Artist for Peace
– vær med om et fælles budskab
Artister og musikskabere sætter aftryk på verden – og mange kunstnere bruger stemmen, scenen eller musikken til at gøre en forskel.
Særligt ser vi kunstnere advokere for fred og mangfoldige fællesskaber. Det budskab vil Dansk Artist Forbund gerne hjælpe medlemmerne med at sætte et ekstra fokus på i denne tid – og alle er velkomne til at være med.
Derfor har vi lavet en særlig Artist for Peace t-shirt og mulepose i samarbejde med kunstner og illustrator, Pauline Drasbæk.
Få en t-shirt og giv en donation til humanitært arbejde
Du kan få en t-shirt og/eller en mulepose ved at give en donation på henholdsvis 150 kr. eller 50 kr. Din donation sender vi ubeskåret videre til Læger Uden Grænser og deres arbejde i verdens brændpunkter. Betaling kun via mobilepay.
T-shirten er af lækker tyk og blød økologisk bomuld. Modellen er ekstra loosefit og derfor stor i størrelsen. Muleposen er af økologisk bomuld og rummer det meste.
Trøjerne er lavet i begrænset oplag, og vi deler dem ud efter først til mølle princippet.
Du kan hente begge dele hos Dansk Artist Forbund på Christianshavn – alle hverdage mellem kl. 10 – 14. Adressen er Dronningensgade 68, 4. 1420 Københanv K.
Vi har desværre ikke mulighed for at sende, men lægger gerne til side med dit navn på. Du skal blot skrive på ahm@artisten.dk.


