For eller imod ny struktur: i tvivl om krydset til Kodas GF?

Musikskabere og komponisters forvaltningsorganisation, Koda, inkasserer og udbetaler hvert år omkring 1 milliarder kroner i rettighedsvederlag til rettighedshavere i ind- og udland, herunder også musikforlæggere og pladeselskaber med overdragede rettigheder. Ud af de penge bliver der fradraget en slags skat på op mod 100 millioner kroner årligt, kaldet kulturelle midler. De bliver givet tilbage til det danske musikliv via puljer, legater, politisk arbejde for området, sangskrivercamps og meget mere. Beløbet svarer til en femtedel af det beløb, staten uddeler til musik via Kunstfonden.  

Efter en længere proces, har et flertal i Kodas bestyrelse fremsat et forslag om etablering af en ny puljestruktur til afstemning ved generalforsamlingen. Forslaget har skabt meget debat blandt Kodas medlemmer blandt andet på sociale medier.  Men hvad er det egentlig, man stemmer om, og hvor ligger uenigheden? Vi prøver at gøre dig klogere, inden du skal sætte dit kryds.  

Dansk Artist Forbund har ingen andel i Kodas midler, modtager ingen støtte fra Koda og har ingen særinteresser i forslaget (red.).  
 
Autor frygter stor afstand mellem kunstnerne og midlerne

Debatten drejer sig især om det forhold, at Kodas bestyrelse fremover skal godkende den puljestruktur, som puljerådet indstiller, og at bestyrelsen, udover selv at udvælge tre ud af ni medlemmer i puljerådet, skal godkende de indstillede medlemmer valgt af foreningerne. De resterende to medlemmer udvælges ved Kodas generalforsamling ved afstemning.

Det er også bestyrelsen, som skal udarbejde den strategi, som rådet arbejder under.  Den nye struktur er fremlagt som  vedtægtsændingsforslag,  og der skal derfor også en vedtægtsændring til for at ændre i strukturen igen. I dag uddeler fire interesseorganisationer under Koda langt størstedelen af midlerne. Se faktaboks nederst i artiklen. 

Lasse Matthiessen, forperson i en af de fire foreninger, Autor, frygter, at den nye struktur vil skabe længere afstand mellem ansøgeren og midlerne. Han har i et opslag på Facebook kraftigt rådet til at stemme ’nej’ til forslaget. Han mener, at der med den nye ændring kommer for meget beslutningskraft til Kodas bestyrelse, og at det vil betyde en centralisering af magten over midlerne fremfor i dag, hvor fordelingen er lagt ud til de fire medlemsforeninger.

“Forslaget samler reelt magten over de kulturelle midler hos Kodas bestyrelse og skaber et demokratisk underskud. Det kan godt være, at der sidder kompetente personer i legatudvalgene, men det er ikke dér, den afgørende magt ligger. Magten ligger i at beslutte, hvor mange penge der går til de enkelte puljer – og det beslutningsrum kommer med forslaget meget tæt på Kodas bestyrelse. Det gør mig bekymret for konsekvenserne,” siger Lasse Matthiessen.  

Centralisering kan gøre det enklere og mere gennemsigtigt at fordele

Vi har bedt Morten Rosenmeier, professor i ophavsret ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, der har et bredt kendskab til forvaltningsselskaber, om at vurdere Kodas forslag om et legatkontor.

Han mener, at der generelt er klare fordele ved at have ét samlet beslutningsrum i et forvaltningsselskab som Koda, hvis ellers målet er billig og gennemsigtig forvaltning. 

“Fordelene ved en centralisering er, at beslutningerne bliver mere transparente, fordi man kun skal slå op i ét regnskab og se, hvad der er sket med pengene. Erfaringen viser, at når der sker misbrug af rettighedsmidler, så er det svært at opdage det, når mange mellemled tilslører processen om ansøgninger og uddelinger af penge,” siger Morten Rosenmeier.

Hans generelle vurdering er, at centralisering i reglen letter ressourceforbruget og giver dette eksempel:

“I teorien bliver det billigere at administrere midler, når der ikke skal ske administration i flere led,” siger han.

Kritikere rejser problem om skæv repræsentation

Forslaget om et nyt fælles legatkontor er udarbejdet af en arbejdsgruppe, som er nedsat af Kodas bestyrelse. I den foreslåede struktur fastlægger puljerådet kriterierne i støttestrukturen, og rådets medlemmer godkendes af bestyrelsen: 2 generalforsamlingsvalgte, 4 foreningsudpegede og 3 eksterne medlemmer.

Annika Aakjær, der er mangeårigt medlem af Autor, blev indstillet af samme forening til at sidde i arbejdsgruppen. Hun er enig i, at der skal ske forandringer, men har efterfølgende trukket sin støtte til forslaget. Hun begrunder det med, at forslaget ikke er færdigarbejdet, og at repræsentationen af komponisterne ikke er tilstrækkelig. 

“De kulturelle midler er genereret af komponisters arbejde, og derfor bør komponisterne have en større stemme i, hvordan midlerne skal fordeles, og hvad der er brug for i musikmiljøet. Den beslutningsmagt skal ikke være overvejende i en bestyrelse, der har egne interesser for, hvordan pengene fordeles,” siger Annika Aakjær.

Annika Aakjær har fremsat en række forslag om blandt hvor længe, man må sidde i bestyrelsen, som også er til afstemning ved generalforsamlingen.
Find vedtægtsændringerne, der skal stemmes om på generalforsamlingen den 29. april, her. 

Kodas anden næstforperson ser værdi i centralisering

Ligesom Annika Aakjær har Bjørn Christiansen også været en del af arbejdsgruppen bag det nye forslag. Bjørn Christiansen, der er anden næstforperson i Koda, og medlem af Dansk Komponistforening, bakker op forslaget.  Han mener, at forslaget giver mere indflydelse til de Kodamedlemmer, som ikke er medlem af en af foreningerne, og dermed en mere demokratisk forvaltning af Kodas kulturelle midler.

“Lige nu designer foreningernes bestyrelser hver især puljer til at stimulere de formål og områder, som foreningerne hver især finder mest relevant. Foreningernes medlemmer har direkte indflydelse på dette arbejde, mens det Kodamedlem, som ikke er medlem af en forening, står udenfor indflydelse,” siger Bjørn Christiansen. 

“Den nuværende opbygning af legatsystemet favoriserer dermed medlemsorganisationernes interesser på bekostning af at afspejle et mangfoldigt musikliv,” siger Bjørn og tilføjer:

“Styrken ved forslaget er, at forskellige, relevante fagligheder har mulighed for at træffe nogle interessefrie beslutninger om, hvordan puljestrukturen og fordelingen af midler skal være.”

Bjørn Christiansen er ikke bange for at kalde forslaget for en magtcentralisering. Han mener, at der mangler et fælles, centralt beslutningsrum for de kulturelle midler, og at forslaget om et samlet puljeråd under bestyrelsen skaber netop det:

”Fra mit synspunkt er Puljerådet en magtcentralisering på det rigtige sted. Magten flyttes fra Kodas bestyrelse og foreningerne ind i et puljeråd, hvor alle foreninger er repræsenteret. Puljerådet træffer overordnede beslutninger om det samlede puljedesign, samt om fordelingen af midlerne mellem puljerne,” siger han.

I det nye forslag er det puljerådet, som bliver det afgørende beslutningsorgan og derfra udpeger rådet hvem, der skal sidde i de enkelte legatudvalg og uddele midlerne. For Bjørn Christiansen er det en bedre model end den nuværende.

“Det er nødvendigt med et centralt beslutningsrum for at undgå overlap mellem puljer. Hver enkel pulje vil have et eget legatudvalg, som puljerådet sammensætter. Legatudvalg vil arbejde decentralt, og udvalgene vil bestå af medlemmer med den faglige indsigt, som er relevant inden for hver enkel puljes formål.”

Forslaget er kun første skridt

Koda offentliggjorde i begyndelsen af 2025 en undersøgelse, udarbejdet af Epinion, som kortlagde de kulturelle midler og deres betydning for medlemmerne. Den var også grundlaget for arbejdsgruppens arbejde og viste blandt andet, at nogle medlemmer havde en oplevelse af, at deres chancer for at modtage støtte blev øget, hvis de søgte puljerne i deres egen medlemsorganisation.

Lasse Matthiessen tager mistillid til nuværende principper for uddeling af legatmidler alvorligt, og mener, at Kodas bestyrelse skal undersøge problemerne fra rapporten yderligere.

“Hvis der er mistillid til måden, pengene uddeles på nu, skal vi se grundigt på det, men at foretage den største ændring af det her system, som er sket de sidste måske 40 år – uden at vide om det løser det – er ikke løsningen,” siger Lasse Matthiessen. 

Han mener ikke, der i forslaget er taget højde for det arbejde, som foreningerne laver, og som han er bekymret for forsvinder, når en del af administrationsfinansieringen rykkes fra foreningerne til et puljeråd.

“I Autor arbejder vi med at skabe netværk, arbejdsophold og mental trivsel for den enkelte komponist. Jeg ser ikke, at den omstrukturering, der er lagt op til her, tager højde for de ting, der allerede er bygget op, og de kompetencer, som allerede ligger i foreningerne med det arbejde,” siger han.

Nærhed til musikmiljøer er vigtig for sundt demokrati

Ifølge juraprofessor ved Københavns Universitet, Morten Rosenmeier, er det afgørende, at dem med indflydelse i den nye struktur har det nødvendige faglige kendskab til de specifikke miljøer, de skal understøtte. Det skal kriterierne for, hvem der sidder i beslutningsrummet, afspejle.

“Man bør sikre sig, at beslutningskompetencen ikke rykker langt væk fra de lokale miljøer, der skal have gavn af midlerne, og at dem, der træffer beslutninger, har det nødvendige kendskab til miljøerne, og det har man typisk mere decentralt.”

Morten Rosenmeier mener derfor, det er en god ide, at medlemsorganisationerne stadig har indflydelse i en ny struktur.

“Idealsituationen bør være indrettet sådan, at medlemsorganisationer, selvom man centraliserer beslutningsrummet, stadig har tilstrækkelig politisk indflydelse via deres repræsentation i deres relevante forvaltningsorganisationer (i dette tilfælde Koda, red.),” siger Morten Rosenmeier og tilføjer:

“Hvis der er demokratiske problemer ved at centralisere magten, bør man skrue på de kriterier, der styrer, hvem der bestemmer, snarere end at tage det mere drastiske skridt og droppe centraliseringen,” siger Morten Rosenmeier, professor i ophavsret ved Københavns Universitet.

Forslaget skal arbejdes bedre igennem

Den foreslåede struktur med legatkontor, puljeråd og diverse legatudvalg derunder er til afstemning gennem vedtægtsændringer på generalforsamlingen.

Forslaget gør det muligt at indføre ændringerne, men giver ingen sikkerhed for, hvilke ændringer der kommer, lyder kritikken fra Lasse Matthiessen. Han efterlyser et mere gennemarbejdet forslag:

“Det her er ikke en teknisk omkalfatring af et system, det er en politisk ændring af et system. Der er en meget stor forskel, fordi afstemningen handler om, hvem der kommer til at bestemme, hvordan midlerne skal fordeles,” siger han og tilføjer:

“Til generalforsamlingen kan man ikke stemme for en ny puljestruktur, for det er slet ikke på bordet. Den ved vi slet ikke, hvordan ser ud endnu,” siger Lasse Matthiessen, forperson for Autor.

Kodas generalforsamling foregår den 29. april 2026. Ved generalforsamlingen er der også valg til bestyrelsen. De opstillede kandidater er blandt autorerne Andreas Hemmeth, Anne Linnet, Arne Würgler, Bjørn Christiansen, Ilanguaq Lumholt og Jesper Hansen.

Blandt musikforlæggerne opstiller Lasse Lindorff og Søren Winding.