Vi har i årevis forsømt kulturel infrastruktur og udveksling i Europa som modstykke til USA’s kulturelle dominans. 35 procent af musik på dansk radio er US repertoire. Selv de nye ledninger, der skal forbinde Europa og USA på Atlanterhavets bund, tilhører snart ikke Europa længere. Når de skal fornyes, betaler Google, som dermed kommer til at dominere såvel hard- som software.

I følge debattører, er EU’s regulering af Big Tech en vigtig del af årsagen til Trumps modstand mod Europa. Trump tilbagerullede hårdt tilkæmpet lovgivning, og forleden blev lederen af det amerikanske ophavsretskontor fyret: Big Tech bifalder al antiregulering og er imod ’besværlig, dyr ophavsret’, som findes i Europa. Hvad kommer det den danske borger ved?

Regulering og rettighedsbeskyttelse er ikke bare et grundlag for kunstnerens rimelige betaling for rettigheder, men også incitament til investeringer i de kunstneriske produktioner og en garanti til borgerne for kvalitet, transparens, nye sange, film, bøger, scenekunst med mere.

Ureguleret AI-teknologi og Big Tech udgør et demokratisk problem. Uden en klar afsender, mister vores kulturelle offentlighed værdi og de fleste danskere kan ikke se forskel på ægte og falsk.

Siden 2. verdenskrig har amerikanerne formået at gøre kultur og værdier til stærke fælles referencer for os europæere. Europa har Melodi Grand Prix og Champions League. Hvis politikerne i hele oprustningsretorikken kan formå at holde nallerne fra den kunstneriske frihed, kan kunsten meget mere: den kan blive et vigtigt samlingspunkt i en tid med europæisk militæroprustning. I den bedste af alle verdner skete oprustningen på kulturen i stedet.

Det bør være en politisk prioritet af forstå kulturens betydning for det Europæiske projekt og som arena for global storpolitik. Det kræver sund, økonomisk infrastruktur samt klare fælles målsætninger, blandt andet for AI i kunsten og Tech giganternes dominerende markedspositioner.