Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik har for nylig offentliggjort deres evaluering af de ti netværks- og genrespillesteder samt puljen til nye formater til livescenen. En evaluering, man har ventet på med spænding i store dele af musikbranchen.

Evalueringen er meget positiv, og udvalget anbefaler, at begge ordninger fortsætter. Det er glædeligt og forståeligt, for begge ordninger har, siden de blev igangsat som en del af finansloven i 2021, været store succeser på flere områder.

Men finansieringen nærmer sig sit udløb, og de gode effekter kan blive tabt på gulvet.

Det bundne mål for netværks- og genrespillestederne har været at formidle og udvikle det rytmiske musikliv lokalt, regionalt og – for de spillesteder, der overvejende fungerer som genrespillesteder – også nationalt.

Tilsvarende har særordningen for nye koncertformater haft som mål at fremme nye koncertformater i det rytmiske musikliv og nye metoder til at udvikle dem.

Det har skabt fantastiske oplevelser for publikum og udviklet musikere og artisters talent og givet flere en velfortjent plads på scenen.

På kort tid har stederne skabt afgørende udvikling i lokalområderne, genrer, nye koncertoplevelser til publikum og nye samarbejder på tværs af både geografi og musikalsk retning.

Og med puljen til udvikling af nye koncertformater er der taget vigtige skridt i retning af at definere fremtidens koncertformater.

Generator i Ringkøbing har eksempelvis afdækket et stort publikumspotentiale blandt unge ved at arbejde netværksbaseret med musikmiljøer i lokalområdet. Platform K i Horsens har fået ressourcer til at arbejde med musik og områder, som ikke er kommercielt bæredygtige.

Aalborgensiske Huset i Hasserisgade får ros i evalueringen for at være bredt til stede i størstedelen af de nordjyske kommuner og udvikle genremiljøer uden for Aalborg. Mens københavnske Vega’s arbejde med nye koncertformater har banet vejen for komponister, der arbejder mere kunstnerisk end kommercielt.

Finansieringen bør sikres

Eksemplerne viser, at begge ordninger har givet den levende rytmiske musik og de udøvende kunstnere et afgørende løft ved at understøtte den kunstneriske mangfoldighed, udviklingen af mangfoldige udtryksformer og ved at skabe koncertsteder, hvor danskerne møder musikkens udøvere.

Samlet set har de to nye ordninger været en lille revolution i det hjemlige musikliv.

Det er ikke kun musiklivet, der vinder ved arbejdet. I de byer, hvor de er beliggende, er spillestederne aktive, udadvendte og inddragende kulturskabere, og koncertaktiviteterne er en vigtig gnist, der har skabt engagement og passion hos lokale ildsjæle både på, bag og foran scenerne.

Et aktivt og tilgængeligt musikliv inspirerer kommende generationer til kreativ udfoldelse, ligesom det fremmer samværet blandt mennesker med alle de positive effekter, det har for sundhed og trivsel.

Derfor er det da heller ikke mærkeligt, at kommunerne overordentlig gerne stiller med deres del af finansieringen til netværks- og genrespillestederne.

Ved udgangen af 2024 udløber den nuværende finansiering, og de gode initiativer forsvinder med den. Derfor er det afgørende, at finansieringen sikres.

Vi sætter vores lid til, at regeringen, der med en ambitiøs kulturpolitik har skabt en optimisme i det samlede kulturliv, vil støtte op om denne positive udvikling for danske musikere og koncertarrangører.

Samlet set koster de to ordninger blot 12,2 millioner kroner årligt, og Statens Kunstfonds evaluering formulerer tydeligt, at det i virkeligheden er i underkanten.

Derfor vil vi afslutningsvis komme med en klar opfordring om at sikre, at det gode arbejde kan udfoldes flere steder i landet til endnu mere gavn for publikum, musikerne og musikken.

Debatindlægget blev bragt i Kulturmonitor den 2.maj 2024.