Et arbejdsliv med mange indtægtskilder

På første side i Charlines bog over gode råd til kunstnerne står der, at man skal huske at få skrevet alle indtægter og udgifter ned, som man har i sit virke, et samlet sted i løbet af året og gerne med det samme. 

Det er særligt vigtigt, når man har et sammensat arbejdsliv, fordi man ikke, som de fleste lønmodtagere, kan lade skatteregnskabet ske mere eller mindre automatisk. 

Faktisk viser en undersøgelse fra 2020, at blandt 8.000 professionelle musikere og komponister, havde hele 41 procent flere end 16 arbejdsrelationer i løbet af et år. Undersøgelsen er udarbejdet af en række brancheorganisationer i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen.

Når man er artist eller musiker, så er det nogle andre kasser, man passer ind i, og det er ikke det første, der kommer op, når man søger på Google eller når man læser på skats hjemmeside,” fortæller Charline og nævner, at der sjældent står noget direkte om at være honorarmodtager, som mange udøvende kunstnere er. 

Charline hjælper kunstnere med at få styr på nogle grundlæggende begreber, hvorefter de danner sig et overblik over indtægter og udgifter sammen.

“Det skal gerne være sådan, at du som kunstner, ved at mødes med mig, efterfølgende kan kigge på din økonomi med oprejst pande og en større lyst til at gå til det, fordi vi har været igennem the do’s and dont’s,” siger hun.

Et system bygget til flertallet 

Skattesystemet i Danmark er indrettet til dem, der er flest af – nemlig lønmodtagerne. Og derfor kan det være svært at gennemskue, når man som kunstner typisk har mange indtægtskilder årligt.

Noget tyder på, at det er særligt vanskeligt: revisorkonsultationen i Dansk Artist Forbund har altid været søgt i en grad, hvor vi har svært ved at følge med efterspørgslen.

Måske er det ikke så mærkeligt, for ifølge undersøgelsen ‘Arbejdsforhold for komponister og musikere i Danmark’ fra 2020, havde hele 26 % af kunstnerne over 31 arbejdsgivere på et år, mens kun 5 % af de adspurgte havde én arbejdsgiver.

Og stiller store krav til, at man som kunstner sikrer sig, at de oplysninger, der bliver givet af arbejdsgiveren til skat, er korrekt:

“Når man er almindelig lønmodtager, så får man en lønseddel og ens løn bliver indberettet til SKAT af arbejdspladsen. Men kunstnere med flere indtægter og jobs skal være sikre på, at det bliver indberettet rigtigt til SKAT, og at de selv får indberettet deres fradrag korrekt, så de ikke bliver uretmæssigt beskattet,” siger Charline Astrupgaard.

Læs også vejledning til kunstnere om skat

Kunstnerøkonomien kræver særligt overblik

Derfor råder Charline til, at man tjekker op på, om den indtægt man får, er indberettet til SKAT, også selvom det er arbejdsgiverens ansvar at gøre det. Det er nemlig kunstneren selv, det kan ende med at gå ud over.

“For kunstnerne er der mere at se til, hvad angår selvangivelse og bogføring. Og de her do’s and don’ts prøver jeg at give dem, så de selv er klædt på til at vide, hvad de skal være opmærksom på.”

Hold øje med vores kommende workshop med Charline Astrupgaard om egen forretning, regnskab og økonomi den 12. maj kl. 14 – 17.

Er du medlem og har brug for hjælp til dit økonomiske overblik? Læs og ansøg om forbundets revisorkonsultationer her

Disse begreber er vigtige at kende for at skabe overblik over din skatteopgørelse: 

  • Indtægter: Løn, honorar, royalties 
  • Udgifter: transport, gear, konsulenthjælp, træning, coach  
  • Fradrag: de udgifter du har som artist kan sænke din skat 
  • A-skat (på løn) 
  • B-skat (på honorar og faktura)
  • Registrerede indtægter (er de registreret hos SKAT?)