Sammen med kollegaer fra andre organisationer står Dansk Artist Forbunds forperson, Sara Indrio, bag en kronik bragt i Sjællandske Nyheder, der retter en klar opfordring til landets politikere: Respekter armslængdeprincippet for at sikre demokrati, kunst og kultur.  

Det kommer på baggrund af, at lokale politikere forsøger at påvirke eller sanktionere kunstneriske beslutninger, de er politisk uenige i. Det gælder blandt andet sager i Næstved og Roskilde Kommune, hvor optrædende kunstnere og ytringer fra scenen har udløst trusler om at fjerne kommunale tilskud til kulturarrangementer. 

Denne udvikling er et klart brud med den armslængde, der gennem årtier har sikret et frit og selvstændigt kulturliv i Danmark. 

“Armslængdeprincippet er forudsætningen for, at kunst og kultur kan eksistere uafhængigt af skiftende politiske flertal. Uden armslængde risikerer vi, at politisk magt afgør, hvad der må siges, vises og tænkes,” lyder det i kronikken. 

Når kritik bliver til kontrol 

Kunst og kultur skal føre til diskussion og kritik. Men det er et problem, når politikere bruger deres position til at straffe kunstneriske udtryk, de er politisk uenige i – eksempelvis ved at true kulturinstitutioner på deres økonomi. 

Det strider direkte mod den faglige og kunstneriske frihed, der skal være grundlaget for enhver form for offentligt støttet kunstnerisk virksomhed.  

Kulturen som demokratisk infrastruktur 

De organisationer, der står bag kronikken, er alle dedikeret til, at kulturinstitutioner er steder, hvor mange perspektiver kan mødes frit. Det kræver, at kunstnere og kulturansatte kan træffe valg ud fra deres faglighed, ikke ud fra politiske præferencer i for eksempel en kommunalbestyrelse.  

Det frie kulturliv skaber både oplevelser, debat og nye forståelser af samfundet. Det er netop denne åbne, kritiske funktion, som politikerne svækker, hvis de ikke respekterer armslængden. 

Plads til det udfordrende 

Forfatterne fremhæver, at et sundt kulturliv må rumme både det populære og det kontroversielle. Et mangfoldigt kunstudbud forudsætter, at kunstnere kan tage chancer og stille spørgsmål – også når det udfordrer de fremherskende politiske strømninger. 

Når offentligt støttet kultur begynder at blive filtreret efter politisk accept, mister kunsten sin rolle som demokratisk modspil. Det er derfor afgørende, skriver organisationerne, at politikere respekterer kunstens autonomi: ikke for kunstens skyld alene, men for demokratiets. 

Derfor afslutter kronikken med en direkte henvendelse til kandidater og vælgere: Respekten for kunstens og kulturens frie rum bør stå højt på dagsordenen før, under og efter kommunalvalget. 

Du kan finde kronikken her.