Basisindkomst eller ej?

En fast indkomst kan give artister, musikere og andre udøvende kunstnere mere arbejdsro og økonomisk tryghed til at udvikle deres kunst. Men er basisindkomst den rette vej for Danmark? Ved en debat og en workshop i Aarhus drøftede Dansk Artist Forbunds forperson Sara Indrio andre landes løsninger. Workshopdeltagerne fremhævede Frankrig og Belgien som mulige forbilleder, fordi deres ordninger netop tager højde for korte ansættelser og perioder mellem opgaver.

Af Julie Westh Nielsen

Danmark har brug for et beskæftigelses- og understøttelsessystem, der tager højde for kunstnernes særlige arbejdsmarked. Det var ifølge Dansk Artist Forbunds forperson Sara Indrio konklusionen blandt en bred kreds af aktører på den workshop, hun afholdt i Aarhus den 9. oktober.

Dagen før deltog Sara Indrio i en paneldebat på Bora Bora i Aarhus om, hvad Danmark kan lære af andre landes løsninger på kunstnernes usikre økonomiske vilkår.

Arbejdet før honoraret

Ideen med basisindkomst til kunstnere er at give et fast offentligt beløb gennem en periode, så økonomien bliver mere forudsigelig. Det kan skabe plads til at øve, udvikle nyt materiale eller forberede en forestilling, før arbejdet udløser en indtægt.

I Irland er basisindkomst til kunstnere gjort til en permanent ordning. Den nye runde omfatter 2.000 udvalgte professionelle kunstnere, som får 325 euro om ugen før skat i tre år. Det svarer til cirka 10.500 kroner om måneden.

Adgangen kræver dokumentation for et professionelt kunstnerisk virke og base i Irland. Blandt de kvalificerede ansøgere udvælges modtagerne ved lodtrækning. Selv om du opfylder betingelserne, er du derfor ikke sikker på at få støtte.

Modtagerne kan fortsat tjene penge ved siden af. Støtten er knyttet til deres løbende arbejde med kunsten frem for en bestemt produktion eller optræden. De skal undervejs dokumentere, at de fortsat opfylder kravene, og bidrage med oplysninger til evalueringen af ordningen.

For den enkelte er støtten tidsbegrænset. En modtager i den nye treårige runde skal springe den efterfølgende runde over, før vedkommende kan søge igen. Ordningen giver altså nogle års sikkerhed om en del af indkomsten, mens andre kunstnere fortsat står udenfor.

Flere veje til tryghed og anerkendelse

Det irske forsøg viste, at modtagerne fik mere tid til netop det kunstneriske arbejde. Efter to år brugte de i gennemsnit omkring 11 timer mere om ugen på deres kunst end en sammenlignelig gruppe, der ikke modtog støtten. De arbejdede samtidig mindre uden for kunstområdet og oplevede bedre trivsel.

Andre lande har valgt andre løsninger. I Frankrig og Belgien kan kunstnere optjene ret til særlige ydelser mellem opgaver. Her er støtten en del af arbejdsløshedsforsikringen og afhænger blandt andet af tidligere arbejde.

Den franske ordning omfatter udøvende kunstnere og teknikere inden for blandt andet scenekunst, film og tv, når de opfylder adgangskravene. Den illustrerer en vigtig pointe i debatten: Man kan have et professionelt kunstnerisk arbejdsliv, selv om ansættelserne er korte og indkomsten ujævn.

For en musiker eller danser med mange korte ansættelser kan sikkerhed mellem opgaver være særlig vigtig. En cirkusartist eller komiker, der udvikler en ny forestilling, kan have større behov for sammenhængende arbejdstid. Den samme person kan have begge behov i løbet af sit arbejdsliv.

Et system, der passer til kunstnernes arbejdsliv

På workshoppen den 9. oktober pegede deltagerne på ordningerne i Frankrig og Belgien som de mest relevante at hente inspiration fra i Danmark. Her er den økonomiske sikring tilpasset et arbejdsliv med korte ansættelser og perioder mellem opgaverne. Udgangspunktet for workshoppen var, at kunstnernes skiftende arbejdsforhold er et vilkår, som beskæftigelses- og understøttelsessystemet skal kunne rumme.

En basisindkomst efter irsk forbillede kunne efter deltagernes vurdering være mere kompliceret at indpasse i Danmark, fordi den skulle afstemmes med andre overførselsindkomster. Det ville kræve en afklaring af, hvordan ydelserne påvirker hinanden, og hvad den enkelte kunstner samlet set ville få ud af ordningen.

En dansk model er stadig til debat

Danmark støtter allerede kunstnerisk udvikling gennem blandt andet Statens Kunstfonds arbejdslegater. Her fordeler faglige udvalg støtten. En dansk diskussion handler derfor også om, hvem der skal have adgang, og om støtten skal gives efter en faglig vurdering, økonomisk behov eller andre kriterier.

Dansk Artist Forbund har tidligere efterlyst mere dialog og viden om, hvordan de irske erfaringer kan bruges herhjemme. Der er endnu ingen vedtaget dansk ordning eller startdato. Hvem der i givet fald kan få en basisindkomst, hvor meget og hvor længe, kræver politiske beslutninger og finansiering.

En dansk model skal også passe sammen med dagpenge, barsel, sygdom og pension. I Irland kan basisindkomsten eksempelvis påvirke andre ydelser, som afhænger af modtagerens indkomst. Derfor er beløbet på kontoen kun én del af regnestykket.