Billedet forestiller ikke en virkelig artist, men AI-avataren kaldet “Xania Monet”, skabt af Telisha Jones gennem kunstig intelligens. Foto: Instagram, @ xania_monet 

Xania Monet har omkring 460.000 månedlige lyttere på Spotify og er netop – efter decideret budrunde – blevet “signet” for tre millioner dollars. Men Xania Monet eksisterer ikke i den fysiske virkelighed. Hun er skabt af amerikaneren Telisha Jones, der bruger AI til at generere musikken og som stod som underskriver af pladekontrakten med Hallwood Media i 2025.  

At det overhovedet er muligt at indgå aftaler med en digital efterligning af et menneske, møder af skarp kritik. Sangerinden Kehlani sagde det klart på TikTok:  

“Der er en AI-R&B-artist, som lige har skrevet under på en multimillion-dollar-aftale … men personen laver intet af arbejdet.”  

For Sara Indrio er problemet ikke kun kunstnerisk, men også fundamentalt etisk uforsvarligt og kræver opmærksomhed i alt fra den måde vi lovgiver på, til den måde vi omtaler det på.  

“Vi skal passe på med overhovedet at bruge termen ‘artist’ om computergenererede produkter. De har intet med et menneske at gøre, og tjenesterne bør som minimum oplyse, når noget er skabt af AI og er en efterligning af et virkeligt menneske,” siger hun.   

Hun peger på, at selvom det måske er sjovt og spændende lige nu, at teknologien åbner for nye muligheder, skal vi huske, at det er andre menneskers erfaring, faglighed og menneskelighed, som det hele bygger på. Nye generationer skal have adgang til den samme originalitet og autencitet, som vi andre er opvokset med: 
 
“AI kan performe uden træthed og blive summen af alt det, vi andre efterstræber på ganske få minutter, men det kan ikke være menneske. Det kan ikke føle, fejle eller forandre sig gennem livet – og netop det er kernen i kunst. Også den kunst, som teknologien og musiktjenesterne lige nu udnytter.”     

En ny type udnyttelse af streamingøkonomien  

Udnyttelse af kunstnerne i streamingplatformenes forretningsmodel er ikke nyt. Siden midten af 2010’erne har såkaldte streamingfarme masseproduceret musik og brugt bots til at generere royalties med falske streams. Penge, der tages fra rigtige rettighedshavere.  

Journalist Liz Pelly dokumenterede allerede i 2016, at Spotify selv brugte såkaldte “ghost artists” på funktionelle playlister til søvn, fokus og afslapning. Musikken blev produceret af hyrede musikere, men royalties gik til platformene selv.  

Med AI er barrieren sænket yderligere:  

Nu kan alle masseproducere musik på få sekunder – også folk uden musikalsk baggrund, som Telisha Jones – og tjene på det i et system, der bliver mindre fordelagtigt for musikkens kunstnere.  

Den udvikling kommer blandt andet til udtryk ved, at musik skabt af kunstig intelligens bliver uploadet på streamingtjenesterne i massevis. Ifølge musiktjenesten Deezers udmelding, modtager tjenesten 50.000 tracks om dagen, der er AI-genereret, ifølge musikmediet Music Business Worldwide. 

AI udnytter kunstnernes værker – uden tilladelse  

AI-systemer er trænet på enorme mængder ophavsretligt beskyttet materiale, ofte uden samtykke eller betaling til kunstnerne. Det er en praksis, både kunstnere og jurister advarer imod.  

Sara Indrio formulerede det skarpt ved EU-formandskabets AI-konference:  

“Med AI skal vi ikke kun beskytte vores kunstneriske ideer – vi skal kæmpe for at beskytte, hvem vi er, og hvad vores kroppe producerer. Det er nyt og uden fortilfælde.”  

Hun peger på, at kunstnere allerede oplever pres for at afgive rettigheder til AI-træning i kontrakter – en tendens, Dansk Artist Forbund forsøger at modgå i forhandlingen af musikaftaler. 

Ekspertgruppe: AI krænker lovens formål  

Kulturministeriets Ekspertgruppe om ophavsret og kunstig intelligens støtter den vurdering. Ifølge ekspertgruppen er det i strid med ophavsretslovens formål og etisk praksis, når kommercielle AI-systemer trænes på beskyttet materiale uden tilladelse.   

Gruppen understreger, at indhold skabt af kunstig intelligens kan komme i direkte konkurrence med – og i værste fald udkonkurrere – menneskeskabt indhold, og anbefaler derfor lovkrav om transparens i træningsdata, forbud mod digitale efterligninger af stemmer og udseende, samt tekniske værn, der skal forhindre ulovlig upload af ophavsretligt materiale.  

“Der er behov for handling nu. De første kommercielle AI-systemer har grundlæggende tilsidesat ophavsretten,” konkluderer rapporten.
 
Læs Anbefalinger fra Ekspertgruppens om ophavsret og kunstig intelligens her.   

AI-musik kan koste dansk musikindustri milliarder  

Også økonomisk ser konsekvenserne alvorlige ud. En ny analyse fra Koda og IFPI Danmark, udarbejdet af HBS Economics, viser, at ”den danske musikindustri i fravær af politisk indgriben risikerer at miste 6,9 mia. kr. frem mod 2030 som følge af fuldt AI-genereret musik”.  

I 2030 alene vurderes tabet, ifølge rapporten, til omkring 2 mia. kr. om året – svarende til 28 % af branchens omsætning fra indspillet musik. Det skyldes især, at AI-genereret musik kan erstatte menneskeskabt musik på streaming-tjenester, sociale medier og i baggrundsmusik.  

Nye opkøb og skred i branchen 

Det forhold bliver for alvor ’tricky’, når AI tjenester går sammen med pladeproducenterne. For nylig er en aftale indgået mellem Universal Music Group (UMG) og AI tjenesten UDIO, som næste år lancerer en ny streamingtjeneste. Det vækker stor bekymring hos det internationale samarbejde for artisternes organisationer, IAO.  

“Hvis jeg tænker på, hvad der kan ske med betalingsgrænser på streamingtjenester med et endnu stærkere Universal, vågner jeg helt sikkert op i koldsved”, siger forperson Nacho Vega, som opfordrer EU til at blokere aftalen med henblik på den markedsdominans UMG vil få.  

”Det er meget bekymrende, at store AI-aftaler nu indgås med lige så lidt gennemsigtighed som de aftaler, de store selskaber tidligere indgik med streamingtjenesterne.” 

Du kan læse hele brevet fra Nacho Vega her.

Også Warner Music Group har netop indgået et partnerskab med SUNO, som forliger den igangværende retssag mellem de to parter.  

Aftalen består blandt andet i at SUNO kan benytte Warner Music Groups signede artisters stemmer, ansigter og værker – dog ikke uden tilladelse fra artisten selv, udtaler Robert Kyncl, adm. direktør i WMG, til Music Business Worldwide. 

Det er dog fortsat uklart hvad sådanne partnerskaber og aftaler præcist omfatter, særligt hvilke rettigheder, der bliver brugt og hvordan, siger Jurachef I Dansk Artist Forbund, Jens Skov Thomsen:  

”Aftalen mellem major labels og AI-virksomhederne er tilsyneladende nok til at droppe ellers igangværende søgsmål. Men hvad får artisterne ud af det, når label og AI-tjeneste trykker hænder? Og er artisternes interesser sikret tilstrækkeligt i sådan en proces? Giver Universal og Warner Music Group adgang til at træne AI på deres katalog af musikudgivelser? Den manglende transparens og usikkerheden om, hvad der handles med mellem majors og AI-firmaerne, er bekymrende.”

Det er Dansk Artist Forbunds opfattelse, at kun artisterne selv kan give accept til træning af AI på baggrund af deres indspilninger og lyd. Også selvom rettighederne til bestemte indspilninger er overdraget til en producent.  

”Producenterne ligger simpelthen ikke inde med de fornødne rettigheder til at indgå licenser og aftaler om træning og anden brug i AI-sammenhæng. Derfor er det nu også ekstra vigtigt at læse, hvad der står med småt, inden man underskriver kontrakter fremadrettet,” siger Jens Skov Thomsen.   

Juridiske opgør i flere lande  

Domstole i flere lande tager nu stilling til, hvordan ophavsretten skal gælde i en AI-tid. I år fastslog en tysk domstol, at OpenAI har krænket ophavsretten ved at lagre og gengive beskyttede sangtekster fra GEMA’s katalog. Dommen er den første af sin art i Europa og pålægger OpenAI at betale erstatning og slette materialet.  

Herhjemme har Koda sagsøgt AI-virksomheden Suno for ulovlig brug af dansk musik, herunder værker af MØ, Christopher og Aqua, i træningen af deres musikgenerator.  

Nogle kunstnere eksperimenterer med AI som værktøj. Musikproducer Timbaland har fx lanceret AI-artisten TaTa via sit selskab Stage Zero. Men projektet bygger på værktøjer udviklet af Suno – som netop står over for retlige krav om ulovlig træning.  

Sara Indrio, forperson for Dansk Artist Forbund, peger på, hvor vigtigt det er at få lovgivningen på plads:  

“Når loven arbejder med, bliver det lettere for os at sikre, at kunstnere ikke uforvarende giver samtykke til, at deres værker eller stemmer bruges til AI-træning eller digitale efterligninger. Vi opfordrer alle kunstnere til at få juridisk rådgivning, og vi indfører nu AI-forbehold i alle nye kontrakter og aftaler.” 

Har du spørgsmål til din kontrakt? Kontakt Dansk Artist Forbunds juridiske afdeling på jura@artisten.dk og få rådgivning.

 

Dansk Artist Forbund arbejder også internationalt for at beskytte kunstnerne via den globale sammenslutning af fagforeninger af kunstnere – FIA  – International Federation of The Arts. Se FIAs nye guide om AI her. 

Major Labels indgår nu aftaler med AI-tjenester 

Både Warner Music Group og Universel Music Group, der ellers tidligere har sagsøgt AI-tjenesterne for tyveri af rettigheder i forbindelse med træning af AI, indgår nu licens og partnerskabsaftaler med selv samme tjenester. Senest har Warner Music Group netop indgået et partnerskab med SUNO, som forliger den igangværende retssag mellem de to parter.  

Aftalen består blandt andet i at SUNO kan benytte Warner Music Groups signede artisters stemmer, ansigter og værker – dog ikke uden tilladelse fra artisten selv, udtaler Robert Kyncl, adm. direktør i WMG, til Music Business Worldwide. 

Det er dog fortsat uklart hvad sådanne partnerskaber og aftaler præcist omfatter, særligt hvilke rettigheder, der bliver brugt og hvordan, siger Jurachef I Dansk Artist Forbund, Jens Skov Thomsen:  

”Aftalen mellem major labels og AI-virksomhederne er tilsyneladende nok til at droppe ellers igangværende søgsmål. Men hvad får artisterne ud af det, når label og AI-tjeneste trykker hænder? Og er artisternes interesser sikret tilstrækkeligt i sådan en proces? Giver Universal og Warner Music Group adgang til at træne AI på deres katalog af musikudgivelser? Den manglende transparens og usikkerheden om, hvad der handles med mellem majors og AI-firmaerne, er bekymrende.”

Det er Dansk Artist Forbunds opfattelse, at kun artisterne selv kan give accept til træning af AI på baggrund af deres indspilninger og lyd. Også selvom rettighederne til bestemte indspilninger er overdraget til en producent.  

”Producenterne ligger simpelthen ikke inde med de fornødne rettigheder til at indgå licenser og aftaler om træning og anden brug i AI-sammenhæng. Derfor er det nu også ekstra vigtigt at læse, hvad der står med småt, inden man underskriver kontrakter fremadrettet,” siger Jens Skov Thomsen.   

Har du spørgsmål til din kontrakt? Kontakt Dansk Artist Forbunds juridiske afdeling på jura@artisten.dk og få rådgivning.