“Ideen om, at kunstig intelligens generelt på en eller anden måde vil blive reguleret i et globalt marked virker helt skør på mig,” skriver den populære, selfmade producer og artist, Timbaland, i et opslag på sin Instagramprofil.  

Han er en af de musikskabere og artister, som gennem hele karrieren har forstået at tage kulturelle strømninger og omsætte den til et salgbart og banebrydende produkt.  

Dansk Artist Forbund arbejder utrætteligt på at opnå beskyttelse af rettigheder og fair betaling til kunstnere, men jeg er enig med Timbaland så langt, at der her er større ting på spil end national lovgivning. Regulering er vigtigt, og det haster. Det, der er på spil, er meget, meget større end den økonomiske kalkule. De europæiske politikere bør løfte blikket fra markedslogikken og også stille skarpt på de etiske konsekvenser. 

Det haster 

Geoffrey Hinton, den britisk-canadiske psykolog, brugte sin nobelpristale på at advare mod konsekvenserne af den grundlæggende kunstige intelligens, som han vandt nobelprisen i fysik for at udvikle. Ifølge ham er der en voksende risiko forbundet med brugen af kunstig intelligens, fordi maskinen bliver klogere end mennesket. 

Med AIs indpas i musikindustrien bliver det netop den enkelte artist op imod al verdens data og kunstneriske ideer på én gang.  

Vores danske Kulturminister Jakob Engel-Schmidt fortjener ros for det store skridt, han har taget med aftale om banebrydende lovforslag om beskyttelse af musikkens kunstnere og scenekunstnere.  

Samtidig sagde man fra regeringens side, at man i sit formandskab ville fokusere på EU’s konkurrencedygtighed og militære oprustning. I EU har man trykket pause på den såkaldte AI act, fordi man er bange for konsekvensen for de små og mellemstore virksomheder i EU af en mere omfattende beskyttelse, end USA og Kina har. Men med ’fake-news’ og ’fake-art’ står vi overfor et nedbrud af den indbyrdes tillid mellem mennesker og dermed en af de grundlæggende forudsætninger for et velfungerende demokrati, som gør Europa attraktivt.  

’Uautoriseret læring’  

Den danske kulturminister har også nedsat en arbejdsgruppe for AI, som er kommet med en vægtig og vigtig analyse. Den viser, at kunsten er svær at sammenligne med andre sektorer, og at kunstig intelligens ændrer landskabet på musikkens områder i alle led af fødekæden: De store globale labels underskriver kontrakter med AI-tjenester, kunstige avatars tager plads på streamingtjenesternes playlister, og helt inde i musikstudierne er AI blevet et værktøj, som er helt normalt at bruge. 

AIs tilstedeværelse i de kreative fag uden fortilfælde. Vi kan nemt kalde det tyveri eller plagiat, men det er også mere end det. Timbaland har opfundet et nyt begreb, nemlig ’uautoriseret læring’.  Måske svarer det til at have fundet et nyt grundstof, vi ikke kender virkningen af og mulighederne i. 

Lovgivning er ikke nok 

Så længe ingen rigtig kender de fulde konsekvenser for kunstnernes økosystem, kan de, der sidder på teknologi og infrastruktur et sted i USA, totalt dominere udviklingen og påvirkning i markedet. Vi risikerer at borgernes holdning til AI, som før var en sjov gimmick, bliver den nye normal. Den tankegang, som vi bygger europæisk lovgivning om rettigheder på, kan sandsynligvis heller ikke rumme det til fulde og kommer som reaktion i stedet for forudsætning.  

Ligesom med internettet og med streaming, skal vi passe på, at den teknologiske udvikling ikke kun bliver en gave for de få. Flere virksomheder er blevet ’too big to fail’, og hvor nationalstaterne står delvis magtesløse overfor private aktører.

Vi skal se at få reguleret så meget som muligt – også selvom det måtte gå ud over EU’s konkurrenceevne. De fremtidige generationers relation til samfundets institutioner, til medier og til kunstnerne er på spil. Hvordan kan der være tillid mellem borgerne og systemet, hvis alt i princippet kan være fake? Hvem skal de kommende generationer spejle sig i – mennesker eller maskiner, der er skabt af en kommerciel tech gigant?

EU bør blive proaktiv om de kreative løsninger 

EU’s politikere bør komme med et fremsynet og musikalsk bud på, hvordan vi i Europa ’opruster’ den infrastruktur, der skaber adgang til menneskeskabt kunst sammen med højteknologiske løsninger, der kan screene for AI-produceret indhold. Der er slet ingen tvivl om, hvor vigtigt det bliver at sikre borgerne et alternativ til ganske få firmaers algoritmer og globale markedsdominans. Særligt gælder det om at få sikret fri, menneskabt kunst og medier på samme måde, som man vil sikre stemmeret og ytringsfrihed. Vi kan ikke tåle, at AI får lov at forbigå de mest fundamentale rettigheder og forudsætninger for den demokratiske udveksling. 

Kommentaren blev bragt af  Kristeligt Dagblad d. 9. februar 2026