gratis sikkerhedsnet til nyuddannede
gratis sikkerhedsnet til nyuddannede
gratis sikkerhedsnet til nyuddannede

Lille
Skiveren

Ansøg om en uges ophold ved Vesterhavet

Sammen med flere andre kunstnerorganisationer råder Dansk Artist Forbund over otte uger i Lille Skiveren. Huset er Jens Otto Krags gamle bolig tæt på den lille by Skiveren, der ligger bag klitterne ved Tannis Bugt i Skagerak og hører under Frederikshavn Kommune. Lille Skiveren har gennemgået en stor renovering i 2010 og er både smukt hyggeligt.

Ugerne skifter fra år til år og tilbydes til medlemmerne efter ansøgning.

Husets faciliteter

Huset er stort og den unikke beliggenheden er tæt ved vandet. Til huset hører 18 tønder land, hvor der er udsigt til naturen fra alle husets vinduer.

Lille Skriveren har seks enkeltsenge, en trekvart seng og to sovesofaer. Foruden de 12 faste sengepladser er der fire gæstesenge til rådighed. Huset har to badeværelser, sauna, spisekøkken, stue med pejs, flere terrasser, klaver (dog ustemt), et atelier med pejs og atelier med brændeovn. Der er trådløst netværk i huset, men ingen vaskemaskine.

Ophold i Skiveren

Der er nu lukket for ansøgninger for ophold i 2024. Ugerne fordeles ud fra, hvornår man sidst har fået ophold. Ved sammenfald af uger foretages en lodtrækning.

Dansk Artist Forbund plejer at råde over otte uger i huset, men på grund af et større renoveringsarbejde, var der kun fire ledige uger til rådighed i 2024.

Opholdet løber fra fredag til fredag og koster 1.500 kr. pr. uge, og egenbetalingen skal være betalt to måneder forud for opholdet.

Ansøg om ophold i Lille Skiveren

Der er nu lukket for ansøgninger for ophold i 2024. Sidste frist for at ansøge om ophold i Lille Skiveren var den 1. november 2023.

Men snart er det muligt at søge om ophold i 2025.

Hold øje med denne side, for at se hvornår, at du kan søge.