vær med til at skabe et godt arbejdsmiljø: klik her og se ny guide
vær med til at skabe et godt arbejdsmiljø: klik her og se ny guide
vær med til at skabe et godt arbejdsmiljø: klik her og se ny guide

Om
Dansk Artist Forbund

"Vi er artisternes stemme. Vi styrker artisternes rettigheder og vilkår gennem hele karrieren. I et fragmenteret arbejdsliv insisterer vi på at være det samlende fællesskab for dig.  Vi er din professionelle sikring og arbejder for at skabe respekt for kunsten og dens værdi for samfundet."
Dansk Artist Forbunds vision, 2025

Artisternes stemme og fællesskab

Dansk Artist Forbund er en faglig organisation under fagbevægelsens hovedorganisation FH. Det betyder, at vi kan indgå kollektive aftaler på medlemmernes vegne om løn- og arbejdsvilkår. Det adskiller os fra interesse- og genreorganisationer.

Dansk Artist Forbund organiserer musikkens kunstnere samt fysiske performere omkring rettigheder, indtægter og arbejdsvilkår. Vi repræsenterer medlemmerne både kollektivt og individuelt, samt overfor arbejdsgivere, kontraktpartnere, lovgivere og andre myndigheder. ​

Vi er artisternes stemme, når det gælder viden om medlemmernes arbejde, deres hybridøkonomi og kulturlivets atypiske arbejdsforhold og lovgivning om arbejdsmarked, rettigheder og kulturpolitik. Vi tilbyder specialiseret rådgivning og medlemstilbud til selvstændigt arbejdende artister gennem egen jura- og a-kasse-afdeling, social- og arbejdsmarkedsrådgivning til freelancere, personlige og kollektive forsikringer, samt giver sparring omkring forretning, indtægter og karriere.​

Vi har i over 100 år repræsenteret artister og musikere i det kunstneriske felt nationalt og internationalt: Fra top-50 soloartister, producere, freelancemusikere til dansere, skuespillere, entertainere, hospitalsklovne og specialiserede artister indenfor cirkus, trylleri og drag. ​

Derudover forvalter og fordeler Dansk Artist Forbund kollektive og individuelle rettighedsmidler for kunstnerisk indhold, samt repræsenterer medlemmerne i og overfor rettighedsfora og –selskaber.

 Artisternes stemme i over 100 år

Dansk Artist Forbund blev dannet i 1918 for at sikre økonomi og rettigheder for manegeartisterne i Danmark. Med tiden er forbundet vokset til at rumme alle slags artister i bemærkelsen den uafhængige kunstner, som optræder med sin eget brand på skiftende scener.

Se vores vedtægter her: Dansk Artist Forbunds vedtægter_2023.

Rettighedsmidler

Dansk Artist Forbund administrerer ophavsretlige vederlag. Vi videreformidler rettighedsmidlerne både via ansøgning til kulturelle og uddannelsesmæssige formål, og som individuelle vederlag til musikudøvere og artister indenfor cirkus. Vi har en fast plads i Gramex’ bestyrelse og er medejere af Performex. Begge er forvaltningsselskaber for udøverrettigheder, det vil sige dig, der optræder og/eller performer.

Læs om forbundets forvaltning af rettighedsmidler.

Musiklivets Kodeks for Lige Adgang

Dansk Artist Forbund er en del af styregruppen for Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig udvikling. Partnerskabet er et tværsektorielt netværk for ledere, som arbejder for mentalt trivsel og lige adgang for musikkens kunstnere. Via partnerskabet forpligter organisationerne sig til at arbejde aktivt med Musiklivets Kodeks for Lige Adgang. Forbundet skal rapportere på fremdrift og resultater på de seks principper i kodekset på årlig basis. Derudover er vi tilsluttet Trygt Rums handleguide og Stregen I Sandet.

Dansk Artist Forbunds centrale opgaver

 

  • At beskytte om fremme kunstnernes rettigheder
  • At sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår
  • At arbejde for lige adgang til uddannelse, arbejde, karriere og løn
  • At synliggøre kunstnernes samfundsbidrag
  • At manifestere anerkendelsen af de kunstneriske fag i lovgivning og samfundsinstitutioner
  • Kvalificere, analysere og frembringe data på kunstnernes virke samt undersøge betydning af det i årssagskæderne