Angst. Sceneskræk. Stress. Kreativ tomhed. Det er bare nogle af de mentale udfordringer og problemer, som musikere døjer med. Og de seneste år er flere danske artister stået frem og har fortalt om deres mentale mistrivsel.

Musikerne Mattias Kolstrup, Ida Duelund og Kasper Bjørke fortæller nu til Dansk Artist Forbund, hvad de tror kan gøre en forskel.

 

Branche, selvindsigt og nye tiltag

“Om du er vokset op på gaden på Nørrebro eller lige er kommet ind med firetoget fra Jylland, så kan vi alle sammen lære rigtig meget af at kigge ind ad. Det er der også et kæmpe kreativt potentiale i,” siger soloartist og den tidligere i Duné-forsanger Mattias Kolstrup.

Også komponisten og bassisten Ida Duelund peger på forhold i musikbranchen, som hun ser som udfordringer for den mentale sundhed.

“Jeg tror, at mange mentale problemer i musikbranchen bunder i det strukturelle, som arbejdsvilkår og løn. Så når man begynder at snakke om motion og kost, kan man meget nemt gøre de mentale problemer til noget individuelt.”

Producer, dj og manager Kasper Bjørke har også flere erfaringer, der kan vise vej til en sundere arbejdskultur.

“Det vigtigt med initiativer, der styrker den mentale sundhed og tiltag, der proaktivt kan hjælpe personer, som er udsatte.”