Historisk dom mod Suno for ulovlig brug af musik: Derfor kan sagen få betydning for danske artister
Må AI-tjenester træne på din musik uden at betale? Ny dom siger nej. En tysk domstol har fastslået, at AI-musiktjenesten Suno har krænket ophavsretten ved at træne på og gengive beskyttede musikværker uden licens. Dommen kan få betydning for Kodas danske sag mod samme tjeneste, men den betyder ikke, at danske artister automatisk får udbetalt erstatning nu.
Af Julie Westh Nielsen
Dommen fastslår, at Suno i den konkrete sag krænkede ophavsretten til seks musikværker. Retten fandt, at værkerne var blevet kopieret under træningen, memoreret i Sunos modeller og gengivet i tjenestens output uden licens.
Det har den regionale domstol i München fastslået den 31. juli i en sag mellem Suno og den tyske rettighedsorganisation GEMA, der ligesom KODA forvalter musikskaberes ophavsrettigheder.
Ifølge Jens Skov Thomsen, chef for sekretariat og jura i Dansk Artist Forbund, er dommen et vigtigt skridt mod at få fastlagt, at AI-træning ikke foregår i et rettighedsfrit område.
“Det afgørende er, at retten ikke accepterer, at en AI-virksomhed frit kan bygge en kommerciel tjeneste på musik, som andre mennesker har skabt. Når musikken indgår i udviklingen af produktet, skal rettighederne respekteres, og der skal indgås aftaler om brug og betaling,” siger Jens Skov Thomsen.
Hvad handler sagen om?
Suno er en AI-tjeneste, der kan generere musiknumre ud fra brugerens tekstbeskrivelser. Striden handler grundlæggende om, hvad der må ske med ophavsretligt beskyttet musik, når den bruges til at udvikle sådan en tjeneste.
GEMA gik rettens vej med seks konkrete musikværker, som organisationen mente, at Suno havde brugt uden tilladelse. Retten fandt, at værkerne var blevet kopieret i forbindelse med træningen og memoreret i Sunos AI-modeller. Ifølge domstolen havde Suno hentet og kopieret musikken fra YouTube ved hjælp af såkaldt stream-ripping, som er en metode, hvor indhold fra en streamingtjeneste gemmes som en permanent fil.
Suno afviste, at modellerne gemmer musikværker og argumenterede i stedet for, at de lærer matematiske og statistiske mønstre fra træningsmaterialet. Virksomheden henviste også til den amerikanske regel om “fair use”, der under visse betingelser kan tillade brug af ophavsretligt beskyttet materiale uden en aftale med rettighedshaveren.
Retten afviste argumenterne i den konkrete sag. Den vurderede, at lighederne mellem de seks værker og Sunos output ikke kunne være opstået tilfældigt, og at værkerne var blevet memoriseret i modellerne på en måde, så beskyttede elementer kunne gengives igen.
“Det er vigtigt, at retten i den konkrete sag afviser Sunos fair use-argument. Hvis en kommerciel AI-tjeneste kan bruge kunstneres arbejde og bagefter gengive genkendelige dele af værkerne uden tilladelse eller betaling, udfordrer det hele grundlaget for ophavsretten. Derfor er vi glade for, at retten her sætter en tydelig grænse,” siger Jens Skov Thomsen.
Suno har over for Reuters meddelt, at virksomheden er uenig i afgørelsen og undersøger sine muligheder, herunder en mulig anke.
Koda har også sagsøgt Suno
Den tyske afgørelse er også relevant i Danmark.
I november 2025 lagde Koda sag an mod Suno på vegne af danske musikskabere. Det var første gang, en dansk rettighedsorganisation sagsøgte en AI-tjeneste for krænkelse af ophavsretten.
Læs mere om Kodas søgsmål mod Suno her.
Kodas sag er endnu ikke afgjort og en dansk domstol er ikke bundet af afgørelsen fra München. Koda vurderer dog, at dommen kan få stor betydning for Kodas eget søgsmål og andre lignende sager.
Hvad betyder den tyske dom for branchen og dig som artist?
Dommen betyder ikke, at danske artister eller andre rettighedshavere automatisk får udbetalt penge fra Suno.
På længere sigt kan dommen dog bidrage til at lægge pres på AI-virksomheder for at indgå licensaftaler med rettighedsorganisationerne. Den type aftaler kan skabe et system, hvor brugen bliver godkendt gennem rettighedshavernes organisationer, og hvor artisterne og andre rettighedshavere kan modtage betaling efter aftalernes fordelingsregler, når deres værker bruges til at udvikle AI.
“Dommen betyder ikke, at enhver AI-træning nu automatisk er ulovlig, eller at danske musikskabere får erstatning med det samme. Men den styrker rettighedshavernes position i sager, hvor beskyttede værker er blevet kopieret under træningen, memoreret i en model og gengivet i output uden licens,” siger Jens Skov Thomsen.
Den tyske sag omfattede seks konkrete musikværker, og Kodas danske sag skal fortsat behandles ved en dansk domstol.
Dommen beskytter ikke alle artistens rettigheder
Suno-sagen handler om ophavsretten til seks konkrete musikværker. Men en artist kan have flere roller og dermed flere forskellige rettigheder i den samme udgivelse.
“Mange artister har flere kasketter på og kan både have skrevet sangen, produceret indspilningen og selv medvirke som udøvende. Den tyske sag handler om ophavsretten til seks konkrete musikværker. Den afgør ikke spørgsmål om rettighederne til selve lydoptagelsen eller om efterligning af en artists stemme, ansigt eller identitet,” siger Jens Skov Thomsen.
En AI-tjeneste kan derfor påvirke en artist på forskellige måder. Hvilke rettigheder og regler der bliver relevante, afhænger af den konkrete brug.
Dansk Artist Forbund har tidligere understreget, at artister skal have reel indflydelse, når deres stemmer, præstationer, værker eller identiteter bliver brugt i forbindelse med AI. Forbundet opfordrer samtidig artister til at være særligt opmærksomme på AI-formuleringer i kontrakter, at få juridisk rådgivning og og sende alt vedrørende AI ind til forhandling via forbundet.
“Som artist bør man få klarhed over, hvilke rettigheder man selv har, og hvilke man eventuelt har overdraget gennem tidligere aftaler. Man skal fremadrettet især være forsigtig med brede formuleringer, der giver andre ret til at bruge ens stemme, indspilninger, præstation eller identitet til AI-formål, uden at anvendelsen, betalingen og konsekvenserne er tydeligt afgrænset. Af samme grund har vi hjemtaget forhandlingen af AI-udnyttelse for vores medlemmer, så ingen står alene,” siger Jens Skov Thomsen.
Én dom løser ikke problemet
Selvom dommen kan blive vigtig, løser den ikke alle konflikterne mellem generativ AI og musikbranchen.
Afgørelsen kan fortsat blive anket. Kodas danske sag er heller ikke afgjort, og der findes endnu ikke et samlet internationalt system, der sikrer artister og musikskabere tilladelse, gennemsigtighed og betaling, når musik bliver brugt til AI-træning.
Koda mener derfor, at der både er behov for retssager, politisk regulering og et fungerende marked for licensaftaler mellem AI-virksomheder og musikbranchens rettighedshavere.
Dansk Artist Forbund arbejder for kollektive AI-aftaler
Suno-dommen ligger i forlængelse af Dansk Artist Forbunds arbejde for, at brugen af artisters rettigheder til AI sker på klare vilkår og med betaling.
Sammen med Dansk Musiker Forbund har Dansk Artist Forbund taget rettighedsforbehold på medlemmernes vegne over for pladeselskaberne og arbejder for, at brug af artisters præstationer og indspilninger til generativ AI bliver forhandlet kollektivt frem for gennem individuelle AI-aftaler.
For det enkelte medlem betyder det også konkret rådgivning. Møder du AI-formuleringer i en kontrakt eller er i tvivl om, hvordan dine rettigheder må bruges, kan du få aftalen vurderet. Dansk Artist Forbunds jurister rådgiver blandt andet om, hvilke rettigheder du overdrager, hvordan de kan bruges, og hvad aftalen betyder for din indflydelse og økonomi.
Har du spørgsmål om AI og dine rettigheder, kan du kontakte juridisk afdeling på jura@artisten.dk.
OPSUMMERING
- En tysk domstol har givet GEMA overvejende medhold i en sag mod AI-musiktjenesten Suno. Retten fandt, at seks beskyttede musikværker var blevet kopieret under træningen, memoreret i Sunos modeller og kunne genkendes i tjenestens output.
- Koda har også sagsøgt Suno i Danmark. Den tyske dom afgør ikke den danske sag, men Koda vurderer, at den kan få betydning for både deres eget søgsmål og andre lignende sager.
- Dommen giver ikke automatisk danske artister erstatning, men styrker rettighedshavernes position i arbejdet for licenser og betaling. DAF arbejder samtidig for, at brugen af artisters præstationer og indspilninger til generativ AI bliver forhandlet kollektivt.
