Den nye regel betyder at udbetalinger til arvinger skal tillægges moms, hvis udbetalingerne er på mere end 50.000 kr.
Den nye lov moms på rettigheder omfatter ikke udbetalinger til den enkelte rettighedshaver, men gælder for arvinger eller andre aktører, der licenserer kunstneres rettigheder. Kravet gælder fra 1. juli 2025.
Rettigheder til musik og andre kunstneriske værker går i arv
Ophavsretten gælder 70 år efter ophavers dødsår, og det betyder, at de rettighedsmidler, som afdødes værker/indspilninger indtjener gennem Koda og Gramex skal uddeles til dennes arvinger. Rettigheder til vederlag fra Filmex og Performex i forbindelse med film og tv går også i arv.
Har du arvet rettigheder og har du spørgsmål til vederlag og moms, kan du kontakte forvaltningsselskaberne og få hjælp og information.
Momslovgivning og rettighedsbetalinger
Fra 1. juli 2025 er rettighedsbetalinger til kunstnere som udgangspunkt momspligtige.
Det betyder at forvaltningsorganisationer, forlag eller lign. der opkræver betaling for ophavsret, vil blive pålagt moms.
Kunstnerne er fortsat fritaget for moms i forbindelse med modtagelsen af rettighedsindtægter.