Sæt skub i dine sange med sangskriversalon

Få ny inspiration til din sangskrivning og et fællesskab at dele den med. I foråret 2027 åbner Dansk Artist Forbund Sangskriver Salon for både nye og rutinerede sangskrivere. Som medlem betaler du 450 kr. for hele forløbet.

Sangskriver Salon er for dig, der vil skrive mere, udvikle dit kunstneriske udtryk og møde andre om arbejdet med egne sange. Et hold på højst 10 deltagere mødes fem gange fra februar til juni med sanger og sangskriver Nana Jacobi som facilitator.

 

Nye opgaver og sparring på dine sange

Nana Jacobi kommer med oplæg og sangskriveropgaver, som du arbejder med mellem møderne. På den efterfølgende salon deler I jeres skitser og sange og taler om den kreative proces, I har været igennem. Der er plads til både opdagelser og modstand undervejs, og du arbejder med den genre og det udtryk, der giver mening for dig.

 

Hvem kan være med?

Du kan være ny eller erfaren sangskriver, men du skal kunne skrive dine sange på et instrument eller arbejde i et musikprogram. Der er et klaver i lokalet. Vil du bruge et andet instrument, skal du selv tage det med.

 

Om Nana Jacobi

Nana Jacobi er artist, sangskriver, filmkomponist og direktør for HUN SOLO. Hun har undervist i sangskrivning i mere end 25 år og bidraget til bogen Egne Veje om undervisning i skabende arbejde.

Læs mere på hendes hjemmeside.

 

Tid sted og pris

Datoer: 2. februar, 16. marts, 6. april, 11. maj og 1. juni 2027.

Alle møder er tirsdage kl. 11–14.

Sted: Dansk Artist Forbund, Dronningensgade 68, 4. sal, 1420 København K.

Pris for hele forløbet: 450 kr. for medlemmer af Dansk Artist Forbund og 2.500 kr. for ikke-medlemmer.

Deltagere: Maks. 10.

Tilmeld dig Sangskriver Salon herunder: