I både musik og ægteskab har Hilda og Keld Heick arbejdet for fællesskabet

De er kendt som en af landets mest folkekære musikalske duoer. Med forskellige interesser og egenskaber har de begge viet deres liv til musikken, til hinanden og til arbejdet for fællesskaberne, der har fulgt deres lange og flotte karriere.

Ved det store spisebord er der dækket op til tre, og på midten ligger der lune croissanter. Keld betjener de to kaffemaskiner, der side om side brygger kaffe i det åbne køkken. 

“Spisebordet kan også blive endnu større, når vi skal have flere gæster,” siger Keld, der dagen efter skal servere til Hildas pigefrokost i anledning af hendes 80-års fødselsdag.

De to artister har været gift i snart 58 år og har optrådt sammen i 45 af dem. De har viet deres liv til hinanden og til musikken. Og man fristes til at stille det både simple og store spørgsmål: hvordan?

To sæt kompetencer 

Keld har, siden han var dreng, drømt om at spille og leve af musikken. Hilda, der er uddannet edb-programmør, passer sit faste arbejde i Lundbeck. 

Tidspunktet er starten af 1970’erne. Med sit orkester ‘Keld & The Donkeys’ har Keld Heick slået sig fast i dansk populærmusik med sange som “Ved landsbyens gadekær” og “Vi skal gå hånd i hånd”. Han er allerede i gang med at gøre sin passion til en levevej: 

“Jeg har ikke kunnet adskille det. Hvornår er det et arbejde? Hvornår er det min egen interesse? Det har mest været min egen interesse, der har drevet det,” siger Keld og supplerer:  

“Men der var ingen af os i orkestret, der var særlig gode til det med penge og regnskaber.” 

Det var Hilda til gengæld, og ved siden af sit arbejde bidrog hun til at løse de praktiske opgaver i Kelds musikliv: 

“Jeg overtog efterhånden flere opgaver. Både vasketøj og booking. Orkestret kom jo med de samme snavsede skjorter, og så tog jeg 16 skjorter med hjem om søndagen,” siger Hilda og smiler. 

Kærlig kritik giver bedre arbejde

I dag taler man om ‘feedbackkultur’ på de kunstneriske uddannelser og i den danske musikbranche. Keld Heick udtrykker sit samarbejde med Hilda på en lidt anden måde: 

“Jeg har jo heldigvis haft verdens bedste dommer,” siger han og kaster blikket over på sin ægtefælde og medartist. 

“Jeg er nok den eneste, der tør sige det ligeud,” siger Hilda, der fortæller at hun ikke altid har modtaget Kelds tekster med samme kærlighed, som han kunne have ønsket sig.  

“Han er jo romantiker over alle romantikere. Nogle gange må jeg sige: Ej Keld, det er simpelthen for meget. Kom nu lige ned på jorden. Det skal ikke være for sukkersødt,” siger Hilda, velvidende at hun ikke altid blev lige populær. 

Og så er Keld gået tilbage i maskinrummet — sur, tvær og med døren smækket efter sig. 

“Så har jeg skrevet sangen helt om. Og så er jeg kommet ydmygt nogle timer efter og spurgt, hvad hun nu syntes,” siger Keld om deres måde at være i skabelsesprocessen sammen. 

For Keld har det en stor betydning, at teksterne sidder i skabet, og at den, der skal synge den, er lige så glad for den, som han selv er. 

“Når man har lavet en tekst, man selv synes er helt rigtig og god, og solisten også er vild med den, så er det en kæmpe tilfredsstillelse,” siger Keld.

Sange, der lever videre gennem generationer 

Nogle sange får et liv, der rækker langt ud over den sammenhæng, de blev skrevet i. Sådan er det med flere af Keld Heicks tekster, men én sang er noget ganske særligt for både ham og Hilda.

“Vi har jo begge to ét yndlingsnummer af de tekster, jeg har skrevet: ‘Under stjernerne på himlen’,” siger Keld om sangen, som Tommy Seebach gerne ville have ham til at skrive til sin datter. 

Keld kendte ikke forholdet mellem Tommy Seebach og datteren Marie. Derfor fandt han ind i teksten gennem sit eget liv. 

“Jeg tænkte, at jeg ikke rigtig kendte forholdet mellem Tommy og hans datter. Men hvad ville jeg som far skrive til vores datter?” 

Tommy Seebachs begejstring for musik var en stor inspiration for Keld — en begejstring, han selv delte, og som bragte energi ind i både tekstarbejdet, deres kollegiale samarbejde og venskab. 

Han husker tydeligt, hvordan han havde ramt plet, da han viste Tommy Seebach den færdige tekst. 

“Jeg kom og afleverede den, og Tommy stod med tårer i øjnene og sagde: Hold kæft, hvor er den god,” siger Keld. 

Tommy Seebach vandt Dansk Melodi Grand Prix i 1993 med “Under stjernerne på himlen”. Sangen blev samme år Danmarks bidrag til Eurovision Song Contest. Sønnen Rasmus Seebach genindspillede og udgav sangen i 2011 – en udgave, der alene på Spotify er blevet afspillet over 43 millioner gange.

‘Jeg har lært, hvor stærk hun er’  

Det var ikke Hildas egen idé, at hun skulle med op på scenen. Men da Keld & The Donkeys var opløst, stod Keld i en ny situation, hvor han skulle ud at spille alene. 

“Jeg følte mig så ensom på scenen. Jeg havde jo altid haft et orkester med,” siger han. 

Hilda tog med — først som selskab og praktisk støtte, og siden som en del af showet. Efterhånden blev scenen også hendes arbejdsliv. 

“Der gik jo ikke andet end en måned, og så tænkte jeg: Ej, det er jo egentlig meget sjovt det her,” siger Hilda. 

Keld beskriver det som en udvikling, der viste ham en ny side af sin ægtefælle: 

“Jeg har lært, hvor stærk hun er. Fra at være en beskeden pige til at springe ud som en artist, der mere eller mindre styrer løjerne. Det har været fantastisk at opleve, og det har gjort noget godt for os begge to,” siger han. 

Den samme virkelyst blev senere en drivkraft, da Hilda engagerede sig i Dansk Artist Forbunds bestyrelse. 

“Jeg har jo altid sagt ja til alt muligt. Jeg siger bare: Det vil jeg da gerne prøve,” fortæller hun. 

Et sted at gå hen som kunstner 

Skiftet fra kontorarbejdet i Lundbeck til livet som udøvende artist, der kører landet rundt for at optræde, var på mange måder en omvæltning i Hildas arbejdsliv. 

“Jeg var jo ikke vant til, at folk klappede af mig og syntes, det var dejligt, at jeg gjorde noget. Det gjorde de jo ikke på mit kontorarbejde,” siger Hilda. 

Men anerkendelsen kom ikke alle steder fra, og hun oplevede hurtigt den manglende anerkendelse af musikfaget som erhverv: 

“Folk undervurderer arbejdet, og mange har spurgt, hvad vores rigtige arbejde er. De tror, at man bare tager guitaren under armen og dukker op. Men der ligger mange timers øvelse bag en optræden,” fortæller Hilda, der både fik sangundervisning og slæbte gear med Keld som led i arbejdet.  

Så da hun fik tilbuddet om at træde ind i Dansk Artist Forbunds bestyrelse, var det en oplagt mulighed for at bruge sine kompetencer og nye viden om arbejdslivet som artist.  

“Jeg fik virkelig et indblik i nogle af de problemer, andre kunstnere stod med. Blandt andet at tandproblemer kan afholde en fra at synge og udføre sit arbejde,” siger hun og tilføjer: 

“Det er godt, at vi betaler til noget fælles. Det er vigtigt at have et sted, hvor man kan fortælle, at man har et problem, og så få hjælp til at løse det,” siger Hilda, der selv har brugt forbundets juridiske afdeling til at løbe kontrakter igennem, som hun har været i tvivl om.

Fællesskab som kompas 

Hilda og Keld Heick blev til generalforsamlingen 2026 udnævnt til æresmedlemmer af Dansk Artist Forbund for deres fælles bidrag til dansk musikliv. 

Med en perlerække af sange, utallige artistkilometer i benene og en karriere båret af både flid og folkelighed har de gennem årtier vist, hvad det kræver at gøre artistlivet til en bæredygtig levevej. 

Keld har skrevet sange, der er blevet en del af danskernes fælles musikalske hukommelse. Hilda har stået på scenen, taget ansvar for det praktiske og engageret sig i de faglige spørgsmål, der former artisters arbejdsliv. 

Sammen har de holdt fast i, at musik både er underholdning, samvær, arbejde og fællesskab. Keld sagde det selv i fagbladet Artisten i 2016, da han blev spurgt om dansktoppens fremtid: 

“Jeg tror altid, at der vil være behov for musik, man kan synge med på. Trangen til at synge i fællesskab vil altid være der. Der er noget urmenneskeligt over at synge i flok.” 

Keld Heick fik udover æresmedlemskabet også tildelt Thøger Olesens Fondets hæderslegat.