siger Sara Indrio.


Forankring af cirkus vil udvikle publikum og potentialer

Cirkus er en succes, men faget lider under manglende forankring og en sammenhængende politisk indsats, så flere danske talenter vil vælge faget og sikre cirkusområdets fremtid, lyder det fra artisternes forperson Sara Indrio.

”En velfungerende og ubrudt uddannelseskæde styrker ikke kun den enkelte artist, der øger også omsætning og publikumstilstrømning til scenekunsten. Det handler om at stimulere branchens fødekæder, udvikling på tværs af genrer og publikumsgrupper, eksportmuligheder, uddannelsesmuligheder, produktionsrum og kommercielt potentiale. Allerede i dag er der omtrent lige så mange publikum til cirkus, som der er til dans – og nye formater i krydsfeltet mellem teater og cirkus udgør et friskt pust, som de danske scener gerne vil gribe.”

 Historisk har det ikke været muligt at sikre en permanent videregående uddannelsesmulighed til højeste niveau, på samme måde som de øvrige scenekunstformer. Dansk scenekunst mister på den måde den fortællekraft, der ligger i det særlige udtryk som klovne, tryllere og artister har udviklet gennem århundreder, fastslår Sara Indrio.

Hun ser det som et vigtigt skridt fremad, at Copenhagen Contemporary Circus College nu åbner en privat cirkusuddannelse på bachelor-niveau, men fastslår at uddannelsen bør være statslig på linje med de øvrige scenekunstuddannelser.

”For at fastholde cirkustalenter og publikum, skal Danmark have uddannelsestilbud på SGK-niveau, i HF og gymnasier, og en videregående scenekunstnerisk uddannelse indenfor cirkus. En grundforudsætning for niveauet af danske artister, er, at artisterne kan matche efterspørgslen og udfylde opgave på mange niveauer, og det kræver en styrket fødekæde.


Dansk Artist Forbunds kortlægning er kun første skridt

Dansk Artist Forbund har udarbejdet en kortlægning af alle de steder hvor børn, unge og unge voksne kan dygtiggøre sig indenfor cirkus – se hvilke undervisningstilbud kortlægningen dækker.

Fakta om artister i cirkusgenrerne 

10 % af danske scenekunstnerne arbejder i cirkusgenrerne
Dansk Ariist Forbund anslår at arbejder 350 – 400 artister indenfor cirkusgenre som tryl, klovn og akrobatik (2024 tal)
Det svarer til godt 10% af alle scenekunstnere i Danmark (Danmarks Statistik 2024). 

 Bredt arbejdsmarked indenfor scenekunst, events og undervisning.
Tal fra tidligere bachelor-uddannelse (forsøgsuddannelse Akademiet for Moderne Cirkus) samt DAFs undersøgelser viser lav ledighed. Artister på højt niveau er efterspurgte på særligt de største af de Danske teaterscener, herunder Det Kongelige Teater, Randers Teater, Vendsyssel Teater og Østre Gasværk. Samtlige uddannede hospitalsklovne er i arbejde.

 Over 150.000 solgte billetter til samtidscirkus og performance i 2022
Der er I 2022 købte over 150.000 tilskuere billetter til samtidscirkus og performance, ifølge Danmarks Statistik. Til sammenligning var publikumstallet kun godt 80.000 højere til klassisk ballet og moderne dans tilsammen.