Ny rapport undersøger
ligheder mellem præstationspres hos artister og atleter

Kan topatleters erfaringer overføres til artisternes virkelighed? Det mener ny rapport fra Syddansk Universitet, der viser hvordan præstationspsykologiske indsatser kan styrke artisters karrieliv. Det er vigtigt skridt mod mere viden, og med den viden kan vi forebygge og afhjælpe problemer, der kommer af det pres, som artisterne har som arbejdsvilkår, mener forperson for artisterne, Sara Indrio.

Artister skal levere deres ypperste igen og igen – og præstere foran et stort publikum. Det pres kender topatleter alt til. Både sportsfolk og artister bliver offentligt bedømt på deres performance og investerer også deres person i deres virke.

I sportens verden har idrætsudøvere brugt psykologisk viden og mental træning i mange år. Mange af de samme greb kan bruges til at forbedre det præstationsmiljø, som artister og musikere arbejder i. Det viser rapporten ’Mental styrke på de største scener’ fra Syddansk Universitet, der sætter fokus på hvordan artister oplever og håndterer pres.

Rapporten tydeliggør de uundgåelige arbejdsvilkår, som artister og musikskabere har, siger forperson Sara Indrio.

“Artisten føler ikke kun ansvar for kunstnerisk retning, og for at showet i sig selv bliver godt lige dén aften. De bærer ofte også økonomien for alle dem, der arbejder omkring dem. Det er et stort pres. Oplevelsen af at succesen afhænger af hvad man personligt kan manifestere, kan være en stor belastning for artisten. Det har vi slet ikke arbejdet nok med som branche, hvilket trivselsmålinger før denne også viser. Vi har brug for tiltag der afhjælper og forebygger, samtidig med, vi kommer langt dybere ind i forståelsen af det store område, som sporten kalder præstationspsykologi,” siger hun.

Danske artister er hårdt spændt for

Flere danske artister fortæller i rapporten hvordan presset manifesterer sig i deres liv og karriere. På baggrund af disse anonyme interviews identificerer forskerne bag rapporten fire faktorer, der medfører, at danske artister føler sig hårdt spændt for mentalt.

• Det at skulle til eller være i gang med at præstere til en koncert.
• Når der skal udvikles og indspille nye sange.
• At balancere en hverdag som artist.
• At skulle håndtere og opfylde krav i en musikbranche præget af kommercielle vilkår.

Musikbranchen kan lære af sportsverdenen

I sportens verden er der meget viden om hvor­dan pres påvirker atleter, og hvad de kan gøre for at arbejde med dette pres. I musikkens verden er der ikke meget viden om at præstere og leve med det pres, der følger med et virke som artist.

Rapporten afprøver, også om hvordan viden fra sportspsykologien kan overføres til arbejdet med musikkens topperformere. Med afsæt i et forløb for udvalgte artister, konkluderer rapporten blandt andet:

• Sparring og fællesskab er vigtig for trivsel
  Erfaringsudveksling og sparring med kollegaer der er, eller har været, på samme karriereniveau, styrker den mentale robusthed.
• Mental træning og opladning
  Teknikker til at håndtere ubehagelige tanker og fokusere på egne værdier i arbejdet med musikken gør en forskel. Viden og strategi for opladning understøtter en bæredygtig karriere.
• Musik kræver ikke lidelse
  Musikbranchens myte om at det kræver lidelse at skabe interessant musik er ikke sand. Trivsel kan godt give kreativitet.

Hvad skal branchen gøre for at understøtte artisterne

Rapporten fremhæver, hvordan mental styrke er afgørende for at kunne præstere under pres og håndtere forventninger, og har en række anbefalinger til musikbranchen.

Det anbefales blandt andet, at der oprettes præstationspsykologiske kurser til artister, med hjælp til at håndtere de mange typer af pres, som de oplever i musikbranchen. Et andet vigtigt skridt fremad vil være at skabe ”udviklingsmiljøer, særligt for yngre artister, hvor de møder fællesskaber med videndeling, rollemodeller, psykologisk tryghed og adgang til eksperthjælp, og hvor nøglepersoner har øje for deres trivsel og langsigtede udvikling,« lyder det i rapporten.

Læs hele rapporten her: ’Mental styrke på de største scener’