Under overskriften DEEP DIVE inviterer festivalen alle artister og scenekunstnere indenfor cirkusgenrerne til at dykke ned i et fagligt program.


Workshops, åben træning og udvikling

DEEP DIVE programmet tilbyder workshops og åben træning hos AFUK. Forløbene er udviklet af nogle af festivalens medvirkende kunstnere og giver indblik i kunstneriske praksisser og arbejdsmetoder inden for samtidscirkus, bl.a. en børneworkshop med fokus på talentudvikling og publikumsinddragelse.


Særlig branchedag om arbejdsvilkår og samarbejde

Den 22. april er branchevilkår på programmet.
Branchedagen er for alle der arbejder i cirkusgenrerne og handler om vidensdeling og redskaber til at styrke både samarbejder og vilkår i branchen.

Branchedagen sætter fokus på relationer, arbejdsmiljø og ansvar i det kunstneriske arbejde.  Med afsæt i Dansk Artist Forbunds samarbejdsguide arbejdes der blandt andet med arbejdsmiljø, tillid, feedbackkultur, noter, kritik og de magtstrukturer, der kan præge den kunstneriske proces. Læs mere om branchedagen på CCCC – C!CAF

 

Branchedagen finder sted 22/ 4 kl. 10.30-17.00 hos CCCC, Refshalevej 100, Kbh.K.

NB! TILMELD DIG INDEN 14/4: Tilmelding foregår via e-mail til deep.dive.tilmelding@gmail.com

Branchedagens indhold er udviklet i samarbejde mellem Dansk Samtidscirkus, Dansk Artist Forbund og Copenhagen Contemporary Circus College.

FORESTILLINGER OG AKTIVITETER FRA 14.-24. APRIL (faktaboks)

C!CAFs forestillinger kan ses i Den Grå Hal med samtidscirkus for både voksne, unge og børn. Se det fulde program her. 

DEEP DIVE: Workshops og aktiviteter foregår løbende under festivalen fra 14.–24. April. Læs mere om program og tilmelding på ccaf.nu

BRANCHEDAG FOR CIRKUSFOLK: 
Faligt indhold og dia om arbejdsvilkår og samarbejde 22. april kl. 10.30-17.00 på CCCC, Refshalevej 100, 1432 København K.