Karriere-
coaching
Dansk Artist Forbund er engageret i mental trivsel for de professionelle og aspirerende professionelle i musik og scenekunst. Undersøgelser viser, at det er vigtigt gennem hele karrieren at få sparring på både karriere og arbejdsliv. Derfor giver vi medlemmerne mulighed for at benytte en af vores branchekyndige coaches til afklaring af udfordringer, der opstår i karrieren, eller når du har brug for sparring til et kunstnerisk sporskifte eller at vælge nye veje. Det kan være udviklende sparring om at prioritere og tilrettelægge kunstnerisk arbejde – eller undersøgende samtaler om de valg, der ligger bag nye samarbejdsprojekter eller skift af fagområde.
For at få et forløb, skal du ansøge og betale en egenbetaling. Herfra aftaler du selv med en af vores professionelle eksterne konsulenter med hver deres speciale indenfor det kunstneriske arbejdsmarked. Du kan få hjælp til afklaring og blik på dine muligheder – men de tilknyttede karrierecoaches har ikke mulighed for at formidle job, arbejdsopgaver eller viden om efteruddannelse.
Du kan også søge om ”peer-to-peer”-sparring fra en kollega via vores udviklingspulje, hvor du har mulighed for at søge økonomisk støtte til at betale en mentor, hvad enten det er noget fagligt eller karrieremæssigt, du vil fokusere på at udvikle. Læs mere her.
Pris
Prisen for karrierecoaching er 1500 kroner for medlemmer og 9000 kroner for ikke-medlemmer. Beløbet dækker 6 sessions, og du aftaler selv med din coach hvordan tiden skal bruges. Din egenbetaling bliver opkrævet inden forløbet begynder.
Coaches
Vores professionelle coaches er erfarne på adskillige kultur- og artistområder. Der arbejdes på tomandshånd med de nøje udvalgte specialister på området. Læs mere om dem herunder.
Har du generelle spørgsmål til muligheden for karrierecoaching kan du kontakte forbundet.