Igen i år samledes det danske kulturliv for at debattere og opleve kunsten til Kulturmøde Mors.
Foto: Per Bille, Kulturmonitor.dk

Takken skulle lyde til de mange hundrede danske kunstnere, der har været ude at tage afstand til Israels agereren i Gaza og kræve øjeblikkelig våbenhvile.  

“[…] Alle kan læse og sætte sig ind i, hvad jeg tidligere har skrevet om for 10 år siden i forhold til Israels måde at behandle sine medmennesker på. Man skal ikke skal høre forargelse fra min side over, at kulturlivet råber højt”, siger Jakob Engel-Schmidt og fortsætter:

“At den israelske regering bruger sult som våben, må man gerne have ondt i maven over. For det har jeg. Så tak til alle jer, der råber op og siger fra. Vi lytter. Også mere end I er klar over”, siger han ifølge mediet Kulturmonitor, som var til stede.

Musikbranchen råber op i kronik

Kulturministerens opbakning af kunstnernes stemme, kan ses som en blåstempling af de aktivistiske bevægelser.

I juli råbte over 1000 mennesker i musikbranchen de danske politikere op i en kronik bragt i Information. Afsenderen var bevægelsen Musikbranchen For Våbenhvile, og deres budskab er klart: Der skal omgående ske politisk handling for at stoppe den humanitære krise i Gaza.

“Vi ser en befolkning i Gaza, der er brudt i tusindvis, og som er spærret inde i den største åbne fangelejr uden nogen flugtsteder”, skriver Musikbranchen For Våbenhvile i kronikken og fortsætter: 

“Vi kræver, at den danske regering og folketinget tager deres ansvar alvorligt og med det samme stopper våbenleverancer, økonomisk og diplomatisk støtte til den israelske besættelsesmagt. Vi kræver, at den danske regering arbejder for en øjeblikkelig våbenhvile, en afslutning på blokaden af Gaza og opbakning til international humanitær nødhjælp.” 

Blandt de over 1000 underskrivere er musikerne Annisette, Billie og Naja Rosa Koppel.

Bevægelsen er en blandt mange i Europa, hvor filmfolk, forfattere og journalister samler sig og råber op for våbenhvile.

Du kan læse hele kronikken her 

Er du en del af musikbranchen og har lyst til at handle?

Du kan søndag d. 24. august i København tilslutte dig Musikbranchen For Våbenhvile til demonstration for politisk handling for våbenhvile i Gaza.

Find flere informationer på bevægelsens Instagram her.