Kursus i professionel dubbing
Få en grundig indføring i arbejdet med dubbing over fem dage.
I løbet af kurset får du praktisk erfaring foran mikrofonen og mulighed for at prøve sig selv af i de forskellige genrer, man typisk vil blive udsat for i en professionel studiesession. Det kan være produktioner som tegnefilm for de mindste, crazy stemmer, live-action dubbing eller biografskuespil.
Undervejs vil du også få meget ud af at følge med, når de andre deltagere får instruktion og coaching af instruktør og studietekniker.
Forløbet kommer også omkring teorien bag dubbing, samt redskaberne i en dubbers værktøjskasse og de forskellige stemmer. Kurset slutter med, at hver deltager indspiller en stemmeprøve der kan bruges som visitkort i branchen.
Pris, tid og sted
Prisen er 1200 kroner for medlemmer af Dansk Artist Forbund og 3200 kroner for ikke-medlemmer.
Kurset foregår fra den 10. til 14. november kl. 9.30 – 12.30 i et professionelt dubbing studie Dortheavej 4 i København.
FORLØBET ÅBNER FOR ANSØGING 15. SEPTEMBER
Deltagerforudsætninger
Man behøver ikke være uddannet eller arbejde som skuespiller for at komme i betragtning til dette forløb, men en smule erfaring med skuespil fra film, reklamer, teater etc. er nødvendigt. Holdet bliver sammensat efter erfaring og køn af hensyn til stemmetyper.
Info omkring instruktørerne:
Kurset bliver kørt af de tre erfarne instruktører: Sonny Lahey, Vibeke Dueholm eller Sara Ekander Poulsen, som instruerer kurset sammen med en tekniker.
Vi kan ikke garantere den ene eller den anden, men de er alle Iyuno’s mest erfarne instruktører og laver til daglig biograf- og high profile film & serier.