Alle artister og musikere er omfattet af aftalerne, og produktionsselskaberne er forpligtet til at følge aftalernes nye standarder, og henviser også til rammer for godt arbejdsmiljø.

Klare aftaler og ordnede forhold

Artisternes forperson Sara Indrio er meget tilfreds med at der nu er aftaler med de to store public service medier. Det har længe været et ønske at få en aftale med TV2 der svarer til den aftale som Dansk Artist Forbund har med DR:

“Det er meget tilfredsstillende at artister og musikere nu har klare og transparente vilkår når det gælder musik i TV2-programmer. Det taget noget tid at få alle detaljerne på plads, og vi har haft gode og konstruktive forhandlinger over en del måneder. Vi er glade for at være i mål med en aftale som dækker alle,” siger Sara Indrio

De to nye aftaler dækker både betaling for optræden i tv-programmer og rettighederne til en efterfølgende udnyttelse af indholdet.

Aftalerne giver ordnede forhold for artister og musikere på tv-området. En aftale dækker produktioner til TV2, den anden fastsætter vilkårene på de to daglige programmer Go morgen Danmark og Go’ aften Live, som Nordisk Film producerer.

Læs mere om aftalerne her: