Hvert år i uge 44 fejres danskproduceret musik over hele landet, og i år er ingen undtagelse. Der er brug for artister til både koncerter, workshops og formidlingsprojekter – og du kan stadig nå være med.

“Spil Dansk Ugen er både en stor samlende kraft og samtidig et vigtigt vindue for danske artister og musikere. De mange koncerter og events engagerer lokalt og bringer musik ud til publikum, som har svært ved at komme til musikken. ” siger Brian Risberg Clausen, bestyrelsesmedlem i Dansk Artist Forbund og næstforperson i Spil Dansk.

Dansk Artist Forbund har i mange år bakket op om Spil Dansk og de mange initiativer der i uge 44 manifesterer dansk musiks store bredde og mange professionelle artister.

Sådan bliver du en del af Spil Dansk Ugen 

Du kan tilmelde dig et eller flere af de musikprojekter i årets Spil Dansk Pakke. Hvert projekt har sin egen onlineformular, og det tager kun få minutter at tilmelde sig.

Du kan finde information om projekterne og tilmeldingsprocessen i Artistguiden her.

Kontakt Spil Dansk direkte på booking@spildansk.dk eller telefon 31389808 for råd og vejledning.

Læs mere om Spil Dansk de mange events på www.spildansk.dk.