En ny rundspørge fra Dansk Artist Forbund tegner et billede af et fast arbejdsvilkår, hvor digitale platforme er blevet en nødvendig del af arbejdet med at nå publikum. Rundspørgen viser et gennemgående billede af pres på artisten for tilstedeværelse i form af arbejde og digital præstation – uden garanti for at det lønner sig.

Sociale medier er blevet en integreret del af livet som professionel artist. Det er her, publikum opdager ny musik, hvor særligt TikTok i de senere år er en drivende faktor.

Ifølge rundspørgen er det hovedsageligt på de digitale platforme artisterne annoncerer koncerter og nye udgivelser. For mange artister fungerer platformene dermed i dag som den primære kontakt med deres publikum.

En ny rundspørge fra Dansk Artist Forbund giver ny viden om arbejdet med sociale medier. Ved at sætte tid på hvor mange timer artisterne bruger og hvad det betyder for deres karriere, får vi et indblik får vi et indblik i hvordan SoMe er blevet et uundgåeligt vilkår for en karriere som artist.

Dansk Artist Forbund har i foråret 2025 gennemført en rundspørge blandt et udsnit af forbundets medlemmer, for at indsamle individuelle erfaringer om et kollektivt arbejdsvilkår.

Rundspørgen peger på en gennemgående beskrivelse af tilstedeværelse på platformene som en arbejdsopgave, der hverken honoreres direkte eller altid føles meningsfuld.

Sociale medier kræver arbejde hver dag

De fleste i rundspørgen oplyser, at de bruger mellem 30 minutter og 4 timer dagligt på sociale medier i professionel sammenhæng.

De beskriver en udvikling, hvor platformene tidligere blev betragtet som en mulighed for at nå publikum uden om traditionelle medier – men i dag opleves som et krav. Alle ni deltagere svarer, at de føler sig nødt til at være til stede på sociale medier for at bevare synlighed og relevans.

Ingen af de adspurgte ser det som realistisk at trække sig helt eller delvist fra sociale medier, hvis man vil have en professionel karriere som artist.

Flere beskriver en oplevelse af afhængighed af platformene i deres virke. Det er et resultat af den hårde konkurrence om publikums opmærksomhed, som foregår på, og uden for, platformene.

“ Lige nu føles det, som om jeg ikke har råd til at melde mig ud. Jeg er i konkurrence med utrolig mange andre “

Uigennemskuelige algoritmer trykker

Halvdelen af deltagere peger på platformenes uigennemskuelige algoritmer som en væsentlig frustration. De beskriver, at det er svært at forstå, hvorfor noget indhold får bred rækkevidde og andet forsvinder.

”Det er helt absurde brugervilkår. Man ved aldrig, hvad man køber, eller hvem der ser det, man lægger op,” fortæller en af deltagerne.

Det samme gælder for den forretningsmodel, som platformene bygger på. Flere oplever, at deres opslag når færre end forventet, og at det er umuligt at vide, hvem indholdet egentlig vises for.

”Det er helt absurde brugervilkår. Man ved aldrig, hvad man køber, eller hvem der ser det, man lægger op”

Artisterne står selv for indholdet

Samtlige artister i rundspørgen bekræfter, at det i sidste ende er dem selv, der sidder ved tasterne, når der skal kommunikeres med følgere.

Fem ud af ni fortæller dog, at de lejlighedsvis får hjælp fra pladeselskab eller management, typisk ved udgivelser eller når turneer skal offentliggøres. Her er hjælpen begrænset og oftest midlertidig

Arbejde uden løn – og uden garantier

Ingen af de adspurgte bliver betalt direkte for den tid, de bruger på sociale medier. Nogle oplever, at indsatsen kan føre til øget opmærksomhed, streams eller billetsalg – men effekten er ofte vanskelig at måle, fortæller de.

”Det er svært at sige noget konkret om. Når man arbejder på den måde, som jeg gør, så er det jo et større billede, hvor noget jeg gør nu, måske først kaster noget af sig om et halvt år, ” fortæller en artist i rundspørgen.

Flere beskriver arbejdet med sociale medier som noget, der ikke nødvendigvis matcher deres kompetencer eller ønsker, men som alligevel er uomgængeligt.

“ Jeg har helt klart lagt ting op, jeg har fortrudt. Jeg har ikke lyst til at være sådan en, der taler til kameraet og sælger ting. Jeg vil ikke være influencer “

Pres og fortrydelse

Samtlige deltagere nævner, at de har oplevet pres fra pladeselskab, management eller venues i forhold til at poste mere, oftere eller på en bestemt måde.

Hvordan dette pres håndteres, varierer fra artist til artist. Nogle ser det som en del af forretningen – og et slags forretningsforslag, man så kan sige ja eller nej til.

En tredjedel fortæller, at de har lagt indhold op, som de senere har fortrudt, og som siden er blevet slettet.

Mentale omkostninger

Ligeledes peger fire ud af ni deltagere på, at det kræver mentalt overskud at være aktiv på sociale medier. Især det at dele noget med mange tusind følgere opleves som krævende og grænseoverskridende.

”Mit indtryk er, at der er ingen, der bryder sig om det. Det er hårdt at skulle være influencer, når man bare gerne lave musik,” fortæller en artist i rundspørgen.

Flere nævner, at de vælger at poste i perioder, hvor de er mest selvsikre, som for eksempel lige efter en vellykket koncert.

De fleste vil helst være fri

Det mest tydelig fællestræk blandt de adspurgte, er at de fleste helst ville være sociale medier foruden. Men så længe publikum opdager ny musik via digitale platforme, og alternativerne mangler, føles et fravær fra platformene ikke som en reel mulighed, fortæller de enstemmigt.

Følg med i den kommende artikelrække, hvor Dansk Artist Forbund sætter spot på sociale medier som arbejdsvilkår for artisten. Her vil der være fokus på, hvordan artister arbejder med platformene i praksis, og hvordan de digitale krav påvirker deres arbejdsliv, økonomi og mentale trivsel – I form af gode råd fra artisterne selv og eksperter.

Runspørgens nøglefund:

  • Syv ud af ti artister oplyser, at de bruger over en time dagligt på sociale medier i professionel sammenhæng.
  • Ingen af de adspurgte ser det som realistisk, på nuværende tidspunkt, at trække sig helt eller delvist fra sociale medier, hvis man vil have en professionel karriere som artist.
  • Alle adspurgte artister bekræfter, at det i sidste ende er dem selv, der sidder ved tasterne, når der skal kommunikeres med følgere.
  • Fem ud af ti har i perioder fået assistance med planlægning eller udformning af konkrete opslag, men hjælpen er begrænset og oftest midlertidig.
  • Ingen af de adspurgte bliver betalt direkte for den tid, de bruger på sociale medier.
  • Samtlige deltagere nævner, at de har oplevet pres fra pladeselskab, management eller venues i forhold til at poste mere, oftere eller på en bestemt måde.
  • En tredjedel fortæller, at de har lagt indhold op, som de senere har fortrudt, og som siden er blevet slettet.
  • Halvdelen peger på platformenes uigennemskuelige algoritmer som en væsentlig frustration.
  • Ligeledes peger halvden af artisterne på, at det kræver mentalt overskud at være aktiv på sociale medier.

 

Fakta om rundspørgen:

Dansk Artist Forbund har i foråret 2025 foretaget en rundspørge et lille udsnit af medlemmer for at indsamle kvalitative erfaringer med brugen af sociale medier i arbejdslivet. Deltagerne i rundspørgen er sammensat med hensyn til genre, alder, køn og publikum. Fælles for alle deltagere er, at de arbejder professionelt som artister og musikskabere.

De adspurgte er mest aktive på Instagram og Facebook, hvor deres følgerskarer spænder fra omkring 1.100 til 151.000 følgere på Instagram og 3.000 til 78.000 følgere på Facebook.
I gennemsnit har de ca. 26.500 følgere på Instagram (median: 5.229) og 23.257 følgere på Facebook (median: ca. 4.500).

Deltagerne blev interviewet om deres arbejdspraksis, oplevelser og refleksioner i relation til sociale medier. Interviewene blev gennemført over telefon og har dannet grundlag for de temaer og citater, der præsenteres i denne artikel. Alle deltagerne er anonymiserede. Undersøgelsen har ikke til formål at være statistisk repræsentativ, men at give et kvalitativt indblik i hverdagen for professionelle artister, som selv varetager deres kommunikation på sociale medier.

Tekst og illustraiton: Fagjournalist, Mathias Krogsøe