Måske har du allerede et job eller kigger ind i en travl sommer og har kontrakter, der skal ses igennem hos vores juridiske afdeling. Måske er du ledig og er i gang med dit artistprojekt, hvor du godt kunne bruge vores tilbud om karrierecoaching.

Hos Dansk Artist Forbund er vi vant til at besvare de spørgsmål, der kan opstå, når man er nyuddannet. Sammen finder vi frem til de muligheder og tilbud, der kan være relevant for netop dig, det sted du er i karrieren.

Hvis du melder dig ind senest to uger efter din sidste eksamen, kan du få tre måneders gratis medlemskab Dansk Artist Forbund, som betyder direkte adgang til billige forsikringer, medlemskurser og gratis juridisk rådgivning.

Du får også gratis medlemskab til forbundets a-kasseafdeling. Her sikrer du dig den særlige ret til dagpenge, som nyuddannede kan have, hvis de bliver ledige efter uddannelsen. For de fleste nyuddannede artister og musikere betyder det, at du kan få dagpenge én måned efter, at din uddannelse er afsluttet, hvis du ikke har arbejde.

Husk fristen for tilmelding i a-kassen

For at få retten til dagpenge som nyuddannet skal du melde dig ind i a-kassen senest to uger efter din sidste eksamensdag.

Bliv medlem af Artisternes a-kasseafdeling under AJKS og få et økonomisk sikkerhedsnet i overgangen fra uddannelse til arbejdsliv.