Lille
Skiveren
Ansøg om en uges ophold ved Vesterhavet
Sammen med flere andre kunstnerorganisationer råder Dansk Artist Forbund over huset Lille Skiveren i otte uger om året.
Ugerne skifter fra år til år og tilbydes til medlemmer efter ansøgning.
Huset er Jens Otto Krags gamle bolig tæt på den lille by Skiveren, der ligger bag klitterne ved Tannis Bugt i Skagerak og hører under Frederikshavn Kommune. Lille Skiveren har gennemgået en stor renovering i 2010 og er både smukt og hyggeligt.

Husets faciliteter
Huset er stort og den unikke beliggenheden er tæt ved vandet. Til huset hører 18 tønder land, hvor der er udsigt til naturen fra alle husets vinduer.
Lille Skriveren indeholder 2 stuer, 2 badeværelser, stort køkken med spisepladser, opvaskemaskine, 2 atelierer og flere værelser med ialt 10 sovepladser. Der er klaver (dog ustemt),TV, radio og CD-afspiller.
Der er trådløst netværk i huset, men ingen vaskemaskine.
Ophold i Skiveren
Dansk Artist Forbund råder over huset i otte uger.
Ophold tildeleles efter ansøgning og ugerne fordeles ud fra, hvornår man sidst har fået ophold. Ved sammenfald af uger foretages en lodtrækning.
Opholdet løber fra fredag til fredag og koster 3.000 kr. pr. uge. Egenbetalingen skal være betalt to måneder forud for opholdet.
Ansøg om ophold i Lille Skiveren
I 2027 kan medlemmer søge om ophold i huset i følgende uger: 6, 10, 18, 24, 33, 39, 42 og 44.
Der er frist for ansøgning d. 15. november 2026 og ansøgere får svar ca. 3 uger efter fristen.
